Krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning ved gennemførelse af omprioritering og oprettelse af ratepensionsaftaler.
| Sagsnummer: | 272 /2007 |
| Dato: | 10-06-2008 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Carsten Holdum, Ole Jørgensen, Karin Sønderbæk |
| Klageemne: |
Rådgivning - pensionsforhold
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning ved gennemførelse af omprioritering og oprettelse af ratepensionsaftaler. |
| Indklagede: | Handelsbanken |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning i forbindelse med gennemførelsen af en omprioritering og oprettelsen af to ratepensionsaftaler i begyndelsen af 2007.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H, der er født i henholdsvis 1965 og 1969.
I efteråret 2006 overførte klagerne deres engagement med en sparekasse til Handelsbanken.
På et møde den 8. februar 2007 anbefalede banken en omprioritering af klagernes ejendom og en forøget pensionsopsparing. Ejendommen var behæftet med et 3% lån i Totalkredit på oprindelig 1.515.000 kr. med en aktuel restgæld på 1.243.664,08 kr. og med udløb i 2015. Klagernes årlige indkomst var på henholdsvis 582.000 kr. og 1.050.000 kr.
I forlængelse af mødet underskrev klagerne en aftale med banken om en omlægning af Totalkreditlånet til et ikke nærmere angivet lån i BRFkredit.
Ved brev af 23. februar 2007 foreslog banken, at klagerne hver oprettede en pensionsordning, hvorpå der i 2007 samlet skulle indskydes 495.000 kr. Det samlede indskud skulle finansieres ved en skattebesparelse (59 %) på 280.000 kr., en nettoydelsesbesparelse på 95.000 kr. i 2007 ved omlægning af Totalkreditlånet, 100.000 kr. ved træk på en prioritetskredit samt 20.000 kr., der vedrørte en bonus, som H ville få udbetalt. Hvis klagerne ønskede helt at undgå at betale topskat, skulle der indskydes yderligere 352.000 kr. svarende til en nettoudgift efter skat på 155.000 kr., som i givet fald kunne finansieres ved yderligere træk på prioritetskreditten.
Den 19. marts 2007 underskrev klagerne hver en aftale med banken om en arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning. På H's ratepension skulle der årligt indbetales 295.200 kr. fordelt med 24.600 kr. pr. måned, første gang den 31. marts 2007. Endvidere skulle der ekstraordinært indbetales 20.000 kr. i april 2007. På M's ratepension skulle der årligt indbetales 216.000 kr. fordelt med 18.000 kr. pr. måned, første gang den 31. marts 2007.
I slutningen af marts 2007 blev omprioriteringen af klagernes ejendom gennemført, idet Totalkreditlånet blev omlagt til et 30-årigt 5 % obligationslån i BRFkredit med en hovedstol på 1.274.000 kr. og afdragsfrihed i 10 år. Hjemtagelseskursen var 98,12. Banken har oplyst, at klagerne ved indfrielsen af det tidligere lån opnåede en kursgevinst på 38.614 kr.
I sommeren 2007 stoppede klagerne indbetalingerne på ratepensionerne.
Ved brev af 16. juli 2007 gjorde klagerne indsigelse mod bankens rådgivning i forbindelse med etableringen af engagementet. Klagerne anførte bl.a., at bankens anbefaling om at tegne ratepensioner for lånte midler alene for at spare topskat var mangelfuld og vildledende. Banken havde undladt at udarbejde konsekvensberegninger og at tage højde for en række forhold, der var afgørende for beslutningsgrundlaget. På ratepensionerne havde de i perioden 22. marts-30. juni 2007 haft et nettotab på 5.567,90 kr. opgjort som forskellen mellem afkastet og differencerenteudgifter. På grundlag af nogle konsekvensberegninger udarbejdet af en forsikringsmægler havde de konstateret, at den grundlæggende forudsætning om væsentligt lavere marginalskat på pensionstidspunktet ikke ville blive opfyldt. Banken havde forsømt at oplyse om risikoen ved at lånefinansiere indskuddene på ratepensionerne, og de havde nu konstateret, at pensionsmidlerne skulle give et afkast på mindst 7,35 % for at undgå tab. Klagerne anmodede banken om at tilbageføre pensionsindbetalingerne og at dække eventuelle omkostninger herved samt at genetablere deres hidtidige 3% lån med udløb 2015. Klagerne rejste endvidere krav om erstatning for omkostningerne ved omprioriteringen, som klagerne opgjorde til 22.900 kr., og tabet på 5.567,90 kr. på ratepensionerne.
Ved brev af 10. august 2007 redegjorde banken for rådgivningen, som efter bankens opfattelse havde været "grundig og fyldestgørende og baseret på jeres nuværende forudsætninger". Banken anførte bl.a., at rådgivningen var sket på grundlag af en grundig analyse af klagernes økonomi. Det var bankens vurdering, at klagerne med fordel kunne foretage store skattefradragsberettigede pensionsindskud. Det havde fra politisk side været overvejet at begrænse fradragsretten. Der var taget hensyn til, at klagerne ønskede en uændret likviditet, og det var aftalt, at den foreslåede ordning skulle løbe i 5 år. Da klagernes pensionering lå henholdsvis 23 og 27 år ud i fremtiden, var en eventuel prognose forbundet med stor usikkerhed. Klagerne var i stedet blevet tilbudt en årlig pensionsgennemgang.
Klagerne fastholdt deres indsigelser.
I august/september 2007 blev BRFkredit lånet i klagernes ejendom omlagt til et nyt 10-årigt 4 % obligationslån med en hovedstol på 1.276.000 kr. Hjemtagelseskursen var 96,60.
Ved brev af 26. september 2007 til klagerne meddelte banken bl.a.:
"…
Indledningsvis skal vi gentage, at vi på ingen måde kan se, at I har lidt noget tab som følge af den af banken ydede rådgivning.
På [H's] ratepension hos os er der efter 3 indbetalinger her i 2007 i dag et indestående på 61.957,96 kr. og på [M's] ratepension er der ligeledes efter indbetaling i 2007 et indestående på 64.921,42 kr.
I har ingen lån hos os ud over en trækningsret på 2 x 10.000 kr., der ikke er udnyttet.
Såfremt I mener, at den behandling og rådgivning banken har ydet ikke har været tilfredsstillende, tillader vi os at gøre opmærksom på, at har I følgende muligheder:
1. | at lade ratepensionerne udbetale(mod at betale sædvanlig afgift og skat) |
2. | at flytte pensionerne til en anden pensionsudbyder, hvilket vi som tidligere oplyst vil gøre for jer, uden at vi beregner os det sædvanlige gebyr på 300 kr. pr. konto. |
Da vi ikke beregner noget for at oprette, administrere og indsætte penge på ratepensionerne, vil I have mulighed for at blive stillet som I var førhen. Såfremt disse muligheder ønskes udnyttet, skal vi venligst anmode jer om at give os besked.
…"
Parternes påstande.
Den 8. oktober 2007 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Handelsbanken skal betale 166.000 kr.
Handelsbanken har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at Handelsbanken som følge af mangelfuld og vildledende rådgivning bør erstatte deres tab ved omprioriteringen og etableringen af ratepensionerne. Udover tabet på ratepensionerne på 5.567,90 kr. og omprioriteringsomkostningerne på 22.900,49 kr. bør banken betale renteforskellen fra 3 % til 4 % på realkreditlånet i restløbetiden indtil den 31. marts 2015, svarende til ca. 130.000 kr. Forsinkelsen i afviklingen af lånet på 2 ¾ år bør endvidere indgå som et erstatningselement. Hertil kommer omkostninger på ca. 7.000 kr. ved omprioriteringen i efteråret 2007.
Beslutningen om omprioriteringen og oprettelsen af ratepensionerne skete på grundlag af mangelfuld rådgivning. Banken udførte reelt et salgsarbejde for egen vindings skyld. Formålet med engagementet var primært at spare topskat. Banken forsømte imidlertid at beregne eller anslå, hvorvidt de på pensionstidspunktet ville skulle betale topskat. De fleste professionelle rådgivere inden for pensionsområdet har systemer, som kan beregne konsekvenserne af pensionsindbetalinger. Ifølge en beregning foretaget af en forsikringsmægler, som de har kontaktet, vil de begge blive topbeskattet som pensionister. Hvis banken havde foretaget en sådan beregning, havde banken måttet indse, at grundlaget for "at spare topskat" ikke var til stede. Hvis banken var af den opfattelse, at en eventuel prognose ikke kunne udarbejdes med den fornødne sikkerhed, burde banken have informeret herom.
De har efterfølgende konstateret, at flere eksperter fraråder at bruge friværdi til pension, og at lånefinansieret ratepension er ren spekulation, når man som pensionist skal betale topskat. Fordelen ved at omlægge opsparingen i boligen til opsparing i ratepensioner var således reelt betinget af en ændring af skattesystemet. Banken anbefalede tilmed, at de skulle optage en kassekredit på op til 4 mio. kr. for at indskyde på ratepension.
Det bestrides, at indbetalingerne på ratepensionerne var begrænset til en 5-årig periode, og at en eventuel fordel ved "udskudt skat" blev drøftet ved etableringen af engagementet.
Bankens mangelfulde og vildledende rådgivning har medført, at de nu har et dårligere lån, som har en længere løbetid og en højere rente end deres oprindelige realkreditlån, ligesom de er blevet påført unødige omkostninger. Der er tale om et reelt tab, som banken bør erstatte.
Bankens rådgivning opfyldte ikke kravene i bekendtgørelsen om god skik i finansielle virksomheder.
Handelsbanken har anført, at den rådgivning, banken ydede klagerne i forbindelse med omprioriteringen og etableringen af ratepensionerne, var både fyldestgørende og korrekt, jf. redegørelsen af 10. august 2007. Det var bankens vurdering, at klagerne navnlig i betragtning af deres relativt høje indtægt havde en beskeden pensionsopsparing. Banken anbefalede derfor en væsentlig forøget pensionsopsparing, hvorved klagerne ville opnå en skattebesparelse eller i hvert fald en udskydelse af skatten. En væsentlig forøget pensionsopsparing var nødvendig, hvis klagerne ønskede at opretholde deres nuværende levestandard på pensionstidspunktet. En høj pensionsudbetaling ville muligvis blive underkastet topskat, hvilket imidlertid ville afhænge af flere forhold, herunder de fremtidige indbetalinger, afkastet af pensionsinvesteringerne, udbetalingsperioden og fremtidige ændringer i skattelovgivningen.
Banken tilbyder sine kunder et årligt pensionsmøde, hvor indbetalingen til pensionen kan tilpasses. Den i 2007 aftalte indbetaling kunne derfor ikke fremskrives til pensionsalderen, ligesom der i det konkrete tilfælde var tale om en 5-årig periode med indbetalinger af den aftalte størrelse. Forudsættes der en indbetalingsperiode på kun fem år, er det usandsynligt, at der skal betales topskat på pensionstidspunktet, idet store afkast på investeringen af pensionen samt ændring i skattelovgivningen dog kan ændre situationen.
Da horisonten for opsparingen var fem år, og da klagerne har lang tid til pensionering, var det bankens vurdering, at en prognose ikke ville give et retvisende billede.
Det bestrides, at klagerne har lidt noget tab.
I september 2007 blev klagerne tilbudt uden omkostninger at omgøre deres beslutning om at etablere ratepensionerne.
Ved omprioriteringen i foråret 2007 fik klagerne et helt andet lån med en anden ydelsesprofil og rente, hvilket i sig selv kan indebære fordele, der opvejer omkostninger/kurstabet ved nye lån. Ved indfrielsen af det tidligere lån opnåede klagerne en kursgevinst på 38.614 kr., som ikke indgår i klagernes tabsopgørelse.
Banken er uden ansvar for, at klagerne i efteråret 2007 valgte at gennemføre en ny omprioritering. I klagernes tabsopgørelse er der heller ikke taget højde for en eventuel kursgevinst ved omprioriteringen i efteråret 2007 og en eventuel skattemæssig besparelse i kraft af rentefradrag.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer - John Mosegaard, Ole Jørgensen og Karin Sønderbæk - udtaler:
Vi finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at banken ved sin rådgivning af klagerne om omprioriteringen og oprettelsen af ratepensionerne i foråret 2007 begik fejl eller forsømmelser, der kan begrunde et erstatningsansvar.
Vi lægger herved vægt på, at der på rådgivningstidspunktet var mere end 20 år til klagernes pensionering, og at klagerne måtte indse, at det var forbundet med en vis usikkerhed om omlægningen af deres opsparing i boligen til pensionsopsparing på sigt måtte vise sig at være fordelagtig. Der blev fra Handelsbankens side lagt vægt på, at klagernes pensionsopsparing var beskeden i forhold til deres indtægt, og den skattefordel, som klagerne for tiden kunne opnå ved at omlægge deres opsparing. Da de etablerede ratepensioner var arbejdsgiveradministrerede, kunne klagerne til enhver tid regulere deres pensionsindbetalinger.
Isoleret set er der efter det foreliggende ikke grundlag for at fastslå, at det var ufordelagtigt for klagerne i foråret 2007 at omprioritere deres ejendom og at oprette ratepensionsordningerne. Handelsbanken tilbød i efteråret 2007 at ophæve ratepensionsopsparingerne uden omkostninger for klagerne, hvis de ønskede dette.
Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge. Det tilføjes, at det havde været ønskeligt, om banken havde udarbejdet konsekvensberegninger vedrørende skatteforholdene.
Vi finder, at banken ikke kan drages til ansvar for omkostningerne ved den omprioritering, som klagerne på egen hånd besluttede sig for i efteråret 2007.
To medlemmer - Hans Daugaard og Carsten Holdum - udtaler:
Vi finder, at de udeladte konsekvensberegninger vedrørende skatteforholdene udgør en så væsentlig fejl og mangel ved det beslutningsgrundlag, som klagerne fik præsenteret, at klagerne er berettiget til erstatning, men begrænset til de omkostninger, klagerne har betalt for og pådraget sig som følge af rådgivningen. Der er således ikke grundlag for at tilkende erstatning for ændringer i realkreditlånets ydelsesprofil med rente og løbetid.
Vi stemmer for, at der i dette omfang gives klagerne medhold i erstatningskravet.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.