Spørgsmål om kautionsforpligtelse kan gøres gældende over for klagerne
| Sagsnummer: | 155/2011 |
| Dato: | 07-05-2012 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Mette Gade, Maria Hyldahl, Kjeld Gosvig Jensen og Bent Olufsen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
Kaution - hæftelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om kautionsforpligtelse kan gøres gældende over for klagerne |
| Indklagede: | Andelskassen Fælleskassen |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning
Denne sag vedrører, om Andelskassen Fælleskassen kan gøre en kautionsforpligtelse gældende overfor klagerne.
Sagens omstændigheder
Klagerne i denne sag er M og K. Klagernes søn, S, er kunde i Andelskassen Fælleskassen.
Den 6. januar 2007 købte S en andelslejlighed af sin bror for 326.668 kr. Boligafgiften udgjorde 1.980 kr. pr. måned.
Den 10. januar 2007 optog S et lån (-074) på 576.500 kr. i andelskassen. Provenuet blev anvendt til finansiering af andelslejligheden, forbedringer for ca. 40.000 kr., tegning af andelskapital på ca. 19.000 kr. og til indfrielse af forskellige gældsposter. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.800 kr. frem til den 31. juli 2035.
Klagerne, der da var 51 år og 52 år, kautionerede som selvskyldnerkautionister for lånet. Af kautionserklæringerne fremgik bl.a.:
"… Lånets/kredittens maksimum kr. 576.500,00, hvor kautionsforpligtelsen højst andrager kr. 576.500,00.
Gyldighedsperiode
Nærværende kaution bortfalder måneder fra underskriftstidspunktet, medmindre Andelskassen Fælleskassen forinden har gjort krav gældende over for kautionisten, eller kautionen er forlænget ved aftale mellem Andelskassen Fælleskassen og kautionisten. …"
Angivelsen af kautionens gyldighedsperiode i måneder er efter det oplyste slettet med rettelak.
Ifølge kautionserklæringerne bekræftede klagerne bl.a. at have modtaget kopi af låneaftalen med angivelse af den aktuelle restgæld, kopi af S’ seneste årsopgørelse og seneste tre lønsedler og at have fået udleveret og gennemgået pjece om kaution. Klagerne har imidlertid under klagesagen bestridt at have modtaget S’ årsopgørelse og lønsedler.
Andelskassen har oplyst, at M forud for bevillingen af lånet oplyste, at han stod for at skulle arve ca. to mio. kr.
Andelskassen har endvidere oplyst, at man fik sikkerhed i S’ livsforsikringspolice på 192.000 kr. I sommeren 2007 fik andelskassen yderligere håndpant i et ejerpantebrev på 330.000 kr. i andelslejligheden.
Den 10. december 2008 blev S’ lån forhøjet med 35.000 kr. til i alt 614.122,66 kr. Forhøjelsen blev anvendt til dækning af et overtræk på S’ indlånskonto hos andelskassen. Det forhøjede lån skulle afvikles med en månedlig ydelse på 5.300 kr. frem til den 30. juni 2039.
Ved brev af 10. december 2008 sendte andelskassen låneaftale og to kautionserklæringer vedrørende det forhøjede lån til S med anmodning om, at dokumenterne blev underskrevet af S og klagerne. Andelskassen anmodede endvidere om at modtage kopi af klagernes skatteopgørelser for 2007. Dokumenterne blev underskrevet af S og af klagerne som selvskyldnerkautionister den 10. og 11. december 2008. Kautionens maksimum var i kautionserklæringerne angivet til 614.122,65 kr., mens løbetiden var angivet til 120 måneder.
Ifølge kautionserklæringerne bekræftede klagerne bl.a. at have modtaget kopi af låneaftalen med angivelse af den aktuelle restgæld, kopi af S’ seneste årsopgørelse og seneste tre lønsedler og at have fået udleveret og gennemgået pjece om kaution. Klagerne har imidlertid under klagesagen bestridt at have modtaget S’ årsopgørelse og lønsedler.
Klagerne har fremlagt deres årsopgørelser for 2005 og 2007 samt årsopgørelser for S for 2004, 2005 og 2007.
S’ årsopgørelser viste en skattepligtig indkomstpå162.825 kr. for 2004, 23.023 kr. for 2005 og 38.893 kr. for 2007.
K’s årsopgørelser viste en skattepligtig indkomstpå228.265 kr. for 2005 og 267.236 kr. for 2007. K var ansat som socialrådgiver. M’s årsopgørelser viste en skattepligtig indkomstpå 226.891 kr. for 2005 og 246.001 kr. for 2007. M var ansat som postbud.
Klagerne fik hver januar i årene 2007 til 2011 underretning om størrelsen af lånets restgæld.
Den 25. marts 2009 underskrev klagerne en allonge til gældsbrev, hvorefter andelskassen bevilgede S frafald med ydelserne for marts, april og maj 2009.
I april 2009 flyttede S, der havde fået barn, til en større lejelejlighed med sit barn og sin kæreste. Den månedlige leje udgjorde efter det oplyste ca. 7.400 kr. Andelslejligheden blev samtidig sat til salg.
Andelskassen har oplyst, at man fra efteråret 2009 og i hele 2010 uden held forsøgte at få S til at indlevere oplysninger om sin økonomi og deltage i et møde herom, og at S i efteråret 2010 flyttede sin NemKonto til et andet pengeinstitut.
Ved brev af 9. november 2010 anmodede andelskassen klagerne om at kontakte andelskassen for at aftale et møde med deltagelse af S.
Ved breve af 19. november 2010 og 6. december 2010 til klagerne meddelte andelskassen, at S var i restance med lånet med henholdsvis 5.400 kr. og 10.800 kr. Restgælden på lånet udgjorde 625.773,80 kr. pr. 6. december 2010.
Ved brev af 2. februar 2011 til S, sendt i kopi til klagerne, varslede andelskassen opsigelse af S’ samlede engagement, og at man ville fremsætte krav mod klagerne, medmindre restancer på lånet på 21.600 kr. og et overtræk på ca. 47.000 kr. på S’ indlånskonto var indbetalt inden 10 dage.
På møde med andelskassen den 10. februar 2011 afviste klagerne, at kautionsforpligtelsen kunne gøres gældende. Klagerne anførte, at de havde fået mangelfuld rådgivning fra andelskassen, at kautionsforpligtelsen stod i misforhold til deres økonomi, og at de havde anvendt arven til udbetaling på et sommerhus.
Parterne aftalte efter det oplyste et nyt møde, og at klagerne skulle sende økonomiske oplysninger til andelskassen, herunder oplysning om restgælden i sommerhuset. Klagerne aflyste efter det oplyste mødet og sendte ikke økonomiske oplysninger til andelskassen.
Den 3. marts 2011 indgav klagerne en klage til Ankenævnet.
Den 17. marts 2011 indgav andelskassen begæring om udlæg hos klagerne til fogedretten. Ved brev af 22. juni 2011 til retten i Lyngby opgjorde andelskassens advokat kravet mod klagerne til i alt 664.439,43 kr., svarende til lånets restgæld pr. 31. marts 2011 på 654.004,43 kr. med tillæg af inkassoomkostninger på 9.875 kr. og fogedgebyr på 3.560 kr.
Den 23. juni 2011 blev fogedsagen udsat på behandling af klagesagen i Ankenævnet. Den 19. august 2011 stadfæstede Østre Landsret fogedrettens kendelse om udsættelse af fogedsagen.
Klagerne har oplyst, at andelslejligheden blev solgt for 330.000 kr. i 2011. Salget blev efter det oplyste forestået af andelsforeningen.
Parternes påstande
Den 3. marts 2011 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Andelskassen Fælleskassen skal anerkende, at deres kautionsforpligtelse er bortfaldet.
Andelskassen Fælleskassen har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har bl.a. anført, at deres kautionsforpligtelse bør bortfalde som følge af andelskassens mangelfulde og vildledende rådgivning og som følge af uregelmæssigheder i andelskassens sagsbehandling.
De påtog sig kautionsforpligtelsen i januar 2007, da de gerne ville hjælpe S, som havde en helt uholdbar boligsituation. Det er usædvanligt, at gammel gæld og et boliglån slås sammen i forbindelse med en kaution. De underskrev kautionserklæringer på det samlede beløb, men andelskassen forvissede dem om, at de alene hæftede for S’ gamle gæld på ca. 246.500 kr., at underskriften var en formalitet, og at andelskassen jo havde sikkerhed i andelslejligheden for det resterende beløb. De stolede på andelskassens ord om, at de kun hæftede for den gamle gæld på 246.500 kr. De kunne med "hiv og sving" stå indenfor dette beløb.
De følte sig derfor vildledt, da de modtog andelskassens brev af 2. februar 2011, hvori andelskassen varslede, at de skulle indfri det samlede beløb.
Kautionsforpligtelsen står i misforhold til deres økonomi. De havde ingen formue eller anden indtægt end deres lønindtægter, da de påtog sig kautionsforpligtelsen. De arvede en sum penge i 2008, som de brugte til udbetaling på et sommerhus. Arven var ikke i nærheden af 2 mio. kr. En kautionsforpligtelse på 614.222,66 kr. vil have katastrofale følger for deres økonomi. En afdragsordning vedrørende beløbet på 614.222,66 kr. vil mindst koste dem sommerhuset.
Det var uansvarligt af andelskassen at bevilge et så stort lån til S, der havde en svingende indtægt. Det opståede overtræk i 2008 illustrerer, at S ikke havde økonomi til så stort et lån. Andelskassen foretog ikke en realistisk og professionel vurdering af S’ økonomi. Andelskassen har ikke dokumenteret grundlaget for S’ budget forud for lånet. Andelskassen baserede tilsyneladende alene lånet på deres kaution, deres lønindtægt og deres håb om fremtidige indtægter.
Af kautionserklæringerne fremgik, at de havde modtaget årsopgørelser for S. Dette er ikke korrekt.
Andelskassen har ikke kunnet forklare årsagen til, at gyldighedsperioden er streget ud med rettelak på kautionserklæringerne fra 2007. Kautionserklæringerne fra 2007 er de afgørende, da andelskassen tog stilling til S’ økonomi på dette tidspunkt. Forhøjelsen af lånet i 2008 skyldtes alene et overtræk på S’ konto.
De indvilligede telefonisk i, at lånet blev forhøjet til 614.122,66 kr. i december 2008. De fik tilsendt en ny kautionserklæring, som de underskrev. Det er påfaldende, at de som kautionister skulle hæfte for et overtræk.
Andelskassen har i fogedsagen fremsat krav om betaling af 664.439,43 kr., selvom kautionserklæringerne fra 2008 har et maksimum på 614.222,66 kr.
S flyttede til en større lejelejlighed i april 2009, da han havde fået barn. S ønskede at fremleje sin andelslejlighed, men fik afslag fra andelsforeningen. S’ fraflytning af andelslejligheden er i øvrigt sagen uvedkommende.
Andelskassen Fælleskassen har bl.a. anført, at andelskassen har overholdt gældende regler.
Andelskassen gav ikke tilsagn om, at kautionen kun gjaldt gammel gæld. Klagerne var bekendt med, at lånet både dækkede lån til lejligheden og indfrielse af S’ gamle gæld. Dette var en nødvendighed for at opfylde klagernes ønske om, at S kunne købe sin brors lejlighed. Andelskassen oplyste klagerne om, at deres risiko var differencen mellem salgsprovenuet af andelslejligheden og restgælden på lånet.
Klagerne indleverede årsopgørelser fra Skat til andelskassen, hvilket også fremgår af andelskassens brev af 10. december 2008. S indleverede både årsopgørelser fra Skat og et budget.
S’ økonomi var tilfredsstillende på tidspunktet for låneoptagelsen. S havde et fornuftigt rådighedsbeløb ud fra de foreliggende oplysninger. S’ økonomi blev forværret, da han fik barn og dobbelthusleje efter at være flyttet til en ny lejlighed med en månedlig leje på 7.400 kr. uden først at have solgt andelslejligheden. Klagerne var bekendt hermed.
Klagerne var bekendt med, at S’ indtægter var svingende. Klagerne har skrevet under på at have modtaget S’ årsopgørelser og lønsedler.
M oplyste forud for bevillingen af lånet i 2007, at han stod for at skulle arve ca. 2 mio. kr. Dette var ikke en uvæsentlig oplysning for andelskassen.
Ud fra klagernes indkomster og arven anses det for sandsynligt, at klagerne kan afvikle gælden. Andelskassen anmodede klagerne om at medbringe økonomiske oplysninger til brug for mødet i februar 2011. Klagerne oplyste på mødet, at de havde anvendt arven til udbetaling på et sommerhus, og at de nødig ville sælge sommerhuset. Klagerne oplyste adressen på sommerhuset. Andelskassen fandt efterfølgende ud af, at klagerne ikke var ejere af ejendommen på den oplyste adresse. Parterne aftalte et nyt møde, og at klagerne snarest skulle sende økonomiske oplysninger, herunder oplysning om restgælden i sommerhuset. Klagerne aflyste mødet og sendte ikke de aftalte oplysninger. Andelskassen er ikke bekendt med, om der er friværdi i sommerhuset.
Andelskassen har ingen umiddelbar forklaring på, at bestemmelsen om løbetid er streget med rettelak på kautionserklæringerne fra 2007. Andelskassen forholder sig til de seneste kautionserklæringer fra 2008.
Ankenævnets bemærkninger
Ved kautionserklæringerne i januar 2007 påtog klagerne sig at kautionere for S’ lån med en hovedstol på da 576.500 kr. Klagerne var bekendte med, at lånet blandt andet skulle anvendes til at indfri S’ eksisterende gæld. Ifølge kautionserklæringerne udgjorde kautionsforpligtelsen højst 576.500 kr. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at andelskassen gav klagerne tilsagn om, at kautionen var begrænset til S’ gamle gæld på ca. 246.500 kr.
Klagerne underskrev den 11. december 2008 nye kautionserklæringer i forbindelse med, at lånet blev forhøjet til 614.122,66 kr. til dækning af et opstået overtræk. Det lægges til grund, at klagerne var bekendte med baggrunden for låneforhøjelsen og accepterede det nye kautionssikrede låns størrelse.
På baggrund af bestemmelserne i kautionserklæringerne, som klagerne underskrev som selvskyldnerkautionister, og hvori klagerne bekræftede at have fået udleveret og gennemgået pjece om kaution, må det lægges til grund, at klagerne blev informeret om indholdet og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen.
Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at kautionsforpligtelsen stod i misforhold til klagernes økonomi
Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte kautionsforpligtelsen i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.
Andelskassens lån til S var sikret ved håndpant i et ejerpantebrev på 330.000 kr. i andelslejligheden. Andelslejligheden blev efter det oplyste solgt for 330.000 kr. i 2011. Provenuet til andelskassen er ikke nærmere oplyst.
Ankenævnet finder, at andelskassen skal fratrække provenuet i opgørelsen af S’ restgæld på lånet, forud for opgørelsen af klagernes kautionsforpligtelse.
Ankenævnets afgørelse
Klagernes kautionsforpligtelse skal nedsættes som ovenfor anført.
Klagerne får klagebyret tilbage.