Afgørelse

Tvangsauktion. Køb. Opgørelse.

Klageren købte i 1997 et pantebrev i den omhandlede ejendom, hvori der også indestod et lån til det indklagede realkreditinstitut. Efter ejerens bortgang blev der den 1. september 2006 med boet som rekvirent afholdt tvangsauktion over ejendommen. Størstebeløbet, der skulle betales ud over budsummen, var opgjort til 38.000 kr. Klageren blev højstbydende på tvangsauktionen med et bud på 117.000 kr. Instituttet begærede 2. auktion, som blev tilbagekaldt den 11. september 2006. Den 13. september 2006 betalte klageren budsummen på 117.000 kr. Der opstod herefter en tvist i relation til de beløb, der skulle betales ud over budsummen, idet klageren fastholdt, at hun havde opfyldt tvangsauktionsvilkårene ved betaling af budsummen på 117.000 kr., mens instituttet afviste at kvittere og udlevere pantebrevet, før der var sket betaling af hele indfrielsesbeløbet, som ved straksindfrielse til kurs 100 den 2. oktober 2006 var opgjort til 118.489 kr., inklusive renter, delydelse og morarenter. Vestre Landsret fastslog ved kendelse af 16. november 2006, at varmeudgifter indgik i størstebeløbet,

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, instituttet skulle 1) godtgøre hende varmeudgifterne, 2) anerkende at have forsinket salgsprocessen på grund af en forfejlet begæring om den senere aflyste 2. auktion, 3) principalt frafalde ethvert krav mod hende, subsidiært tidligst kræve renter fra 20. september 2006, 4) godtgøre hende differencen mellem den korrekt beregnede obligationsrestgæld og det krævede indfrielsesbeløb, 5) fremsende værdien af tinglysningsafgiften på instituttets pantebrev, 6) aflyse instituttets pantebrev. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet kunne ikke tage stilling til klagepunktet vedrørende varmeudgifter, idet spørgsmålet var endeligt afgjort ved Vestre Landsrets kendelse af 16. november 2006. Nævnet fandt, at instituttet havde været berettiget til at kræve 2. auktion og til at frafalde denne med den virkning, at klageren var bundet af sit bud på 1. auktion. Nævnet fandt endvidere, at instituttet havde foretaget en korrekt indfrielse af lånet, og herunder sikret klageren den billigste indfrielse. Nævnet bemærkede om klagen vedrørende betalinger ud over hammerslagssummen, at det betalte afdrag havde reduceret restgælden, der skulle indfries, tilsvarende, at klageren gennem sit bud havde forpligtet sig til at forrente pantegælden fra datoen for 1. auktion med den rente, herunder bidrag, der tilkom hver enkelt panthaver, og at morarenter og indfrielsesgebyrer under klagesagen var frafaldet. Med hensyn til klagerens krav om godskrivning af forskellen mellem kontant- og obligationsrestgælden bemærkede Nævnet, at den anførte forskel på 1.659 kr. var kommet klageren til gode, idet beregningen af indfrielsesbeløbet var sket på grundlag af obligationsrestgælden på 105.585 kr. Der resterede således fortsat betaling af et beløb på 915 kr., før lånet kunne anses for fuldt indfriet. Nævnet fandt, at instituttet havde været og var berettiget til at undlade at kvittere pantebrevet, indtil den dækkede del af lånets restgæld var fuldt indfriet af klageren. Som følge af det anførte blev instituttet frifundet.