Spørgsmål om ophør af kredit i tilknytning til budgetkonto.
| Sagsnummer: | 332/2003 |
| Dato: | 03-02-2004 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karen Frøsig, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Morten Westergaard |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
Budgetkonto - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om ophør af kredit i tilknytning til budgetkonto. |
| Indklagede: | BG Bank (Danske Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagernes indsigelser mod ophøret af en kredit i tilknytning til klagernes budgetkonto hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.
Til klagernes budgetkonto hos indklagede var der knyttet en kredit på 20.000 kr., som udløb den 15. august 2002.
Ved skrivelse af 9. august 2002 fremsendte indklagede en ny kontrakt til klagerne om forlængelse af kreditten til den 15. august 2003. Kreditkontrakten blev underskrevet af klagerne den 13. august 2002.
Efter gennemførelsen af en række betalinger den 31. marts og 1. april 2003 - herunder en terminsbetaling til BRFkredit på 10.041,03 kr. - var saldoen på budgetkontoen 35.886,52 kr. (negativ).
Den 2. april 2003 tilbageførte indklagede terminsbetalingen.
Ved gældsbrev underskrevet af klagerne den 7. juni 2003 ydede indklagede klagerne et lån på 45.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 500 kr. Låneprovenuet, som udgjorde 44.000 kr., blev den 12. juni 2003 krediteret på budgetkontoen. Samme dag blev der overført 23.135,80 kr. fra budgetkontoen til indfrielse af en boligkredit, som klagerne indtil da havde haft hos indklagede. Saldoen på budgetkontoen var herefter 2.363 kr. (negativ).
Af indklagedes interne notater i forbindelse med etableringen af lånet på 45.000 kr. fremgår bl.a.:
"Der søges om DKK 45.000,00 Privatlån
Formål: Sammenlægning af boligkredit og budgetkredit der derfor bortfalder.
Bemærkninger: […] Eng. udvides ikke men fast aftale om afvikling aftales."
Indklagede gennemførte herefter kun betalinger for klagerne i det omfang, der ved positivt indestående på budgetkontoen var dækning herfor.
Det fremgår, at M i pengeinstituttet P havde et engagement, der i forbindelse med en skilsmisse i 1997 var overgået til retslig inkasso. På den baggrund blev M på foranledning af P registreret i RKI den 16. februar 2000. Indklagede og P fusionerede i 2001.
Parternes påstande.
Den 12. december 2003 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at genetablere kreditten på budgetkontoen og at foranledige M slettet i RKI.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at budgetkontoen med tilknyttet kredit blev oprettet efter forslag fra indklagede i forbindelse med, at de i 1997 blev kunder. Kreditten skulle anvendes i de måneder, hvor deres budgetterede betalinger oversteg de månedlige overførsler til budgetkontoen.
Selvom indklagede gennemgik deres budget hvert år, opstod der de seneste år et vedvarende underskud på budgetkontoen. De rettede gentagne gange henvendelse til indklagede herom men blev afvist med bemærkninger om, at det kørte fint, og at en budgetkonto nogle gange var i minus.
Det bestrides, at det i forbindelse med etableringen af lånet på 45.000 kr. blev aftalt, at kreditten på budgetkontoen skulle ophøre. Lånet blev oprettet med henblik på at indfri det underskud, der var opstået som følge af indklagedes regnefejl.
Deres månedlige indbetalinger på budgetkontoen var tilstrækkelige til at dække de budgetterede udgifter. De bør i lighed med indklagedes øvrige kunder have mulighed for en kredit i tilknytning til deres budgetkonto. Budgetkontoen tjener ikke noget formål, såfremt der ikke er tilknyttet en kredit til dækning af betalinger i de måneder, hvor udgifterne er størst.
Som følge af problemerne med terminsbetalingerne blev de pålagt ekstra omkostninger til BRFkredit.
Indklagedes manglende samarbejdsvilje skyldes tilsyneladende M's engagement med P, idet der ikke var problemer, før indklagede og P fusionerede.
Den manglende kredit til betaling af terminsydelse betød, at de måtte anvende deres opsparede feriepenge, hvilket gik ud over deres planlagte sommerferie.
Kreditten var i hvert fald gældende til den 15. august 2003.
Registreringen af M i RKI har forhindret dem i at komme videre i livet.
Indklagede har anført, at afvisningen af betalingen af terminen i foråret 2003 skyldtes manglende dækning, idet der ikke var indgået løn på klagernes fælles lønkonto, hvorfra der blev overført beløb til budgetkontoen. Der var i den forbindelse en række drøftelser med klagerne. Klagerne ønskede yderligere kredit, hvilket blev afvist. Betalingen blev derfor dækket af udbetalte feriepenge.
Som følge af klagernes anstrengte økonomi og med henblik på at hjælpe klagerne med at få nedbragt den samlede gæld, blev klagerne tilbudt lånet på 45.000 kr. til indfrielse af boligkreditten og kreditten på budgetkontoen. Lånet belastede ikke klagernes økonomi, idet ydelsen blev fastsat til 500 kr. pr. måned, hvilket svarede til de hidtidige overførsler til boligkreditten. Det var en forudsætning for lånet, at dette blev anvendt til indfrielse af boligkreditten og kreditten på budgetkontoen, hvilket klagerne accepterede.
Klagerne var bekendt med, at man ikke ønskede at yde yderligere kredit. Det var således klart, at boligkreditten og kreditten på budgetkontoen skulle bortfalde i forbindelse med udbetalingen af det nye lån.
Registrering af M i RKI skete i overensstemmelse med reglerne herfor.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
I forbindelse med betalingerne den 31. marts og 1. april 2003 opstod der et overtræk på klagernes budgetkonto, og indklagede var som følge af den manglende dækning berettiget til at tilbageføre den gennemførte terminsbetaling på 10.041,03 kr.
Betalingen blev efterfølgende gennemført med klagernes feriepengeopsparing, idet indklagede afslog at yde klagerne yderligere kredit. Ankenævnet finder, at klagerne på denne baggrund måtte være klar over, at etableringen af lånet på 45.000 kr. i juni 2003 indebar, at den hidtidige kredit på 20.000 kr. i tilknytning til budgetkontoen samtidig bortfaldt. I øvrigt havde indklagede den 15. august 2003 været berettiget til at afslå at forlænge kreditten.
Klagernes påstand om genetablering af kreditten i tilknytning til budgetkontoen tages derfor ikke til følge.
Klagen over registreringen af M i RKI kan ikke afgøres af Ankenævnet, da dette spørgsmål efter lov om behandling af personoplysninger er henlagt til Datatilsynet. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen efter Ankenævnets vedtægter § 4.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende registreringen i RKI.
Klagen tages i øvrigt ikke til følge.