Tilbagekaldelse af fuldmagt.
| Sagsnummer: | 350/1993 |
| Dato: | 12-11-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Søren Geckler, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Check - falsk check
|
| Ledetekst: | Tilbagekaldelse af fuldmagt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 29. marts 1993 udstedte klager A en check på 103.750 kr. til sin ægtefælle, klager B. Checken var trukket på et aktieselskabs konto i indklagede 1's Ballerup afdeling; klager A var direktør i dette selskab. Klager A ejede 1/3 af aktiekapitalen i aktieselskabet og var medlem af selskabets bestyrelse.
Den 30. marts 1993 udstedte klager A en check på 100.000 kr. til sig selv, ligeledes trukket på selskabets konto hos indklagede 1.
Ved skrivelse af 31. marts 1993 meddelte det selskab, hvor klager A hidtil havde været ansat, ved dennes formand indklagede, at bestyrelsen i selskabet ved møde den 30. marts 1993 havde truffet beslutning om at ophæve klager A's ansættelsesforhold med øjeblikkelig varsel. Som følge heraf tilbagekaldtes klager A's fuldmagt.
De omhandlede check blev henholdsvis den 5. og 7. april 1993 indløst i indklagede 2's Nærum afdeling til indsættelse på henholdsvis klager B's og klager A's konti i indklagede 2's Charlottenlund og Roskilde afdelinger.
Ved meddelelser af 29. april 1993 fra indklagede 1 til indklagede 2 returnerede indklagede 1 de to check med den begrundelse, at disse var falske. Den 30. april 1993 tilbageførte indklagede 2 herefter checkbeløbene fra klagernes konti.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at de indklagede tilpligtes at indsætte henholdsvis 103.750 kr. og 100.000 kr. på klagernes respektive konti hos indklagede 2.
Indklagede 1 har nedlagt påstand om afvisning.
Indklagede 2 har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at de omhandlede check er gyldige efter checkloven, ligesom klager A på checkenes udstedelsesdatoer havde fuldmagt til at underskrive som checkudsteder. Der er således ikke tale om falsk. Checkene kunne have været kontramanderet, men dette er ikke sket. At klager A på det tidspunkt, hvor checkene blev hævet, ikke længere var dispositionsberettiget til den betrukne konto er uden betydning. Hertil kommer, at protestreglerne i checklovens § 40, stk. 1, litra 2, jvf. § 66, ikke er iagttaget. Checkene er endvidere ikke returneret inden forevisningsfristens udløb, og indklagede 1 er herefter forpligtet til at honorere begge check overfor indklagede 2, hvorfor indklagede 2 er uberettiget til at udøve regres mod klagerne.
Indklagede 1 har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen, idet denne angår et erhvervsmæssigt forhold, jvf. herved Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 3. Klager A er medejer af den virksomhed, som ejer den betrukne checkkonto. Pågældende selskab har efterfølgende meddelt, at der uretmæssigt er foretaget hævning af check på selskabets konto, herunder de i klagen omhandlede check.
Indklagede 2 har anført, at efter checklovens § 18 hæfter endossenterne for checkens betaling, ligesom indehaveren af en check efter checklovens § 40 kan iværksætte regres mod endossenterne, hvis checken ikke betales. For så vidt en check kan anses for falsk, kan betrukne pengeinstitut returnere en check til indløsende pengeinstitut uden hensyn til almindelige frister for returnering af check. Tilsvarende har indløsende pengeinstitut adgang til regres mod klagerne, jvf. checklovens § 40, efter selv at have modtaget meddelelse om returneringen. Det påhviler betrukne pengeinstitut at foretage en bedømmelse af, hvorvidt underskriften på checken hidrører fra en person, der kan disponere. Indløsende pengeinstitut har ikke pligt til at forlange, at betrukne pengeinstitut dokumenterer en indsigelse om falsk, og det er således betrukne pengeinstituts ansvar at kunne dokumentere, at returneringen er berettiget. Af indklagede 2's almindelige forretningsbetingelser for privatkunder pkt. 8 følger, at indbetalinger på en kundes konto, som ikke foretages kontant, sker med forbehold af, at beløbet modtages. Indklagede 2's tilbageførsel af checkene er således berettiget.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at afvise klagen som erhvervsmæssig, jvf. Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2 og 3.
Ankenævnet finder ikke grundlag for den antagelse, at de omhandlede checks var falske, idet klager A efter det oplyste var berettiget til at udstede de pågældende checks på udstedelsestidspunktet.
Det lægges til grund, at checkene var honoreret af indklagede 1, inden de blev søgt tilbagekaldt af selskabet. Herefter var det uberettiget af indklagede 1 at returnere checkene til indklagede 2.
Som følge heraf
Indklagede 1 bør inden fire uger til indklagede 2 overføre 103.750 kr. og 100.000 kr. med procesrente fra den 30. april 1993 til indsættelse på klagernes konti. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.