Afgørelse

For store rateudbetalinger i forhold til aftalt udbetalingsperiode. Spørgsmål om tab.

Sagsnummer:	6/2007
Dato:	01-10-2007
Ankenævn:	John Mosegaard, Karen Frøsig, Carsten Holdum, Bent Olufsen
Klageemne:	Ratepension - udbetaling
Ledetekst:	For store rateudbetalinger i forhold til aftalt udbetalingsperiode. Spørgsmål om tab.
Indklagede:	Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører, om klageren har krav på erstatning i forbindelse med, at der fra klagerens ratepension blev udbetalt for store ratebeløb i forhold til den aftalte udbetalingsperiode.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1929, indgik den 9. februar 1987 en aftale med indklagede om en arbejdsgiveradministreret ratepension. Første rateudbetaling skulle ske i kalenderåret 1996 og sidste udbetaling i kalenderåret 2006.

Ifølge et tillæg af 13. august 1997 til ratepensionsaftalen skulle udbetalingerne begynde den 1. september 1997 og slutte den 1. august 2007. Klageren valgte følgende udbetalingsforløb:

"…

Annuitet

Lige store årlige rateudbetalinger udregnet på følgende måde: Ordningens værdi opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse, på grundlag af en nærmere fastsat anmortisationsrente. Værdien fordeles herefter ligeligt over de resterende udbetalings­år.

…"

Ifølge et stamkort, der blev udskrevet samme dag, havde ratepensionskontoen en "nytårssaldo" på 1.664.421,46 kr. Første udbetaling var den 1. september 1997 og udbetalingsperioden 10 år. Amortisationsrenten var på 3 %. Udbetalingerne for perioden 1. september-31. december 1997 var på 16.260,08 kr. pr. måned.

I årene 1998-2005 blev der udbetalt gennemsnitligt 19.488,27 kr. pr. måned fra ratepensionen.

Ved udgangen af 2005 havde ratepensionen en værdi på 270.035,11 kr.

Rateudbetalingen pr. den 2. januar 2006 var på 18.776,65 kr. Den 1. februar 2006 blev der udbetalt yderligere 4.331,60 kr., således at der for januar 2006 blev udbetalt i alt 23.108,25 kr. Endvidere blev der for februar 2006 og hver af de efterfølgende måneder til og med oktober 2006 udbetalt rater på 23.108,25 kr.

Den 1. november 2006 blev der udbetalt 61.233,88 kr., hvilket svarede til restværdien af ordningen, som samtidig ophørte.

I 2006 blev der således udbetalt i alt 292.082,50 kr.

I november/december 2006 gjorde klageren indsigelse imod forløbet og rejste krav om, at indklagede på grundlag af ordningens værdi pr. den 31. december 2005 skulle beregne størrelsen af de månedlige rater, hvis disse havde fortsat til udgangen af 2007. På grundlag af beregningen ønskede klageren at tilbageføre et beløb svarende til de rater, der var blevet udbetalt i 2006 med henblik på at få beløbet udbetalt i overensstemmelse med beregningen.

Indklagede erkendte, at udbetalingerne var sket hurtigere end aftalt. Fordi kontoen var ophørt, var det ikke muligt at ændre udbetalingsforløbet hverken med virkning bagudrettet eller fremadrettet. Da klageren havde fået udbetalt sit fulde tilgodehavende på ratepensionen, var det indklagedes opfattelse, at klageren ikke havde lidt noget tab, hvorfor der ikke var grundlag for et erstatningskrav. Hvis klageren kunne tilvejebringe dokumentation for et eventuelt tab, ville indklagede genoverveje sagen.

Den 9. januar 2007 indgav klageren en klage over indklagede til Ankenævnet.

I klagen til Ankenævnet gjorde klageren bl.a. gældende, at udbetalingsperioden burde have været på 11 år med sidste ydelse i december 2007. Det var klagerens opfattelse, at den oprindelige aftale af 9. februar 1987 indebar en udbetalingsperiode på 11 kalenderår, og at udbetalingerne burde være sket i overensstemmelse hermed. Udbetalingsaftalen i det senere tillæg af 13. august 1997 var efter klagerens opfattelse bortfaldet, jf. sagsfremstillingen i sag nr. 6a/2007.

Klageren anførte endvidere bl.a., at fremrykningen af rateudbetalingerne havde medført et rente- og kurstab, idet ordningens kontante midler og værdipapirer var blevet overført til lavere forrentning, henholdsvis solgt tidligere end nødvendigt. De fremrykke udbetalinger havde endvidere medført en fremrykket beskatning

Indklagede nedlagde påstand om afvisning.

Ved kendelse af 24. maj 2007 i sag nr. 6a/2007 traf Ankenævnet følgende afgørelse:

"Ankenævnet finder, at klagerens indsigelser imod indklagedes håndtering af ratepensionsaftalen vedrører en formueretlig tvist, som kan behandles af Ankenævnet. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Den udbetalingsperiode, som var fastsat i ratepensionsaftalen af 9. februar 1987 og eventuelle senere tillæg blev ændret ved tillægget af 13. august 1997, hvorefter udbetaling skulle ske over en 10-årig periode med første udbetaling den 1. september 1997 og sidste udbetaling den 1. august 2007. Ankenævnet finder det herefter ufornødent at tage stilling til klagerens fortolkning af bestemmelsen om udbetalingsperiodens længde i aftalen af 9. februar 1987.

Indklagede har under sagen udarbejdet en beregning til illustration af et teoretisk udbetalingsforløb svarende til det aftalte, jf. ovenfor.

Ankenævnet finder, at sagen herefter bør udsættes i første omgang med henblik på klagerens stillingtagen til, om han som følge af, at udbetalingsperioden blev afkortet med 9 måneder (december 2006 - august 2007), har lidt et erstatningsberettiget tab.

Som følge af det anførte

bestemmes:

Sagen udsættes som ovenfor anført i første omgang på et indlæg fra klagerens side om et eventuelt tab."

På grundlag af ratepensionens værdi på 270.035,11 kr. ved udgangen af 2005 har indklagede udarbejdet en forenklet beregning til illustration af et teoretisk udbetalingsforløb i 20 rater fra den 1. januar 2006. Beregningen viser en månedlig ydelse i 2006 på 13.987,44 kr. og otte månedlige ydelser i 2007 på hver 17.397,49 kr. Den sidste ydelse skulle tilpasses, så saldoen blev 0 kr.

Klageren har beregnet tilpasningen af den sidste ydelse til 5.400 kr.

Ifølge de nævnte beregninger ville de samlede ydelser have udgjort i alt 312.429 kr. ((12 x 13.987,44 kr.) + (8 x 17.397,49 kr.) + 5.400 kr.), hvis udbetalingen af ratepensionens værdi på 270.035,11 kr. ved udgangen af 2005 var blevet udbetalt over 20 måneder frem for som sket over 11 måneder.

Klageren har beregnet, at de samlede ydelser ville have udgjort 331.057 kr. hvis udbetalingen af ratepensionens værdi på 270.035,11 kr. ved udgangen af 2005 var blevet udbetalt over 24 måneder frem for som sket over 11 måneder.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han fastholder, at udbetalingsperioden burde have strakt sig over 11 kalenderår, hvilket vil sige til og med december 2007.

På grundlag af de foreliggende beregninger opgøres tabet til 38.741 kr. (331.057 kr. - 292.316 kr.) baseret på perioden efter udgangen af 2005.

Indklagede kunne ifølge egne oplysninger ikke administrere tillægsaftalen af 1997. Hvis indklagede fastholder, at alene tillægsaftalen skal være gældende for udbetalingsforløbet, forbeholder han sig at kræve en korrektionsberegning for hele udbetalingsperioden og at foretage en ny opgørelse af tabet på grundlag heraf.

Afkortningen af udbetalingsperioden medførte, at hans restskat for 2006 oversteg de 40.000 kr., som kunne indbetales til skattevæsenet uden rentetillæg. Indklagede bør yde erstatning herfor.

Indklagede bør endvidere dække hans omkostninger til konsulentbistand.

Indklagede har anført, at Ankenævnet ved kendelsen af 24. maj 2007 har fastslået, at tillægget af 1997 skal lægges til grund for fastsættelsen af udbetalingsperioden.

Ved tillægget af 1997 kan der være skabt en forventning hos klager om et længere udbetalingsforløb. Der er imidlertid ikke tilsikret klageren et bestemt månedligt eller årligt ratebeløb.

Klageren har fået sit fulde tilgodehavende på rateopsparingen udbetalt.

Kravet på 38.741 kr. er beregnet på grundlag af den forkerte aftale og udgør ikke et erstatningsretligt relevant tab. Kravet er udtryk for et antal færre rater i forhold til det forventede. Et sådant krav berettiger ikke til erstatning, jf. Højesterets dom refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1996, side 200.

Ved modtagelsen af stamkortet i begyndelsen af 2006 havde klageren mulighed for at forskudsregistrere de beregnede månedlige rateudbetalinger på 23.108.25 kr. Den eneste uforudsigelige indtægt var et forbedret afkast på 15.017,38 kr., som var indeholdt i udbetalingen pr. den 1. november 2006. Beløbet overstiger ikke grænsen på 40.000 kr. for frivillig indbetaling af restskat.

Efter Ankenævnets praksis har klageren ikke krav på at få godtgjort udgifter til konsulentbistand.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Beregningerne af udbetalingerne fra klagerens ratepension burde i overensstemmelse med tillægget af 13. august 1997 have været foretaget på grundlag af en udbetalingsperiode frem til og med 1. august 2007, jf. Ankenævnets kendelse af 24. maj 2007.

To medlemmer - John Mosegaard og Karen Frøsig tillagt to stemmer, jf. vedtægternes § 13, stk. 1 - udtaler herefter:

Det må lægges til grund, at det beror på en fejl fra indklagedes side, at udbetalingerne fra ratepensionen var for store i forhold til den aftalte udbetalingsperiode, hvilket medførte en fremrykning af udbetalingen af rateopsparingen, hvorved udbetalingsperioden blev afkortet med 9 måneder.

Vi finder, at klageren ikke blev påført et egentligt tab som følge af fejlen. Det bemærkes herved, at klageren har fået udbetalt sit fulde tilgodehavende på ratepensionen, og at det større afkast, klageren måtte kunne have opnået, hvis udbetalingsperioden ikke var blevet afkortet, modsvares af den likviditetsfordel klageren opnåede ved fremrykningen.

Vi finder det ikke godtgjort, at klageren som følge af fejlen er blevet påført en merskattebetaling.

To medlemmer - Carsten Holdum og Bent Olufsen - udtaler:

Ved pensionsaftaler med løbende udbetaling er klager berettiget til at modtage sin løbende ydelse i henhold til den indgåede aftale. I denne sag altså frem til 1. august 2007.

Vi har ikke herved taget stilling til, om indklagede måtte have et tilbagesøgningskrav for, hvad indklagede løbende og fejlagtigt har udbetalt for meget.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Samtlige medlemmer udtaler:

Der er ikke grundlag for at pålægge indklagede at dække klagerens eventuelle omkostninger til konsulentbistand før indgivelsen af klagen. Det følger af § 16, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter, at det ikke kan pålægges indklagede at godtgøre omkostninger i forbindelse med klagesagens behandling.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.