Afgørelse

Krav om erstatning for tab på aktier, som banken havde frarådet klageren at sælge.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for hendes tab på en aktiepost, som Spar Nord Bank i januar 2007 frarådede hende at sælge.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Spar Nord Bank.

Ved årsskiftet 2005/2006 havde klageren, som er pensionist, en opsparing i banken på i alt ca. 2 mio. kr., som var stort set ligeligt fordelt på pensionsmidler og frie midler. Hovedparten af midlerne var placeret i værdipapirer.

I januar 2006 gennemførte banken klagerens salg af investeringsbeviser for i alt 300.000 kr. og klagerens køb af for 320.000 kr. aktier i investeringsselskabet Kapitalpleje A/S, fordelt med 200.000 kr. på frie midler og 120.000 kr. på pensionsmidler. Omlægningen skete i forbindelse med, at Kapitalpleje A/S udbød nye aktier til kurs 100 med tegningsperiode 16.-27. januar 2006. Selskabet havde indgået en portefølje- og administrationsaftale med Spar Nord Bank.

Den 16. januar 2007 blev der afholdt et møde mellem banken og klageren, som ønskede at sælge nogle af sine værdipapirer. Banken gennemførte klagerens salg af investeringsbeviser i Spar Nord Formueinvest og BankInvest Virksomhedsobligationer for i alt ca. 260.000 kr. Klageren ønskede endvidere at sælge aktierne i Kapitalpleje A/S. Efter rådgivning fra banken blev salget ikke gennemført.

Banken har oplyst, at lukkekursen på Kapitalpleje A/S den 16. januar 2007 var på 98.

Ifølge en under sagen fremlagt graf steg kursen på Kapitalpleje A/S til ca. kurs 108 i foråret og sommeren 2007. Herefter var kursen faldende. I efteråret 2008 skete et brat fald. I begyndelsen af 2009 faldt kursen til under kurs 10.

Under et møde med banken den 17. marts 2009 rejste klageren krav om erstatning for sit tab på Kapitalpleje A/S, hvilket banken afslog.

Parternes påstande.

Den 5. maj 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal erstatte hendes tab på Kapitalpleje A/S fra den 16. januar 2007, hvor hun ønskede at sælge.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken ud over Kapitalpleje aktierne anbefalede BankInvest Virksomhedsobligationer, BankInvest Højrentelande og Spar Nord Formueinvest, som alle har mistet væsentlig værdi.

På mødet den 16. januar 2007 ønskede hun at sælge Kapitalpleje aktierne, der ikke havde levet op til selskabets egne målsætninger. Salget blev indtrængende frarådet af banken, og hun undlod derfor at sælge. Banken oplyste, at produktet var bankens eget, at det var undervurderet, og at det ikke rigtig var kommet fra start.

Hun har ikke kendskab til, at der som anført af banken i forlængelse af mødet den 16. januar 2007 skulle være udarbejdet en risikoprofil og handelsaftale. Banken har ved flere lejligheder noteret, at hun ikke fik nok udbytte af sine investeringer, men også at der skulle være et specielt forhold mellem obligationer og aktier. Hun har flere gange understreget, at hun ikke bryder sig om at tabe penge, og at udbyttets størrelse ikke er afgørende.

Det må formodes, at det har været bankens politik at fastholde kundernes investeringer, hvoraf mange – ligesom hun – er pensionister, for at redde et produkt, der allerede på dette tidspunkt af bankkyndige måtte anses for at være en fiasko sammenholdt med den generelle kursudvikling.

Ved generalforsamlingen i Kapitalpleje A/S den 31. marts 2009 var der fra investorerne stor kritik af finansforvalterens og bestyrelsens håndtering af Kapitalpleje A/S samt bankens salg af et dårligt produkt til egne kunder uden at gøre rede for produktets risiko.

Kapitalpleje aktierne burde ikke være anbefalet til pensionister, som efter bankens egen målsætning bør have en lav risiko. Da krisen begyndte i 2008, faldt de fleste værdipapirers værdi. Spørgsmålet var, om man skulle have is i maven og vente på bedre tider eller sælge. Da det store fald satte ind i september og oktober 2008, var hun bortrejst. Ved hjemkomsten var Kapitalpleje aktierne reelt værdiløse.

Spar Nord Bank har anført, at bankens rådgivning den 16. januar 2007 om at beholde aktierne i Kapitalpleje A/S skete efter bankens bedste overbevisning og i overensstemmelse med klagerens risikoprofil.

Klageren kendte risikoen ved at investere. Ifølge en handelsaftale, som banken udarbejdede på baggrund klagerens oplysninger på mødet den 16. januar 2007, men som ved en fejl aldrig blev sendt til klageren til underskrift, var hendes risikoprofil angivet til mellem.

Klageren havde rig lejlighed til at holde sig orienteret om selskabets udvikling.

Banken kan ikke pålægges ansvar for en negativ kursudvikling, der i alt overvejende grad fandt sted mere end et år efter rådgivningen.

Banken påtog sig ikke at overvåge kursudviklingen på aktierne.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Spar Nord Bank begik en ansvarspådragende fejl, da banken på mødet med klageren den 16. januar 2007 anbefalede klageren at beholde aktierne i Kapitalpleje A/S. Klageren måtte indse, at bankens forventninger om en positiv udvikling i investeringen kunne vise sig ikke at holde, hvorfor klageren selv måtte træffe beslutning om et eventuelt salg og bære risikoen herfor.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.