Afgørelse

Rådgivning om valg af låntype/renteprocent.

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i januar 1995 et lånetilbud til klageren vedrørende et 30-årigt kontantlån, baseret på 8 pct. obligationer til en tilbudskurs på 85,20. Det fremgik af tilbudet, at det kontante lånebeløb ville blive fremskaffet ved realkreditinstituttets salg af obligationer på Københavns Fondsbørs til kursen på salgsdatoen, og at lånets rente var foreløbig ansat og ville blive endeligt fastsat, når obligationssalget var gennemført. Efter anmodning fra klagerens pengeinstitut blev lånet den 10. marts 1995 udbetalt ved salg af 8 pct. obligationer til kurs 85,30. Instituttet afslog i maj 1996 en anmodning fra klageren om yderligere belåning. Afslaget var begrundet i en vurdering af klagerens økonomiske forhold sammenholdt med ejendommens værdi. Klageren indgik i eftersommeren 1996 en lejeaftale vedrørende udlejning af et værelse i ejendommen. Instituttet fremsendte i april 1998 lånetilbud til klageren vedrørende obligationslån.

Klageren var utilfreds med den belåning, som instituttet havde ydet i 1995, og indbragte derfor en sag for Nævnet med påstand om, at instituttet skulle yde hende en erstatning for mangelfuld rådgivning i forbindelse med hendes låneoptagelse i 1995. Instituttet påstod frifindelse.

Klageren anførte over for Nævnet bl.a., at hun forud for låneomlægningen bad instituttet om "et godt lån", herunder at lånet måtte være af en sådan art, at hun sidenhen havde muligheden både for at optage mere lån i huset og også at sælge, hvis det var det, hendes behov gik på. Instituttet anførte over for Nævnet bl.a., at lånetilbudet på baggrund af klagerens økonomi og ønske om lavest mulige ydelse blev udarbejdet som et 30-årigt kontantlån på basis af 8 pct. obligationer.

Nævnet havde ikke mulighed for nærmere at fastlægge indholdet og vurdere omfanget af den konkrete rådgivning, som klageren havde modtaget fra instituttet, ligesom Nævnet ikke med tilstrækkelig sikkerhed fandt at kunne fastlægge hvilke oplysninger, klageren havde givet til instituttet i forbindelse med låneoptagelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at rådgivningen efter en generel vurdering af forholdene i 1995 havde været urigtig eller mangelfuld. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.