Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Flytning af ejerpantebrev.

Sagsnummer: 358/1992
Dato: 06-11-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Søren Geckler, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen
Klageemne: Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Ledetekst: Flytning af ejerpantebrev.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved slutseddel af 13. marts 1990 solgte klageren til overtagelse 1. august 1990 en fast ejendom. I forbindelse med handlen skulle optages et ejerskiftelån i Kreditforeningen Danmark på 50.000 kr. Lånet skulle hjemtages af indklagede, der var klagerens pengeinstitut.

Kreditforeningspantebrevet på 50.000 kr. blev underskrevet af klageren den 24. april 1990 og anmeldt til tinglysning 12. juni 1990. Ved tinglysningen fik pantebrevet anmærkning om et ejerpantebrev på 120.000 kr., som var håndpantsat til indklagede til sikkerhed for klagerens engagement.

Ved skrivelse af 24. april 1990 fremsendte indklagede ejerpantebrevet på 120.000 kr. til klagerens advokat (A), idet det var hensigten, at ejerpantebrevet skulle overflyttes til klagerens nye ejendom. Handlen vedrørende klagerens nye ejendom berigtigedes af advokat B.

Advokat A har oplyst, at det den 25. april 1990 med indklagede aftales, at man skulle søge ejerpantebrevet solgt til køberen af ejendommen. Da denne ikke ønskede at overtage ejerpantebrevet, aftaltes det, at det skulle flyttes til klagerens nye ejendom via advokat B.

Ved skrivelse af 30. maj 1990 fra indklagede til advokat B anmodedes denne om at kontakte advokat A vedrørende ejerpantebrevet.

I en skrivelse af 26. juni 1990 fra indklagede til advokat A vedrørende notering af håndpant i et i forbindelse med klagerens ejendomssalg udstedte sælgerpantebrev, anførte indklagede endvidere, at ejerskiftekreditforeningspantebrevet på 50.000 kr. var tinglyst med anmærkning om ejerpantebrevet.

Den 9. august 1990 anmeldtes til tinglysning skøde vedrørende salget af klagerens tidligere ejendom. Skødet fik anmærkning om ejerpantebrevet på 120.000 kr. Advokat A var anmelder af skødet.

Den 30. august 1990 fremsendte advokat A ejerpantebrevet til advokat B. Den 20. september 1990 underskrev klageren allonge om ejerpantebrevets overflytning til klagerens nye ejendom.

Den 4. oktober 1990 blev retsanmærkning slettet på ejerskiftelånet på 50.000 kr. Kreditforeningen afviste imidlertid at udbetale ejerskiftelånet som følge af, at køberne af ejendommen ikke rettidigt havde betalt september-terminen på overtagne lån i ejendommen. Klagerens tidligere ejendom solgtes ved en af Kreditforeningen Danmark rekvireret tvangsauktion den 23. maj 1991 alene med dækning på 7.201,84 kr. til klagerens sælgerpantebrev.

Forinden ejendommen var sat på tvangsauktion, havde klageren gennem sin advokat fremsat krav overfor indklagede om at skadesløsholde klageren som følge af ejerskiftelånets manglende optagelse.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre klageren 50.000 kr. Kravet er opgjort som mistet provenu ved manglende hjemtagelse af lånet 41.971 kr. med tillæg af anslået for meget debiteret renteudgift på 8.029 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede som professionel vederlagt låneformidler selv var herre over fjernelsen af retsanmærkningen om ejerpantebrevet. Indklagede har på intet tidspunkt oplyst, at ejerpantebrevet spærrede for, at ejerskiftelån kunne hjemtages på sædvanlig måde og i overensstemmelse med den i det pågældende område fulgte praksis, hvorefter pengeinstituttet, som har fuld rådighed over ekspeditionen, indestår for fjernelse af retsanmærkninger. Indklagede må anses for at have pligt til at foretage fornødne skridt i denne forbindelse, for hvilke indklagede også modtager vederlag.

Indklagede har anført, at advokat A, som repræsenterede klageren, ved indklagedes skrivelse af 26. juni 1990 blev gjort bekendt med, at ejerskiftelånet havde fået anmærkning om ejerpantebrevet på 100.000 kr., hvilket ejerpantebrev beroede hos advokat A. Denne havde således mulighed for at fremsende ejerpantebrevet til advokat B med henblik på ejerpantebrevets overflytning til klagerens nye ejendom. Advokat A var anmelder af skødet vedrørende klagerens tidligere ejendom, og det måtte stå advokat A klart, at skødet ville få retsanmærkning om ejerpantebrevet, således at ejerskiftelånet ikke kunne hjemtages. Alligevel fremsendte advokat A først den 30. august 1990 ejerpantebrevet til advokat B med henblik på videre ekspedition. Det bestrides, at den forsinkede hjemtagelse af ejerskiftelånet kan tilskrives indklagedes behandling af sagen. Indklagede anmodede på et tidligt tidspunkt klagerens to advokater om at foranledige ejerpantebrevet overflyttet, og såvel advokat A som advokat B var bekendt med, hvor ejerpantebrevet fysisk beroede, samt at hjemtagelsen af ejerskiftelånet afventede ejerpantebrevets relaksation af den tidligere ejendom. Advokat A var endvidere bekendt med, at klageren den 15. august 1990 fik tinglyst skødet på sin nye ejendom. Uanset dette undlod advokat A imidlertid at søge ejerpantebrevet overflyttet hertil. Det var ikke muligt for indklagede at hjemtage ejerskiftelånet på et tidligere tidspunkt, idet indklagede ikke var blevet opfordret til at stille garanti overfor Kreditforeningen. En sådan garantistillelse kunne indklagede ikke af egen drift foretage som følge af, at garantistillelsen ville medføre omkostninger for klageren. For så vidt angår klagerens erstatningsopgørelse, har indklagede bestridt denne.

Ankenævnets bemærkninger:

Det fremgår af sagen, at det omhandlede ejerpantebrev på 120.000 kr. ved indklagedes skrivelse af 24. april 1990 fremsendtes til advokat A, som først den 30. august 1990 videresendte ejerpantebrevet til advokat B. Advokat A blev ved indklagedes skrivelse af 26. juni 1990 gjort opmærksom på, at ejerskiftelånspantebrevet var tinglyst med anmærkning om ejerpantebrevet. Under disse omstændigheder finder Ankenævnet ikke, at det beroede på indklagedes forhold, at ejerskiftelånet ikke blev søgt hjemtaget, før retsanmærkningen om ejerpantebrevet på ejerskiftelånspantebrevet kunne slettes i oktober 1990, idet det samtidig bemærkes, at indklagede ikke havde nogen selvstændig pligt til at søge ejerskiftelånet hjemtaget mod garantistillelse.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.