Trangsbeneficie.
| Sagsnummer: | 137/1991 |
| Dato: | 14-08-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Modregning - trangsbeneficium
|
| Ledetekst: | Trangsbeneficie. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Pr. 31. december 1990 bestod klagerens engagement med indklagedes Grindsted afdeling af en indårskonto med et indestående på 21.794,32 kr., en budgetkonto med en saldo 43.127,08 (negativ) samt forskellige udlån på i alt ca. 207.000 kr.
Fra klagerens budgetkonto var der pr. 31. december 1990 betalt tre terminsydelser på i alt 11.401,52 kr. Ved skrivelse af 2. januar 1991 til klageren meddelte afdelingen, at man havde afvist betaling af kreditforeningsydelser pr. 31. december 1990 på grund af manglende dækning, ligesom samtlige PBS-betalinger var afmeldt. Klageren anmodedes endvidere om at aftale et møde med henblik på en afklaring af engagementet. Samme dag tilbageførte afdelingen de omhandlede kreditforeningsydelser, ligesom afdelingen fra klagerens indlånskonto, hvis saldo udviste 21.794,32 kr., overførte 21.500 kr. til klagerens budgetkonto, som herefter udviste en saldo på 10.032,94 kr. (negativ).
Efter gennem sin advokat at have korresponderet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre beløbet på 21.500 kr. fra budgetkontoen til indlånskontoen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede uden klagerens samtykke overførte beløbet på 21.500 kr. fra indlånskontoen til budgetkontoen. Indklagedes disposition har bevirket, at klageren kom i en alvorlig økonomisk forlegenhed og likviditetsproblemer og i længere tid blev ude af stand til at betale løbende regninger, herunder terminsydelser. Havde indklagede på et tidligere tidspunkt meddelt klageren, at man ville undlade at betale terminsydelserne, havde klageren haft mulighed for at tilrettelægge sin økonomi med henblik herpå.
Indklagede har anført, at klagerens engagement på grund af gentagne misligeholdelser har været genstand for nøje overvågning de sidste par år. På trods af adskillige møder med klageren omkring dennes private økonomiske dispositioner, lykkedes det ikke at formå klageren til at overholde budgetterede rammer. I denne forbindelse anmodede afdelingen medio september 1990 klageren om kopi af lønsedler og selvangivelse. Klageren undlod at indlevere disse ting. På grund af at klageren fortsat ikke overholdt indgåede aftaler om, hvorledes der skulle disponeres på kontiene, besluttedes det at tilbageføre terminerne pr. 31. december 1990. På baggrund af forløbet af engagementet anser indklagede overførslen af det omstridte beløb for berettiget.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved et pengeinstituts foretagelse af tvungen modregning i en indlånskonto findes der bestå en pligt for pengeinstituttet til at sikre sig, at der efter modregningen indestår tilstrækkelige midler på kontoen til dækning af leveomkostninger for kontohaveren og dennes familie frem til næste lønudbetaling jfr. princippet i retsplejelovens § 509.
I den foreliggende sag har indklagede undladt at sikre sig som ovenfor anført, idet der efter den foretagne modregning alene henstod 294,32 kr. på klagerens konto. Indklagede findes derfor delvis at burde tilbageføre modregningen, og efter de foreliggende oplysninger findes det beløb, som skal tilbageføres, passende at kunne fastsættes til 5.000,- kr.
Som følge heraf