Indsigelse vedrørende afvikling af lån.
| Sagsnummer: | 141 /2008 |
| Dato: | 03-09-2008 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Troels Hauer Holmberg, Karin Ladegaard, Erik Sevaldsen, Karin Sønderbæk |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse vedrørende afvikling af lån. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod størrelsen af restgælden på hendes lån i Nordea Bank.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 18. december 2003 ydede Nordea Bank klageren et lån på 269.898,99 kr., der skulle afvikles med en ydelse på 5.400 kr. pr. kvartal, første gang den 31. marts 2004. Rentesatsen var variabel for tiden 6,25 % pr. år, svarende til en nominel årlig rente på 6,398 %. Under forudsætning af blandt andet uændret rente ville lånet være afviklet per den 30. september 2028.
Ved gældsbrev af 1. marts 2004 blev lånet forhøjet med 10.656,57 kr. til 281.202,58 kr. på uændrede vilkår. Under forudsætning af blandt andet uændret rente ville lånet være afviklet pr. den 31. marts 2031.
I tilknytning til gældsbrevene udarbejdede banken oversigter over lånets afvikling (amortisationsoversigter) på basis af den aktuelle rente og ydelse.
Af gældsbrevene fremgår blandt andet:
"…
En ændring af rentesatsen vil bevirke ændring af ydelsernes størrelse, så den aftalte løbetid fastholdes. Ændringen sker automatisk en gang om året. Ved mindre ændringer af løbetiden sker der ingen ændring af ydelsen.
…"
Ved udgangen af 2005 var restgælden nedbragt til 272.563 kr., hvilket stemte med restgældsoplysningen pr. samme dato i amortisationsoversigten til gældsbrevet af 1. marts 2004.
I marts, august og december 2006 steg den nominelle årlige rente på lånet til henholdsvis 6,923 %, 7,450 % og 7,978 %.
Pr. den 31. december 2006 var restgælden 269.611 kr., hvilket var 1.728 kr. mere end angivet pr. samme dato i amortisationsoversigten.
Pr. den 31. marts 2007 blev ydelsen forhøjet til 5.920 kr. pr. kvartal.
Den 18. juni 2007 steg den nominelle årlige rente på lånet til 8,509 %.
Pr. den 31. december 2007 var restgælden 267.466 kr., hvilket var 4.562 kr. mere end angivet pr. samme dato i amortisationsoversigten.
Ved gældsbrev af 1. februar 2008 blev ydelsen ændret til en månedlig ydelse på 2.160 kr. Under forudsætning af blandt andet uændret rente ville lånet være afviklet pr. den 1. juni 2031.
Parternes påstande.
Den 31. marts 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Nordea Bank skal yde en kompensation.
Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det er urimeligt, at gælden på lånet ikke er blevet nedbragt, idet hun siden etableringen har indbetalt 88.480 kr.
Da lånet ikke er blevet nedbragt, har hun reelt foræret banken 88.480 kr.
Banken har sjusket med lånet.
Hun bad om at få udskrifter for lånet, men fik dem først, da hun kontaktede bankens hovedkontor.
I et andet pengeinstitut blev hun rådet til at betale månedlige ydelser i stedet for kvartalsvise, hvilket var baggrunden for gældsbrevet af 1. februar 2008.
Nordea Bank har anført, at når klagerens lån pr. den 31. december 2007 kun var nedbragt til 267.466 kr., skyldes det dels, at lånet pr. den 1. marts 2004 blev forhøjet med 10.656 kr., dels at lånets årlige nominelle rente på 6,398 % pr. den 18. december 2003 ved i alt fire renteforhøjelser i 2006 og 2007 blev forhøjet til en årlig nominel rente på 8,509 % pr. 31. december 2007.
For at fastholde den aftalte løbetid blev ydelsen på lånet løbende forhøjet i overensstemmelse med gældsbrevsvilkårene, som klageren har tiltrådt.
Det fremgår af kontoudskrifterne, at der ikke på kontoen er hævet beløb, som ikke er aftalt med klageren i gældsbrevene.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det oprindelige lån på 269.898,99 kr. ved gældsbrevet af 18. december 2003 havde en løbetid på ca. 25 år. Da der var tale om et annuitetslån, blev en relativ stor del af ydelsesbetalingerne i begyndelsen af lånets løbetid anvendt til dækning af renter, hvilket også fremgår af den amortisationsoversigt, der blev udarbejdet i tilknytning til gældsbrevet.
Kort tid efter etableringen blev lånet forhøjet med 10.656 kr.
Disse omstændigheder sammenholdt med de løbende renteforhøjelser, som i overensstemmelse med det anførte i gældsbrevene én gang årligt medførte, at ydelsen blev reguleret, var årsag til, at lånets restgæld pr. den 31. december 2007 kun var nedbragt til ca. 267.000 kr.
Klageren har med sin underskrift på gældsbrevene accepteret lånevilkårene, der ikke kan anses for som urimelige.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.