Spørgsmål om lukning af gearet investering var berettiget.
| Sagsnummer: | 388/1995 |
| Dato: | 08-05-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Peter Nedergaard, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om lukning af gearet investering var berettiget. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Efter klagerens henvendelse til indklagede fremsendte indklagede ved skrivelse af 23. november 1993 dokumenter vedrørende "Dollar Investment Package" (DIP) til klageren, der er bosat i Bahrain. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Concerning the "Dollar Investment Package" the higher returns are made possible by "gearing up" your deposit, and we would state from the outset that this can also result in negative returns if the markets perform contrary to our expectations.
The Dollar Investment Package is therefore an instrument in which you place your risk capital, and not funds on which you are economically dependent."
Den 28. november 1993 underskrev klageren låneaftale om investering i DIP. Heraf fremgår bl.a.:
"D. Satisfaction
...........
b. Where the market price of the security falls below 105 % of the market price of the Loan, the Bank shall be entitled to dispose of the security lodged with the Bank immediately and without notice and without the consent of the Debtor in a manner considered appropriate by the Bank, including by private sale.
...........
Furthermore I declare that I have been made aware that the Dollar Investment Package involves an element of risk of loss."
Af tillæg til aftalen fremgår bl.a.:
"I, the undersigned, having entered into and signed a "Dollar Investment Package" with [indklagede] have been informed that said contract is a long-term investment with an expected relatively high yield but also with a specific high risk, thus situations may occur where the deposited amount will be lost in whole or in part."
Klageren indskød herefter i december 1993 25.000 USD. Beløbet blev gearet seks gange, således at investeringen udgjorde i alt 175.000 USD. Beløbet blev investeret i investeringsbeviser udstedt af en af indklagede administreret investeringsforening; beviserne blev pantsat til sikkerhed for engagementet.
Ved skrivelse af 21. juli 1994 meddelte indklagede, at sikkerhedsmarginen var under 108,34 %. Indklagede foreslog klageren, at han overvejede at bringe marginen på investeringen op på 110 % ved enten at realisere en del af investeringen eller at indskyde yderligere midler for at reducere lånet. Herefter anmodede klageren om mere detaljerede oplysninger om investeringen til brug for sin beslutning herom.
Efter yderligere korrespondance meddelte indklagede ved skrivelse af 13. marts 1995, at obligationsmarkedet ikke havde udviklet sig som forventet, og at man havde lukket investeringen.
Ved skrivelse af 18. maj 1995 klagede klageren over lukningen af investeringen samt den manglende information i forbindelse hermed. Klageren stillede endvidere en række spørgsmål omkring lukningen. Indklagede besvarede spørgsmålene ved skrivelse af 19. maj 1995.
Klageren har ved klageskema af 5. august 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende "mismanagement" af DIP-aktiverne, at refundere gebyrer, at give en redegørelse for lukningen af investeringen, at give en forklaring på, hvorledes aktiverne var vurderet, at give en forklaring på, hvorfor en investering med en gennemsnitlig varighed på mindre end 1 1/4 år behøver at blive lukket, og at yde delvis erstatning for de tab, der er resultat af lukningen af investeringen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede under investeringsforløbet ikke har fulgt de aftalte regler for sikkerhedsmargin. Efter lukningen af investeringen har indklagede undladt at meddele investorerne oplysninger om de tilbageværende aktiver. Indklagede gennemførte lukningen på det værst mulige tidspunkt. Indklagede var uberettiget til ensidigt at suspendere investeringen og at lukke denne over en 10-ugers periode. Investorerne skulle have været spurgt, og der skulle have været givet mere information.
Indklagede har anført, at klageren fra starten af investeringen blev gjort bekendt med og har accepteret, at investeringen var forbundet med en vis risiko, hvorfor tab på denne ikke er indklagedes ansvar. Der henvises til Ankenævnets kendelse af 17. juli 1995 i sag nr. 940617. Klageren har i detaljeret grad været orienteret om udviklingen i investeringen og den generelle markedssituation. Klageren havde mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at lukke investeringen og realisere sit tab, som kunne have været begrænset, hvis investeringen var blevet lukket på et tidligere tidspunkt. Der er investeret i de obligationer, hvor der efter indklagedes opfattelse var det største potentiale. Vurderingen heraf beror på et skøn. Indklagede har al mulig grund til at arbejde for at sikre kunderne det størst mulige afkast. Man var berettiget til at lukke investeringen uden at indhente klagerens samtykke hertil, jf. låneaftalens punkt D. Indklagede har ikke begået ansvarspådragende fejl eller i øvrigt handlet i strid med god bankskik.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter låneaftalen var indklagede berettiget til uden indhentelse af klagerens samtykke at lukke investeringen, når sikkerhedsmarginen kom under 105%. Det lægges til grund, at sikkerhedsmarginen for investeringen var under denne grænse, da indklagede lukkede investeringen. Det findes derfor ikke at kunne kritiseres, at indklagede lukkede investeringen som sket. Der er heller ikke oplyst andre omstændigheder, som kan begrunde, at indklagede er erstatningsansvarlig over for klageren, som måtte indse, at der var tale om et risikobetonet engagement.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.