Afgørelse

Fastkursaftale. Indgåelse. Rådgivning.

201604108
Fastkursaftale. Indgåelse. Rådgivning.
Det indklagede realkreditinstitut afgav i juli 2015 tilbud til klageren på et FlexLån F3. Tilbuddet forudsatte indfrielse af det indestående lån og var baseret på samtidigt indgået fastkursaftale. Den 10. december 2015 fremsendte instituttet et nyt tilbud til klageren på et F4 lån. Tilbuddet var vedlagt en tinglysningsaftale, hvoraf det fremgik, at klageren ikke havde indgået en fastkursaftale, men var rådgivet om muligheden. Lånetilbuddene fra juli og december 2015 var begge vedlagt et rådgivningsskema, hvoraf det fremgik, at klageren fravalgte rådgivning. Den 10. december 2015 sendte instituttet endvidere en specifikation af misligholdelse af fastkursaftalen på F3 lånet, som indebar, at klageren skulle indbetale 66.876 kr. Låneomlægningen blev gennemført ultimo december 2015. Klageren sendte den 3. februar 2016 en klage til instituttet, idet han var af den overbevisning, at det under parternes møde den 10. december 2015 var aftalt, at F4 lånet skulle kurssikres. Instituttet afviste, at der var aftalt kurssikring af F4 lånet.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at hans månedlige terminsydelse skulle nedsættes til 3.821 kr., eller at instituttet skulle yde ham en kompensation for den månedlige merydelse i 4 år, subsidiært at instituttet skulle refundere ham omkostningerne ved ophævelsen af fastkursaftalen. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at rådgivningsskemaet, hvori det var anført, at klageren havde fravalgt rådgivning, ikke i sig selv kunne føre til en afgørelse af spørgsmålet om et eventuelt rådgiveransvar. Nævnet tillagde det i den forbindelse betydning, at klageren havde kendt til rådgivningsskemaet og dets indhold uden at reagere, og at sagen fremstod sådan, at instituttet på trods af rådgivningsskemaets indhold faktisk havde ydet rådgivning. Der var uenighed mellem parterne om, hvad mødet den 10. december 2015 mundede ud i. Klageren fastholdt, at der blev indgået en fastkursaftale på F4-lånet, hvilket instituttets to kunderådgivere, som deltog i mødet, bestred. Da det ikke var muligt nærmere at afdække, hvad der var forløbet på mødet i december 2015, måtte Nævnet derfor i første række basere sin afgørelse på det skriftlige materiale. Som sagen var oplyst, og på baggrund af indholdet af tinglysningsaftalen, som klageren havde tiltrådt, om at der ikke var indgået en fastkursaftale, at klageren påtog sig risikoen derved, og at klageren havde modtaget rådgivning om kurssikring, kunne Nævnet ikke fastslå, at der blev indgået en fastkursaftale, eller at instituttet havde pådraget sig et rådgiveransvar ved ikke at sikre, at en sådan aftale blev indgået.
Realkreditinstituttet blev derfor frifundet.


K E N D E S L S E

afsagt den 4. januar 2017


JOURNAL NR.: 2016-01-04-108-D


INSTITUT: Realkredit Danmark A/S


KLAGEEMNE: Fastkursaftale. Indgåelse. Rådgivning.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 14. december 2016


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Bent Olufsen
Anna Marie Ringive
Søren Hoffmann Christiansen
Anne Vibeke Ellegaard Povlsen



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren havde i sin ejendom et lån på 478.000 euro til det indklagede realkreditinstitut.

Indklagede afgav den 3. juli 2015 tilbud til klageren på et FlexLån F3 på 4.855.000 kr. Af lånetilbuddet, der forudsatte indfrielse af det indestående lån, fremgik det, at det var baseret på samtidigt indgået fastkursaftale.

Lånetilbuddet var vedlagt en specifikation af fastkursaftale til afvikling pr. den 30. december 2015.

Lånetilbuddet var endvidere vedlagt et rådgivningsskema, hvoraf følgende fremgår:

”
Hvem har fravalgt rådgivningen? …(Klageren)…
Begrundelse for fravalg af rådgivning Jeg ønsker ren ekspedition, ved, hvad jeg vil have og har stort kendskab til det at optage lån. Jeg er blevet anbefalet at få professionel rådgivning

…”

Indklagede afgav den 10. december 2015 et nyt lånetilbud til klageren vedrørende et FlexLån F4 på 4.917.000 kr. Af lånetilbuddet fremgår følgende:

”Vigtigt at vide

Fristen for udbetaling af lånet er den 10.06.2016.

Hvis De ønsker lånet udbetalt, skal De underskrive lånedokumenterne senest den 20. marts 2016. Det skyldes, at kreditaftaleloven ændres for lån med pant i fast ejendom.

Beregningerne i dette tilbud er foreløbige. Vi foretager nye beregninger, når vi udbetaler lånet.
…

Oplysninger om lånet

Lånets hovedtal i DKK
Nuværende lån Anslået
Nyt lån der indfries ændring
____________________________________________ ______________ ___________________ _________________
Hovedstol 4.917.000
Kursværdi 4.917.000
Omkostninger -13.695
Provenu af nyt lån 4.903.305

Obligationsrestgæld 3.503.591
Kursværdi 3.566.307
Omkostninger ved indfrielse 12.564
Samlet udgift ved indfrielse 3.578.871

Provenu efter indfrielse 1.324.434

Månedlig ydelse før skat 3.828 10.630 -6.802
Månedlig ydelse efter skat 2.821 7.728 -4.907
Samlede ydelsers nutidsværdi 4.909.633 3.706.763 1.202.871
Tallene i skemaet er anslåede, og det beregnede provenu kan ændre sig, fx på grund af kursudsving, eventuelle renter fra sidste terminsbetaling til den dag, lånet indfries, omkostninger til eventuel rykning af pantebrev og omkostninger til ekspedition af sagen.

…

Oplysninger om det nye lån i DKK
Obligations- Effektiv
Nr. Låntype Hovedstol Tilbudskurs hovedstol Kursværdi renteprocent
___ __________ _________________ ____________ _______________ ____________ ____________
1 FlexLån® 4.917.000 102,137 4.814.122 4.917.000 0,99

Tilbudskursen er den obligationskurs, vi har anvendt ved beregning af det nye lån.

Beregningerne er baseret på, at lånet er udbetalt den 10.12.2015. Indtil udbetalingsfristen kan De selv vælge, hvornår lånet skal udbetales.”

Ligeledes den 10. december 2015 fremsendte indklagede en tinglysningsaftale til klageren, i henhold til hvilken indklagede skulle ekspedere og tinglyse det tilbudte lån. Klageren underskrev den 12. december 2015 aftalen, hvoraf følgende fremgår:

”Her er en oversigt over, hvilke lån mv. aftalen indeholder, og hvordan de behandles i forbindelse med den nye finansiering af ejendommen…

Det er aftalt, at følgende skal udbetales.

Låntype Hovedstol Valuta Rente Udbetalingsdato Fastkursaftale
FlexLån® 4.917.000 DKK - 30.12.2015 nej
Type F4K

…

Nye lån, der udbetales
Lån hos …(indklagede)… udbetales først, når alle forbehold i lånetilbuddet fra den 10.12.2015 er opfyldt, eller der er stillet garanti for, at forbeholdene opfyldes.


Låntype Hovedstol Valuta Rente Løbetid Antal terminer Afdragsform
FlexLån® 4.917.000 DKK 30,00 12 Afdragsfri
Type F4K

…(Indklagede)… udbetaler lånet den 30.12.2015.
Pantebrevet skal senest 4 bankdage før udbetalingsdagen være tinglyst og kun have retsanmærkninger og bemærkninger, som …(indklagede)… kan acceptere. I modsat fald bliver lånet udbetalt på en garanti for tinglyst pantebrev uden anmærkninger.

Jeg har ikke indgået en fastkursaftale (markedsordre). Jeg har fået oplyst, at jeg har en kursrisiko, der kan påvirke ydelsens eller provenuets størrelse, frem til lånet bliver udbetalt, eller jeg indgår fastkursaftale. Hvis jeg ønsker at indgå en fastkursaftale, kan aftalen indgås frem til 4 bankdage, før lånet udbetales. …(Indklagede)… er ikke forpligtet til løbende at oplyse mig om kurs- og renteudviklingen på obligationsmarkedet.
…

Rådgivning
Inden Aftale om pantsætning til …(indklagede)… er underskrevet, er jeg blevet gjort bekendt med
• det forventede tidsmæssige forløb af sagen og forudsætningerne for lånesagens endelige gennemførelse
• mulighederne for at kurssikre det tilbudte lån samt lån, der skal indfries
…

Jeg har modtaget en kopi af denne aftale sammen med …(indklagedes)… prisblad og Låntyper og Forretningsbetingelser, der gælder for aftalen.”

Indklagedes låntyper og forretningsbetingelser, privat pr. 24. oktober 2015 indeholder blandt andet følgende:

”10. Fastkursaftale

Med en fastkursaftale låser du kursen fast fra det øjeblik, du indgår aftalen, da vi handler obligationerne med det samme. På den måde sikrer du kursen i den tid, der går, frem til du får lånet udbetalt – fx fordi du venter på, at tinglysningen af pantebrevet skal falde på plads.

Du kan vælge at indgå en fastkursaftale på det lån, du skal have udbetalt, eller på det lån, du skal indfri. Du kan også vælge at indgå en fastkursaftale på både indfrielsen og udbetalingen, hvilket som regel er en fordel. Om det er en fordel afhænger af kursniveau, låntype og den valgte indfrielsesmetode.

En fastkursaftale er som udgangspunkt en skriftlig aftale. Vi accepterer også en underskrevet fax. Du kan dog indgå en fastkursaftale over telefonen, hvis du har underskrevet en aftale om finansiering og tinglysning, eller hvis lånet er under 5 mio. kr. eller et tilsvarende beløb i euro. Er lånebeløbet højere, kan aftalerne indgås telefonisk af dit pengeinstitut, din ejendomsmægler eller advokat. Vi sender altid en skriftlig bekræftelse, umiddelbart efter aftalen er indgået.

Du kan se priserne for fastkursaftale på vores prisblad.

10.1. Fastkursaftale på nye lån

Med en fastkursaftale på et nyt obligationslån sikrer du lånet mod kursfald, og du kender låneprovenuets størrelse, fra det øjeblik aftalen er indgået.

Hvis du får en fastkursaftale på fastforrentede kontantlån, ved du – fra du indgår aftalen – hvor meget du skal betale i rente og afdrag.

Med en fastkursaftale kan du også sikre, at lånet bliver udbetalt med den tilbudte pålydende obligationsrente.

Det gælder dog ikke for fastkursaftaler på udbetaling af FlexGaranti® og FlexKort®. Her sikrer du kun kursen og dermed låneprovenuet, men ikke nødvendigvis rentesatsen. Det skyldes, at den pålydende obligationsrente på FlexGaranti® og FlexKort® kun er kendt frem til den næste rentefastsættelse.

Du kan læse mere om fastkursaftale ved rentetilpasning af FlexLån® under afsnit 15.1. Rentetilpasning af FlexLån® og om, hvordan fastkursaftaler afregnes under afsnit 25.3. Fastkursaftale.

Det, der kan være en ulempe ved en fastkursaftale, er, at du er bundet af aftalen, også selvom kursen senere stiger.
…

10.3. Hvis du vil opsige en fastkursaftale.

Da vi handler obligationerne med det samme, kan du som udgangspunkt kun opsige en fastkursaftale, hvis du erstatter det eventuelle tab, vi har fået, i forbindelse med at aftalen opsiges.

Har du indgået en fastkursaftale i forbindelse med omlægning af et realkreditlån fra et andet realkreditinstitut til et nyt lån hos …(indklagede)… uden provenu, kan du dog annullere aftalen uden omkostninger, hvis …(indklagede)… har givet betinget lånetilbud og
• kun ønsker at yde en mindre del af lånet
• helt afslår at yde lånet – fx på grund af at ejendommens værdi eller stand er for ringe.

Du kan også annullere en fastkursaftale uden omkostninger, hvis du ved køb af bolig gør brug af fortrydelsesretten efter loven og straks herefter giver os besked om, at du ønsker at annullere fastkursaftalen.
…

10.5. Misligholdelse af fastkursaftale

Hvis fastkursaftalen misligholdes udarbejder …(indklagede)… en opgørelse over tab eller gevinst som følge af misligholdelsen. Opgørelsen laves den dag, misligholdelsen bliver …(indklagede)… bekendt, dog senest på afviklingsdagen.

Er der et tab, skal du indbetale beløbet kontant til …(indklagede)… senest 14 dage efter, at du har modtaget opgørelse af tabet. Hvis beløbet ikke er indbetalt inden udløbet af denne frist, løber der morarente på fra opgørelsesdagen med …(indklagedes)… aktuelle morarentesats. Hvis lånet udbetales uden kurssikring på et senere tidspunkt, kan et eventuelt tab modregnes ved udbetalingen.

En eventuel gevinst udbetales ikke. Gevinst eller tab kan indregnes i kursen, hvis du indgår en ny fastkursaftale. Misligholder du en fastkursaftale, der både omfatter udbetaling og indfrielse, modregnes en gevinst på den ene aftale i et tab på den anden aftale.”

Prisbladet privat pr. november 2015 indeholder følgende gebyrer:

”Gebyr – salg DKK EUR
…

Fastkursaftale
Fastkursaftale, indgåelse, ændring eller misligholdelse³ 1.000 135 pr. aftale
…

³)Hvis du annullerer fastkursaftalen, opkræver vi positive udlæg samt evt. kurstab….”

Ligeledes den 10. december 2015 fremsendte indklagede følgende specifikation af misligholdelse af fastkursaftalen til klageren:

”Du har tidligere indgået fastkursaftale på dit lån til gennemførelse den 30.12.2015. Da du imidlertid ikke har opfyldt betingelserne, ophæver vi fastkursaftalen som beskrevet i aftalevilkårene. Du skal derfor betale kurstabet og gebyret for at ophæve fastkursaftalen. Du kan se det samlede beløb på den vedlagte opgørelse.

Vi beder dig derfor overføre 66.876,00 kr. til …(indklagedes)… konto med reg.nr. … kontonr. … Husk at skrive pantnr. …

Har vi ikke modtaget beløbet senest den 28.12.2015, opkræver vi morarenter fra i dag.
…

Vi ophæver følgende fastkursaftaler

Fastkursaftale på udbetaling af lån til gennemførelse den 30.12.2015 (afviklingsdato):

Sags Nominelt Aftalt Rente ISIN-
nr. Lånetype Aftalebeløb aftalebeløb kurs % Årgang kode Valuta
___ _________ ____________ ____________ _______ ______ ______ _____ ______
012 FlexLån 4.855.000,00 4.812.028,58 100,893 som er sammensat således:
Type F3K 4.855.000,00 4.812.028,58 100,893 1,00 2018 … DKK
12 terminer


Opgørelse af fastkursaftaler

Fastkurs- Nominelt Aftalt Misligholdel- Kurstab (-) Gebyr ialt
Nr. type aftalebeløb kurs ses kurs kursgevinst pr. aftale Valuta
___ _________ ____________ ____________ ____________ ___________ __________ ______
012 Udbetaling 4.812.028,58 100,893 102,262 -65.876,67 1.000 DKK
-65.876,67 1.000 DKK


Indklagede fremsendte den 10. december 2015 et rådgivningsskema til klageren, som indholdsmæssigt var identisk med det rådgivningsskema, der blev fremsendt til klageren den 3. juli 2015.

Den 17. december 2015 modtog klageren meddelelse fra Tinglysningsretten om, at der i hans ejendom var blevet tinglyst et lån på 4.917.000 kr. med en rente på 0,35 pct. til indklagede.

Låneomlægningen blev gennemført den 30. december 2015. Låneafregning af 28. december 2015 indeholder følgende oplysninger:

”Vi har den 30. december 2015 afregnet det nye FlexLån® på 4.917.000,00 DKK, serie …:
Kontant ved dit salg af følgende obligationer til kursen pr. den 28.12.2015¹
(4.834.332,91 årgang 2019 obligationsrente 1,000% solgt til kurs
101,710)² 4.917.000,00 DKK

Kurtage, 0,15% -7.375,50 DKK
Lånesagsgebyr -3.000,00 DKK

Indfrielse af … -478.100,00 EUR

Beløb til veksling -478.100,00 EUR

478.100,00 EUR vekslet til DKK til kurs 747,0560 pr. 28.12.2015³ -3.571.674,74 DKK
1.334.949,76 DKK

…

Specifikation af ydelse
Lånet er afregnet d. 30. december 2015.
Lånet skal tilbagebetales i kroner med månedlige ydelser over 30,00 år.

Der er aftalt afdragsfrihed fra 30.12.2015 til 31.03.2023. I den periode vil ydelsen alene bestå af renter og bidrag. Efter den afdragsfri periode består ydelsen af renter, afdrag og bidrag. Ved lånets udløb udestår restgæld svarende til de ikke betalte afdrag. I lånets sidste termin betales den ydelse, der er nødvendig for at afvikle lånet fuldt ud.

Første ydelse, der skal betales senest 31.01.2016, indeholder:
Ydelse Periode Beløb
_____________________________ _____________________________ _________________
Rente 30.12.2015-31.01.2016 2.037,45
Afdrag 30.12.2015-31.01.2016 0,00
Bidrag 30.12.2015-31.01.2016 2.555,99
I alt 4.593,44

Hvis lånet tilmeldes Betalingsservice senest den 15.01.2016 bliver den første ydelse opkrævet via Betalingsservice den 01.02.2016 – ellers vil vi sende et girokort senest 1 uge før den sidste betalingsdato, som er 31.01.2016

Anden ydelse, der skal betales senest 29.02.2016, indeholder:
Ydelse Periode Beløb
_____________________________ ______________________________ ________________
Rente 30.02.2016-29.02.2016 1.912,72
Afdrag 30.02.2016-29.02.2016 0,00
Bidrag 30.02.2016-29.02.2016 2.399,50
I alt 4.312,22
…”

Efter at have modtaget den første terminsopkrævning på lånet rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagedes daglige leder. Henvendelsen blev besvaret af indklagedes juridiske afdeling, som den 2. februar 2016 fremsendte følgende e-mail til klageren:

”Jeg har nu gennemgået sagen med … - daglig leder her på kontoret.

Vi er fortsat af den opfattelse, at skulle du have sikret dig den forudsatte terminsydelse, skulle du have kurssikret udbetalingen af lånet den 30.12.2015.

Og når du på mødet den 10. december 2015 selv siger, at du er villig til at tage risikoen, at du så er klar over, at der er en risiko ved ikke at kurssikre udbetalingen.

I dokumentet ”Aftale om finansiering og tinglysning” står der også, at lånet ikke er sikret ved en fastkursaftale.

Vi kan derfor ikke imødekomme dit ønske om, at lånet skulle være udbetalt til en anden kurs, end det lånet blev udbetalt til den 30. december 2015.
Hvis du fastholder din klage, beder jeg dig sende din klage til: …”

Klageren fremsendte den 3. februar 2016 en e-mail til indklagede, hvori han anfægtede juridisk afdelings argumentation, herunder anførte klageren, at det ikke fremgik af den tilsendte meddelelse om tinglysning, at lånet ikke var kurssikret, at lånet tværtimod fremstod med en rente på 0,35 pct., svarende til de 0,3468 pct. fra lånetilbuddet m.v. af 10. december 2015, at lånet var udbetalt til en rente på 0,47 pct., dvs. 33 pct. højere end den rente, klageren havde fået præsenteret og accepteret i december 2015. Klageren anførte videre, at det burde være unødvendigt at gå igennem 10-20 siders lånedokumentation for at kontrollere, at det aftalte har fundet udtryk i detaljerne i tilbudsmaterialet, og at mødet i december 2015 havde til formål at ophæve kursaftalen fra juli og erstatte den af en tilsvarende på det nye lån, idet klageren ikke som pensionist ville eller kunne tillade sig at løbe en risiko i forhold til ydelsen på lånet. Denne manglende risikovillighed havde klageren under mødet givet til kende, og klageren opfordrede indklagede til at dokumentere, at man havde oplyst ham fuldt ud om den risiko, han pådrog sig ved ikke at kurssikre, og at han havde accepteret denne risiko. I øvrigt gav det ifølge klageren isoleret set ingen mening at betale 67.000 kr. for at ophæve den tidligere fastkursaftale for derefter at løbe en fuld risiko på det nye lån. Formålet med ophævelsen af den tidligere kursaftale var at få den månedlige ydelse reduceret fra 4.700 kr. til ca. 3.800 kr. Ifølge klageren havde indklagede ikke varetaget sagen bedst muligt for ham og havde derved pådraget sig et rådgiveransvar.

Klageren bad den 9. februar 2016 indklagedes rådgiver om at videresende hans e-mail til indklagedes juridiske afdeling, hvilket rådgiveren samme dag bekræftede, at han ville gøre.

Indklagedes juridiske afdeling kvitterede den 10. februar 2016 for modtagelsen af klagerens e-mail og besvarede den 16. februar 2016 denne:

”Jeg har nu gennemgået det materiale, der er fremsendt til mig vedrørende udbetalingen af dit lån.

Som jeg forstår det, består uenigheden om hvilke tilsagn, der er givet dig på mødet i december.

At der er forskel i renten fra det/de lånetilbud, du har indhentet hos os og til den endelige rente, som lånet udbetales med, skyldes jo kursudviklingen i perioden og er netop den udvikling, du kunne have sikret med en fastkursaftale. Du valgte imidlertid på mødet ikke at kurssikre og dermed løb du risikoen/chancen for kursudviklingen på lånet. Det fremgår af den fremsendte dokumentation, at du har fravalgt kurssikringen.

Da du tidligere har kurssikret lån, var du jo heller ikke ubekendt med proceduren.

Jeg må derfor meddele dig, at vi fastholder vort afslag på omlægning af dit lån til en anden kurs end den du opnåede.

Du kan indbringe dette afslag for Realkreditankenævnet og du kan se mere om klageproceduren på …”

Klageren rettede den 17. februar 2016 på ny henvendelse til indklagede:

”Jeg har ikke modtaget dine kommentarer fra i går. Men det er indlysende, at du går ud fra, at intet var aftalt på mødet andet end, at jeg skulle fjerne den kurssikring jeg havde, og betalt for, samt med at betale kr. 67.000 på ny, uden sikkerhed og uden grund.

Det er som, at min mail af 3. ds. er enten ikke læst eller totalt ignoreret, som skuffer mig og virker ganske useriøst.

Det som var aftalt på mødet var, at betaling kr. 3821/md. (som også reflekteres i lånetilbudet af 10. dec., samt tinglysningsdokument), vil sikres samtidigt med, at fastkursaftalen som jeg havde, vil aflyses.

Jeg gav på intet tidspunkt grønt lys for at aflyse fastkursaftalen uden sikring af det ønskede månedlige betalingsniveau, af ca. 3800/må., som var oplyst på mødet i.f.m. F4 produktet, som var valgt.

Præcis den samme form for aftale eksisterede mellem mig og …(rådgiver 1)…, da vi fandt niveauet for fastkursaftalen i juli, 2015. Her, var jeg tilfreds med renteniveauet, og gav min accept på, at bytte den ene aftale med den anden med de omkostninger som var forbundet med det. Intet andet.

Jeg vil bede om at min mail af 3. ds. LÆSES, forud for, at jeg anker sagen formelt. Hvis problemet ligger i min anvendelse af det engelske sprog, kan jeg sagtens sende mailen igen, på dansk.”

Klageren sendte den 1. marts 2016 en e-mail til indklagedes juridiske afdeling, hvori han på ny redegjorde for sagsforløbet og sine synspunkter og bad indklagede om at revurdere sagen. Klageren opgjorde sit tab til i alt 91.000 kr., som udgjordes af 67.000 kr. for ophævelsen af fastkursaftalen og 24.000 kr. til dækning af merydelsen på 500 kr. pr. måned i 4 år.

Indklagedes juridiske afdeling bekræftede den 2. marts 2016, at sagen ville blive gennemgået på ny.

Klageren sendte ligeledes den 2. marts 2016 et svar til juridisk afdeling, hvori han uddybede klagen, herunder at lånetilbuddet af 10. december 2015 var et resultat af mødet samme dag, og at den deri anførte rente på 0,3468 pct. også fremgik af tinglysningsmeddelelsen. Klageren gentog, at det ikke efter hans opfattelse kunne være rigtigt, at han skulle gennemgå de mange sider lånedokumentation for at sikre, at det mundtligt aftalte havde fundet udtryk deri, og at det havde formodningen imod sig, at han skulle have valgt at opsige den gamle kursaftale uden at sikre sig en ny.
Indklagedes juridiske afdeling besvarede den 8. marts 2016 klagerens seneste henvendelser:

”Jeg har nu holdt møde med …(rådgiver 1 og 2)…, hvor vi har gennemgået din sag.

I juli 2015 indgik du en fastkursaftale på et F3-lån på kr. 4.865.000 for perioden frem til 31.12.2015. Baggrunden for at du ønskede en fastkursaftale på dette tidspunkt var, at du forventede rentestigninger i markedet og at det derfor gav mening for dig at sikre dig en fast kurs.

I perioden herefter og frem til 10.12.2015 fulgte du ved ugentlige opringninger til …(rådgiver 1)… med i kursudviklingen og blev fortsat bestyrket i det rigtige i fastkursaftalen.

Mødet den 10.12.2015 havde til formål at få fastlagt strategien for din låneoptagelse endeligt. Inden mødet var det forudsat, at den indgåede fastkursaftale skulle misligholdes, således at omkostningen ved misligholdelsen var kendt og skulle medfinansieres ved den nye låneoptagelse. Du modtog den 7.12.2015 en mail, hvor omkostningerne ved misligholdelsen blev opgjort.

Forskellige lånetyper blev drøftet på mødet og der blev aftalt et FlexLån F4 med en hovedstol på 4.917.000 kr. (misligholdelsesomkostningerne blev medfinansieret) med en udbetalingsdag pr. 30.12.2015.

Af ”resume af rådgivning – fast ejendom” fremgår det, at du fravalgte rådgivning. Skemaet blev udleveret til dig.

Af ”Aftale om finansiering og tinglysning”, som du underskrev den 12.12.2015, fremgår det på s. 1, at der ikke blev indgået fastkursaftale og dette gentages på side 2, ligesom det der anføres, at du var bekendt med kursrisikoen.

Bade …(rådgiver 1 og 2)… bekræfter overfor mig, at spørgsmålet om fastkursaftale blev drøftet og at du fravalgte dette, da du kunne overskue den følgende 3 ugers periode og ville ”tage risikoen”.

Udbetaling af lånet og afregning af dette finder sted d. 30.12.2015, hvor du modtager udbetalingspakke med angivelse af lånets to første terminer, men først i begyndelsen af februar 2016 reagerer du overfor …(rådgiver 2)… og anfører, at kursen havde ændret sig fra lånetilbuddet til udbetaling.

På denne baggrund må jeg stadig fastholde, at lånet er udbetalt i overensstemmelse med de aftaler, du har indgået med os og at du har været rådgivet om de risici, der er forbundet med ikke at tegne en fastkursaftale.”

Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, principalt at hans månedlige ydelse på lånet skal nedsættes til 3.821 kr., eller at indklagede skal yde ham en kompensation for merydelsen på 385,77 kr. månedlig i 4 år, svarende til et samlet beløb på 18.516,96 kr., subsidiært at indklagede skal refundere ham de 66.876 kr., som han har betalt for ophævelsen af fastkursaftalen af 3. juli 2015.

Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klagen omhandler en finansieringsaftale med indklagede samt mangelfuld eller ansvarspådragende rådgivning.

Sagsfremstilling:
Hans lån skulle refinansieres pr. 1. januar 2016. Med rådgivning og assistance fra rådgiver 1 indgik han den 3. juli 2015 som led i refinansieringen en såkaldt ”fastkursaftale”, som var gældende frem til 31. december 2015. I løbet af november 2015 og i efterfølgende samtaler med indklagede kunne det imidlertid konstateres, at der på grund af et lavere rentegrundlag kunne opnås en markant lavere månedlig terminsydelse ved afvikling af den indgåede fastkursaftale af 3. juli 2015 og udskiftning af den med en ny. Omkostningerne til misligholdelse af den indgåede fastkursaftale af 3. juli 2015 var af indklagede kalkuleret til 67.000 kr. i alt.

På et møde den 10. december 2015 med indklagede blev det konstateret, at han kunne fastlåse de månedlige terminsydelser på et F4-lån til ca. 3.828 kr./md, alt inkl. på et lån på 4.917.000 kr., inklusive omkostningerne på 67.000 kr. til aflysning af den tidligere indgåede fastkursaftale. Han fik at vide, at han var sikret imod alle risici, præcis som han var inden mødet, det vil sige med endnu en fastkursaftale ligesom den fra juli 2015.

Umiddelbart efter mødet modtog han lånetilbud af 10. december 2015 fra indklagede. Deri blev den aftalte rente angivet til 0,35 pct. og ydelsen pr. måned til 3.825 kr. Præcis samme tal, som blev præsenteret og aftalt på mødet.

Snart derefter modtog han en meddelelse fra Tinglysningskontoret, som bekræftede den samme rente for lånet (0,35 pct.). Det vil sige, at alle de dokumenter, han modtog fra indklagede og Tinglysningsretten efter mødet, svarede til aftalen, som han accepterede på mødet. Dermed havde han ingen grund til at betvivle eller stille spørgsmål ved, om aftalen og det, som skulle gennemføres af indklagede ifølge aftalen, var i orden. Han underskrev straks lånetilbud af 10. december 2015 og returnerede det til indklagede.

Efter modtagelsen af 1. måneds terminsopkrævning for januar 2016 opdagede han imidlertid, at ydelsen var 4.593,44 kr. pr. måned, dvs. 765,44 kr. mere end aftalt og specificeret i det tilbud, han underskrev.

Ved en samtale med rådgiver 2 fandt han ud af, at der var en lille difference for januar, og dermed at ydelsen pr. måned efterfølgende ville være 4.213,77 kr. Rådgiver 1 forstod ikke, at han indgik en ny fastkursaftale på mødet. Dette på trods af, at han gentog sine eksakte ord på mødet, hvorefter han accepterede at aflyse den daværende fastkursaftale netop på basis af den præcise ”husleje” på godt 3.800 kr., som man anbefalede ham, og som blev vist på skærmen på mødet, og som derfor skulle fastlåses ved en ny fastkursaftale. Han understregede, at hans accept og underskrift på lånetilbud af 10. december 2015 også var baseret på de månedlige ydelser på 3.828 kr. pr. måned i henhold til tilbuddet og den på mødet indgåede mundtlige aftale.

Han kom til mødet den 10. december 2015 med en fastkursaftale, som betød, at han ingen risiko havde af nogen art, idet renten på det nye lån var fastlagt. Efter analyse og råd fra indklagede tilkendegav han klart på mødet, at han ingen risiko ønskede ved den nye aftale, særligt set i lyset af, at det nye F4-lån tillige finansierede 67.000 kr. i omkostninger til aflysning af fastkursaftalen fra juli 2015. Derfor var det alene den lavere månedlige ydelse over de kommende 4 år, som han lagde vægt på, idet han lever af sin pension.

Han tror, at indklagede ganske enkelt har undladt at udføre aftalen, som han indgik og accepterede. Ved ikke at eksekvere aftalen af 10. december 2015 har indklagede begået en fejl, som er ansvarspådragende.

Kommentarer og bemærkninger til indklagedes udtalelse:
Indklagede anfører med henvisning til rådgivningsskemaet, at han tidligere har beskæftiget sig med obligations- og aktiehandel, og at han derfor gav udtryk for, at han hverken havde behov for eller ønskede rådgivning, men udelukkende ren ekspedition. Det er ukorrekt. Han har aldrig givet udtryk for, at han er eller var ekspert i realkreditfinansiering.

Han havde ikke set rådgivningsskemaet, før han efter mødet den 10. december 2015 modtog pakken med 60 sider bilag. Han var ikke enig i indhold eller formulering, idet han aldrig har afvist rådgivning over for indklagedes rådgivere, og han skrev det derfor ikke under. Idet han ikke havde tænkt på, om der kunne opstå tvister eller ansvarspådragende mangler i rådgivningen, var der intet formål eller relevans i at argumentere eller diskutere indklagedes opfattelse af ham i dokumentet. Han undlod simpelthen at underskrive eller returnere dokumentet.
Hverken i juli eller december 2015 gav han afkald på rådgivning som påstået af indklagede. Han bestrider, at der var tale om ”ren ekspedition”. Tværtimod fik han råd og vejledning fra indklagede.

Som nævnt er han pensionist, hvilket indklagede også er informeret om. Som pensionist med en fast månedlig indkomst ønskede han ikke at have en risiko for rente- og prisudsving og dermed for de løbende månedlige ydelser. Dette gjorde han klart for indklagede ved mødet den 10. december 2015. Det noterede indklagede, og derfor var han overbevist om, at han havde aftalt kurssikring.

Indklagede anfører videre, at han i perioden juli-august 2015 og frem til den 10. december 2015 ved næsten ugentlige opringninger til indklagedes rådgiver fulgte kursudviklingen og fortsat blev bestyrket i det rigtige i fastkursaftalen.

Indklagedes beskrivelse af hans risikoprioritering og adfærdsmønster er en vigtig bemærkning om, at (1) han var i løbende dialog med sin rådgiver, og (2) at indklagede fuldt ud var klar over, at han prioriterede fastkursaftalen af 3. juli 2015 højt. Denne indrømmelse fra indklagede understøtter, at han næppe ville afvise at kurssikre, specielt i lyset af den minimale pris for at sikre kursen og dermed renten med kun 3 uger tilbage i 2015.

Han var naturligvis nysgerrig efter at vide, om han havde valgt korrekt og havde fastlåst renten på det bedst mulige tidspunkt. Det gav han også udtryk for over for rådgiver 1 under deres telefoniske samtaler. I slutningen af november 2015, da renten var faldet i en betydelig grad, og han fik en oversigt fra rådgiver 1 over omkostningerne ved annullering og udskiftning af fastkursaftalen af 3. juli 2015 med en anden, blev mødet den 10. december 2015 etableret for at tage en endelig beslutning.

Han afviste ikke en ny fastkursaftale. Den ydelse, som han fik præsenteret på mødet, var 1.000 kr. lavere pr. måned, og han bad de to rådgivere om at låse denne ydelse i en fastkursaftale. Det var netop grundlaget for beslutningen om at ofre de ekstra omkostninger ved annullering af fastkursaftalen af 3. juli 2015.

Han antog, at fastkursaftalen ville blive eksekveret straks efter mødet. Ved modtagelsen af dokumenterne på lånetilbud af 10. december 2015 samt tinglysningsmeddelelsen af 17. december 2015 blev hans formodninger om indholdet af aftalen ved mødet bekræftet, og dermed følte han, at alt var i orden. Det er fuldstændig urimeligt at antage, at han ”burde have bemærket”, at han ikke fik en ”specifikation af fastkursaftalen”.

Indklagedes henvisning til indholdet af tinglysningsaftalen er det stærkeste bevis, indklagede producerer i sin redegørelse. Desværre har han aldrig set eller bemærket sætningen om, at der ikke er indgået fastkursaftale og virkningerne deraf. Det var heller ikke nævnt af indklagede i deres mange telefonsamtaler eller i korrespondancen i januar – marts 2016. Han har først opdaget sætningen under klagesagsbehandlingen.

Umiddelbart efter mødet og inden han forlod bygningen, mødte han den ene rådgiver og bad denne udtrykkeligt om at understrege og fremhæve eventuelle vigtige passager sammen med afmærkning af, præcis hvor på dokumenterne han skulle underskrive. Det blev aftalt, netop fordi der er mange dokumenter og mange sider i hver, hvor man har en tendens til blot at skimme dokumenterne i tillid til og tro på, at indholdet er som aftalt, mens man leder efter det rigtige sted at underskrive.

Rådgiveren satte mærker de steder i lånedokumentationen, som han skulle være opmærksom på, men ikke ved den nu påberåbte sætning.

Han stolede på, at vigtige og relevante passager, som var af særlig karakter, ville være fremhævet som aftalt, og var således overbevist om, at alt var i fineste orden.

Indklagede fremhæver nu denne sætning over for Ankenævnet for at sikre, at dens betydning er bemærket. I selve tinglysningsaftalen, som var et blandt mange dokumenter – i alt over 50-60 sider - er denne vigtige sætning ikke fremhævet.

Det kan ikke forventes, at han blandt så mange andre siders materiale og dokumenter og uden specifik fremhævelse af nogen art skulle kunne bemærke denne sætning, hvor den er placeret. I stedet for at fremhæve den kritiske sætning skjuler indklagede faktisk sætningen under rubrikken: ”Låntype”. Var denne sætning ikke blevet maskeret eller skjult, men fremhævet eller f.eks. placeret under rubrikken ”Særlige forhold” ligesom annullering af fastkursaftalen og andre relevante og væsentlige punkter, kunne en vigtig og kostbar misforståelse og fejl have været undgået, og denne tvist ville ikke være opstået.

Det var alt for let at overse den væsentlige passus i tinglysningsaftalen, specielt taget i betragtning, at han specifikt gav udtryk for, at alle væsentlige punkter i den omfattende dokumentationspakke skulle understreges over for ham. Dette skal ses i lyset af indklagedes kendskab til hans prioritering med hensyn til den indgåede fastkursaftale.

Hvis den vigtige sætning er kritisk nok til, at den fremhæves over for Realkreditankenævnet, burde den også være vigtig nok til at blive fremhævet over for ham som kunde.

Han blev i øvrigt ikke bedt om at underskrive nogen bekræftelse på den mundtligt, telefonisk indgåede fastkursaftale af 3. juli 2015 med rådgiveren.

Om sagsforløbet tilføjer han, at han den 12.-13. december 2015 fik lånetilbuddet, og at han med det samme tilbagesendte de relevante dokumenter. Han fik underretning fra Tinglysningsretten den 18. december 2015 om vilkår for lånet, såsom renten, mv. Han var bortrejst fra den 21. december 2015 og frem til og med 2. uge af januar 2016. Han modtog formentlig den 30. december 2015 eller i starten af 2016 dokumentation af 28. december 2015 for udbetalingen af det nye lån.

Han antog, at alt var i overensstemmelse med den rente, der var angivet i lånetilbuddet af 10. december 2015 samt tinglysningsmeddelelsen, som angav den samme rente som lånetilbuddet.

Ved modtagelsen af girokort for første terminsbetaling og gennemgang af udbetalingsoplysningerne vedrørende det nye lån, hvor renten blev afsløret til 0,4668 pct., kontaktede han snart derefter indklagede for at tale med rådgiver 1 om forskellen i rente, ydelse osv. Han telefonerede et antal gange, idet han foretrak at tale med rådgiver 1. Til sidst endte han med at tale med rådgiver 2. Første samtale fandt sted i den sidste uge af januar 2016.

Han skrev til rådgiver 2 kort efter samtalen, idet han mente, at rådgiver 2’s erindring af mødet var ret selektiv. Han følte, at mange detaljer og ting, som var sagt ved mødet fra begge sider, var glemt eller ændret til fordel for indklagede.

Uden den betydelige forbedring af hans månedlige ydelse over den længere varighed af F4 lånet ville der ikke være nogen grund til eller logik i at indvilge i, at hans lånesum blev forøget med de mange penge i gebyrer og kurstab ved at misligholde fastkursaftalen af 3. juli 2015. Det ville kun gavne indklagede og ikke ham. Der var heller ingen grund til at løbe en risiko for, at denne ydelse ikke blev opnået. Han kan kun antage, at indklagede havde overset fastlåsningen af terminsydelsen efter mødet.

Opsummering: I det lånetilbud, han fik straks efter mødet, var renten præcis som på mødet angivet til 0,35 pct. p.a. På tinglysningsmeddelelsen var renten ligeledes anført med 0,35 pct. p.a. Der var intet, som gav ham anledning til alarm eller bekymring. Alt så nøjagtigt ud som aftalt og i orden. Dermed havde han ingen grund til at forvente variationer i udførelsen af eller dokumentationen for lånet.

Anbringender
Til støtte for sine påstande gør han gældende:

At han aftalte en ny fastkursaftale på F4-lånet som erstatning for den ophævede fastkursaftale af 3. juli 2015, og at han var overbevist om, at han havde indgået en ny fastkursaftale på mødet den 10. december 2015,

at han annullerede fastkursaftalen af 3. juli 2015 og accepterede diverse gebyrer på i alt 66.876 kr. oven i lånesummen på betingelse af, at den månedlige ydelse på det nye lån udgjorde ca. 3.880 kr., baseret på en rente p.a. på 0,35 pct. som angivet og præsenteret ved mødet,

at der i det lånetilbud med bilag af den 10. december 2015, som han fik tilsendt umiddelbart efter mødet, samt i tinglysningsmeddelelsen af 17. december 2015 var fastsat en årlig rente på 0,35 pct., som han var overbevist om var den gældende rente på aftalen og dermed repræsenterede den månedlige ydelse på lånet, som den var præsenteret og aftalt på mødet,

at han burde have modtaget korrekt, fyldestgørende og passende rådgivning og dokumentation for lånet fra indklagede, og at den omfattende dokumentation burde have været mere klar og i overensstemmelse med den aftale, han havde med indklagede,

at tinglysningsaftalen, som han modtog efter mødet, skjulte en vigtig antagelse af indklagede, der på grund af sin placering og manglende understregning/fremhævning blev overset, således at det forårsagede en kostbar, unødvendig og ansvarspådragende fejltagelse,
at han var i god tro, da han reagerede inden for en rimelig tid over for indklagede med hensyn til hans konstatering af variationen mellem på den ene side indklagedes lånetilbud og tinglysningsmeddelelsen og på den anden side udbetalingsoplysningerne,

at arten og karakteren af det råd og den vejledning, han fik som kunde, og som førte til fejl i opfattelsen og forståelsen af den indgåede aftale, sammen med ændringer i den månedlige ydelse på det udbetalte lån, er ansvarspådragende for indklagede, og

at indklagede i det hele handlede uagtsomt og ansvarspådragende i sin rådgivning af ham som kunde og i sin formulering af lånedokumentationen.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren i 2015 havde et FlexLån F5K på 469.594 EUR.

Klageren skulle pr. 1. januar 2016 refinansiere sit lån og ønskede samtidig at optage et tillægslån. Klageren rettede derfor henvendelse til indklagede i løbet af juni måned 2015, og den 3. juli 2015 anmodede han om et lånetilbud på et FlexLån® F3 på 4.865.000 kr., ligesom klageren indgik en fastkursaftale på det nye lån for perioden frem til 31. december 2015. Baggrunden for, at klageren ønskede en fastkursaftale på dette tidspunkt, var, at han forventede rentestigninger i markedet, og at det derfor gav mening for ham at sikre sig en fast kurs.

Klageren har tidligere beskæftiget sig med obligations- og aktiehandel og gav derfor udtryk for, at han hverken havde behov for eller ønskede rådgivning, men udelukkende ren ekspedition, hvilket fremgår af rådgivningsskemaet, som blev fremsendt til klageren den 13. juli 2015.

I perioden herefter og frem til 10. december 2015 fulgte klageren ved næsten ugentlige opringninger til indklagedes rådgiver med i kursudviklingen og blev fortsat bestyrket i det rigtige i fastkursaftalen.

Indklagede har svært ved at forstå klagerens forklaring på, hvorfor han fulgte kursudviklingen med næsten ugentlige opringninger, efter at han havde indgået en fastkursaftale. Hvis det vigtigste for klageren var at have en fastkursaftale uden prisrisiko, var der jo ingen grund til løbende at kontrollere kursudviklingen. Indklagede kan kun tolke klagerens ugentlige opringninger som et udtryk for, at klageren overvejede at annullere fastkursaftalen, hvilket han så også besluttede sig for den 10. december 2015.

Den 10. december 2015 afholdt parterne et møde for endeligt at få fastlagt strategien for klagerens låneoptagelse. Inden mødet var det forudsat, at den indgåede fastkursaftale skulle misligholdes, således at omkostningen ved misligholdelsen var kendt og skulle medfinansieres ved den nye låneoptagelse.

På mødet drøftede parterne forskellige låntyper, og klageren besluttede sig for pr. 30. december 2015 at optage et FlexLån F4 på 4.917.000 kr., inklusive medfinansiering af misligholdelsesomkostningerne på fastkursaftalen fra juli 2015.

På mødet var to af indklagedes rådgivere til stede, og begge har bekræftet, at spørgsmålet om fastkursaftale blev drøftet på mødet, og at klageren klart fravalgte dette, da han kunne overskue den følgende 3 ugers periode og ville ”tage risikoen”. Desuden burde klageren også have bemærket, at han ikke som i juli 2015 modtog en ”Specifikation af fastkursaftale”, og have reageret herpå.

Af tinglysningsaftalen, som klageren underskrev den 12. december 2015, fremgår det tillige udtrykkeligt, at der ikke blev indgået fastkursaftale, ligesom det anføres, at klageren var bekendt med kursrisikoen.

Klageren ønskede heller ikke i denne omgang rådgivning, men udelukkende ren ekspedition, hvilket fremgik af rådgivningsskemaet, som blev udleveret til klageren sammen med de øvrige lånedokumenter på mødet den 10. december 2015.

Klageren har ikke før ankenævnssagen givet udtryk for, at han ikke var enig i indhold eller formulering af rådgivningsskemaet af 10. december 2015. Det bemærkes, at samme formulering var anvendt i rådgivningsskemaet af 13. juli 2015.

Alle lånedokumenter og alt i lånedokumenterne udgør aftalegrundlaget mellem klageren og indklagede. At klageren kun hæftede sig ved de sætninger, som rådgiveren havde fremhævet i lånedokumenterne, er ikke ansvarspådragende for indklagede. Klageren skrev også under på tinglysningsaftalen, dvs. at han skrev under på, at han ikke havde indgået en fastkursaftale, og at han havde påtaget sig kursrisikoen herved.

Udbetalingen og afregningen af lånet fandt sted den 30. december 2015, hvor klageren modtog udbetalingspakke med angivelse af lånets to første terminer.

Først i begyndelsen af februar 2016 reagerede klageren over for indklagede og anførte, at kursen havde ændret sig fra lånetilbuddet til udbetaling.

Den 2. februar 2016 svarede indklagedes rådgiver skriftligt på klagerens telefoniske henvendelse.

Da klageren fortsat ikke var tilfreds, fremsendte klageren e-mail af 3. februar 2016. Mailen blev efter telefonisk aftale med indklagedes rådgiver videresendt til indklagedes juridiske afdeling den 9. februar 2016. Indklagedes juridiske afdeling svarede klageren i mail af 16. februar 2016.

Klageren har fremlagt den øvrige korrespondance i perioden 2. februar – 8. marts 2016.

Til orientering er den fremlagte korrespondance begrænset til den del af korrespondancen, som vedrører det klagepunkt, der er indbragt for Realkreditankenævnet. Herudover har der været korrespondance om øvrige forhold.

Herefter blev sagen indbragt for Realkreditankenævnet.

ANBRINGENDER:
Til støtte for påstanden gøres gældende:

At klageren på mødet den 10. december 2015 udtrykkeligt blev oplyst om mulighederne for en ny fastkursaftale,

at klageren ikke ønskede at tegne en fastkursaftale på det nye F4-lån,

at det af tinglysningsaftalen af 10. december 2015 udtrykkeligt fremgår, at der ikke er tegnet fastkursaftale på det nye lån,

at klageren ikke reagerede på oplysningen i tinglysningsaftalen af 10. december 2015 om, at der ikke var tegnet fastkursaftale på det nye lån,

at klageren heller ikke reagerede umiddelbart efter modtagelsen af udbetalingspakken, hvoraf de to første terminer fremgik,

at indklagede i øvrigt ikke ved handlinger eller undladelser har begået ansvarspådragende fejl, og

at klageren derfor er forpligtet til at betale misligholdelsesomkostninger i henhold til ”Specifikation af misligholdelse” af 10. december 2015.


OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

Klageren har i sagen fremlagt følgende betalingsoversigt fra BetalingsService, som klageren modtog den 1. marts 2016:

”31. marts …
…(Indklagede)…
…
Tinglyst hovedstol: 4.917.000,00
Restgæld pr. 01.04.2016: 4.917.000,00
Obligationsrestgæld: 4.840.818,60
Ydelsesperiode: 01.03.2016-31.03.2016
Rente (0,4668 p.a.): 1.912,71
Morarente: 47,44
Bidrag: 2.253,62
Ydelse i alt: 4.213,77
…”


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Nævnet bemærker, at det må antages at være i strid med reglerne om god skik, at indklagede ikke senest ved indgåelsen af låneaftalen med klageren sikrede sig, at der forelå et af klageren underskrevet rådgivningsskema. Reglerne om god skik er offentligretlige regler, som påses af Finanstilsynet.

Nævnet finder, at det manglende underskrevne rådgivningsskema, hvori det er anført, at klageren har fravalgt rådgivning, ikke i sig selv kan føre til, at indklagede har pådraget sig eller kan fritages for et eventuelt rådgiveransvar. Nævnet har i den forbindelse tillagt det betydning, at klageren har kendt til rådgivningsskemaet og dets indhold uden at reagere, og at sagen fremstår på en sådan måde, at indklagedes rådgivere på trods af rådgivningsskemaet indhold faktisk har ydet rådgivning.

Der er enighed mellem parterne om, at fastkursaftale på F4-lånet blev drøftet på mødet den 10. december 2015. Der er imidlertid uenighed mellem parterne om, hvad udfaldet af disse drøftelser blev. Klageren fastholder således, at der blev indgået en fastkursaftale på F4-lånet, hvilket de to kunderådgivere fra indklagede, som deltog i mødet, bestrider.

Det er ikke muligt for Nævnet nærmere at afdække, hvad der er forløbet på mødet den 10. december 2015, og Nævnet må derfor i første række basere sin afgørelse på det skriftlige materiale.

Det fremgår af tinglysningsaftalen, som klageren har tiltrådt, at der ikke er indgået en fastkursaftale, og at klageren påtager sig risikoen derved. Det fremgår endvidere af aftalen, at klageren har modtaget rådgivning om blandt andet kurssikring.

På baggrund af indholdet af tinglysningsaftalen, og som sagen i øvrigt er oplyst, finder Nævnet, at der ikke er grundlag for at fastslå, at der på mødet den 10. december 2015 blev indgået en fastkursaftale mellem parterne, eller at indklagede har pådraget sig et rådgiveransvar over for klageren ved ikke at sikre, at en sådan aftale blev indgået.


Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Realkredit Danmark A/S, frifindes.


Henrik Waaben / Susanne Nielsen