Provision, investeringspakke. Rådgivning i skatteforhold.
| Sagsnummer: | 153/1990 |
| Dato: | 09-08-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - skatteforhold
|
| Ledetekst: | Provision, investeringspakke. Rådgivning i skatteforhold. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I november 1986 optog klageren et lån hos indklagede på 900.000 kr., som medgik til køb af nominelt 800.000 kr. 10% statsgældsbeviser, med udløb den 20. maj 1987, dels til stiftelsesprovision, stempelomkostninger og forudbetaling af renter på lånet. Ved indfrielsen af obligationerne den 20. maj 1987 og udbetaling af renter ville der i følge indklagedes beregninger fremkomme et overskud til klageren. I forbindelse med indgåelsen af aftalen udleverede indklagede et eksempel på arrangementet, hvor der forudsattes købt nominelt 1 mio. kr. 10% statsobligationer. Overskud efter skat udgjorde i dette eksempel 14.169 kr.
Obligationerne blev erhvervet til kurs 98,25, og der blev ved etablering af lånet betalt stiftelsesprovision med 2,5%, eller 22.500 kr.
Ved skrivelse af 4. juli 1989 meddelte Amtsskatteinspektoratet klageren, at det agtede at indstille til amtsligningsrådet, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 1986 blev forhøjet med 14.000 kr. Begrundelsen herfor var, at Amtsskatteinspektoratet var af den opfattelse, at et beløb på 14.000 kr. af det som stiftelsesprovision opførte beløb på 22.500 kr. måtte betragtes som en kompensation for, at obligationspostens officielle kurs på 100 var erhvervet af klageren for kurs 98,25, svarende til en underkurs på 14.000 kr.
Efter brevveksling med indklagede har klageren herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale ham 6.031 kr., svarende til skatteværdien af den foretagne forhøjelse på 14.000 kr. af hans skattepligtige indkomst.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede uopfordret henvendte sig til ham på hans arbejdsplads, der var kunde hos indklagede, og tilbød ham at indgå i investeringspakken.
Det materiale, der er udleveret af indklagede til bedømmelse af engagementets rentabilitet tager ikke forbehold for skattemyndighedernes godkendelse, og det er ikke anført, at der er tale om køb til underkurs, hvilket efter klagerens opfattelse er en væsentlig mangel ved informationen. Materialet anfører endvidere ikke forudsætningerne for rentabiliteten, herunder de indkomstintervaller, der skal være opfyldt for at opnå effekten.
Indklagede har anført, at klageren selv henvendte sig til indklagede med henblik på at indgå i investeringspakken. Dette skete efter, at direktøren for den virksomhed, hvor klageren var ansat, af indklagede havde fået tilbudt at indgå i investeringspakken. Virksomhedens direktør rettede derefter henvendelse til klageren, der er regnskabschef i virksomheden, og anmodede ham om at gennemgå de regnskabs- og skattemæssige konsekvenser med henblik på en eventuel deltagelse. Klageren henvendte sig herefter til indklagede med henblik på at indgå i investeringspakken. Indklagedes investeringspakker var på basis af køb af nominelt 1 mio. kr. statsgældsbeviser, hvilket beløb klageren ikke kunne udnytte, hvorfor han selv udregnede et mindre beløb, han kunne deltage med. Indklagedes direktion havde overfor sit personale understreget, at kunderne mundtligt skulle gøres opmærksom på, at der var tale om skattearbitrage, og at der ikke var indhentet forhåndsgodkendelse hos skattevæsenet. Indklagede er overbevist om, at dette er blevet efterfulgt.
Ved forretninger i en størrelsesorden som den omhandlede er det ikke unormalt, at indklagede yder en vis form for rabat i henhold til indklagedes listesatser. At denne rabat i nærværende situation blev givet i obligationskursen i stedet for i rente- og provisionsberegningen, fandt indklagede ikke unaturligt.
Ankenævnets bemærkninger:
Størrelsen af provisionen i forbindelse med lånet samt kursfastsættelsen af de leverede obligationer i investeringspakken findes usædvanlig, og det findes ikke godtgjort, at der af indklagede overfor klageren er taget noget forbehold for skattemyndighedernes godkendelse af arrangementet. På denne baggrund findes indklagede at burde godtgøre klageren 6.031 kr. svarende til skatteværdien af den foretagne skattemæssige forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst, hvorfor
Indklagede betaler inden 4 uger 6.031 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.