Investering.
| Sagsnummer: | 9/1989 |
| Dato: | 08-05-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Investering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 7. juni 1985 stiftede klagerne et anpartsselskab, hvis formål var at drive investering og finansiering samt handel med danske og udenlandske værdipapirer. Anpartskapitalen udgjorde 100.000 kr., som blev indbetalt af klagerne med 20.000 kr. hver. slutningen af 1985 optog selskabet igennem indklagedes Cayman Islands afdeling et finanslån på modværdien af 192.500 DM. Til sikkerhed for lånet fik indklagede håndpant i de værdipapirer, som skulle købes for provenuet, og som skulle henlægges i et sikkerhedsdepot hos indklagede, samt yderligere i bl.a. de til enhver tid værende indeståender på to specificerede konti hos indklagede.
På den ene af disse konti blev indsat låneprovenuet samt anpartskapitalen på 100.000 kr.
Endvidere påtog hver af klagerne sig en beløbsmæssig begrænset kaution på 20.000 kr. for selskabets mellemværende med indklagede.
Efter at det i begyndelsen af 1988 var konstateret, at selskabets egenkapital var gået tabt som følge af fejlslagne investeringer, forhandlede parterne om en rekonstruktion af selskabet. Ved skrivelse af 7. juni 1988 foreslog selskabets advokat, at selskabet for at reducere den konstaterede underdækning på engagementet med indklagede foretog nye investeringer.
Med skrivelse af 10. juni 1988 afviste afdelingen dette forslag og anmodede selskabet om at indbetale underdækningen på engagementet. Hver af klagerne blev samtidig anmodet om at indfri den stillede kaution.
Ved skrivelse af 14. juni 1988 til afdelingen reklamerede selskabets advokat over, at afdelingen havde spærret de til engagementet hørende konti, uagtet at det optagne lån først forfaldt til indfrielse den 31. marts 1989.
Ved skrivelse af 24. juni 1988 oplyste afdelingen, at indeståenderne på de to nævnte konti var håndpantsat til indklagede, hvorfor de ikke var til selskabets frie disposition. Afdelingen afviste at frigive en del af beløbet med henblik på at lade udarbejde regnskaber for selskabet og oplyste, at indeståenderne i deres helhed ville blive benyttet til dækning af det optagne udlandslån ved dettes forfald.
Efter yderligere brevveksling med afdelingen har klagerne herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte dem den af dem indskudte anpartskapital på i alt 100.000 kr. samt tilpligtes at anerkende, at de af klagerne afgivne kautionstilsagn ikke kan gøres gældende imod dem. Klagerne har nedlagt subsidiær påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at de af klagerne afgivne kautionstilsagn ikke kan gøres gældende imod dem.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at samtlige selskabets midler bestående af provenuet fra det optagne udlandslån og selskabets indskudskapital til stadighed har været indsat på de til indklagede håndpantsatte konti. Formålet med optagelsen af lånet var at drive investeringsvirksomhed, og der har til stadighed været frigivet midler fra de håndpantsatte konti til dette formål. Indklagede har derfor været uberettiget til som sket uden varsel at gøre den skete håndpantsætning gældende ved at afslå selskabets anmodninger om dispositioner over indeståenderne. Denne afvisning er i strid med de forudsætninger, hvorunder udlandslånet blev optaget. Den skete håndpantsætning er ikke bindende parterne imellem, men foretaget alene for at sikre indklagedes fortrinsstilling overfor selskabets eventuelle andre kreditorer.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at man havde håndpanteret i indeståenderne på de nævnte konti, og at man ikke kunne acceptere yderligere investeringer foretaget med disse midler, da dette ville øge risikoen for yderligere tab på engagementet, på hvilket der var konstateret en betydelig underdækning. Selskabet har således ikke med rette kunne have haft en forventning om, at indklagede ville stille midler til rådighed for yderligere investeringer, og indklagede har ikke forpligtet sig hertil.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet i deres egenskab af kautionister for det mellemværende, der bestod mellem indklagede og det af dem stiftede anpartsselskab, og klagen vedrører den af dette selskab drevne virksomhed.
Under hensyn hertil findes sagen at falde uden for Ankenævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 2 og 3.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.