Investeringsaftale. Dispositioner vedrørende aktiebeholdning.
| Sagsnummer: | 294/2001 |
| Dato: | 11-12-2001 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Leif Nielsen og Ole Reinholdt. |
| Klageemne: |
Værdipapirer - formuestyring
Ratepension - placering |
| Ledetekst: | Investeringsaftale. Dispositioner vedrørende aktiebeholdning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelser imod, at indklagede på baggrund af en investeringsaftale med klageren gennemførte en omlægning af værdipapirerne i klagerens ratepensionsdepot.
Sagens omstændigheder.
Den 31. maj 2001 blev der afholdt et møde mellem klageren og indklagede om bl.a. ophævelse af klagerens kapitalpensionsordning, idet klageren netop var fyldt 60 år. Klageren havde i 1996 indgået en investeringsaftale med indklagede vedrørende værdipapirerne i kapitalpensionsdepotet, og det blev nu drøftet at indgå en investeringsaftale vedrørende værdipapirerne i klagerens ratepensionsdepot.
Ifølge en beholdningsoversigt udskrevet den 31. maj 2001 bestod ratepensionsdepotet af 26 aktieposter og investeringsforeningsbeviser til en samlet værdi på 601.568 kr.
Den 2. juni 2001 underskrev klageren en investeringsaftale med indklagede om ratepensionsdepotet. Af aftalen fremgår, at 5 nærmere angivne aktieposter i depotet skulle beholdes, og at investeringsforslaget med udgangspunkt i klagerens tidshorisont og investeringsprofil indebar en fordeling "i Deres løbende investering" med 50% i danske obligationer, 30% i danske aktier og 20% i udenlandske aktier. Af aftalen fremgår i øvrigt bl.a.:
"Der foretages nye investeringer, når der på pensionskontoen indestår over:
kr. 10.000,00
….
Pengeinstituttet bemyndiges til at foretage registreringer og dispositioner på ovenstående pensionsordning i henhold til investeringsaftalen.
De er orienteret om, at investeringen alene er baseret på pengeinstituttets skøn.
Pengeinstituttet garanterer ikke for den fremtidige udvikling på investeringen.
….
Investeringerne indenfor de enkelte aktivtyper kan evt. ske ved køb af beviser i investeringsforeninger med speciale inden for de respektive aktivtyper. Dette vil især være tilfældet, hvis investeringsbeløbet inden for en aktivtype er så relativt beskedent, at en hensigtsmæssig spredning på enkelte værdipapirer er vanskelig.
[Indklagede] har en samarbejdsaftale med investeringsforeningen BankInvest om formidling af produkter og serviceydelser."
Den 13. og 16. juli 2001 gennemførte indklagede en omlægning af værdipapirerne i ratepensionsdepotet, idet der blev solgt 17 aktieposter til en samlet værdi på 256.928 kr., som blev geninvesteret i 3 poster aktier og 4 poster BankInvest investeringsforeningsbeviser baseret på såvel aktier som obligationer.
De 5 aktieposter, som var angivet i investeringsaftalen, blev ikke solgt.
Ved skrivelse af 19. juli 2001 gjorde klageren indsigelse imod salget af aktierne i ratepensionsdepotet. Klageren beregnede, at der herved var realiseret et samlet kurstab på 38.282 kr.
Parternes påstande.
Den 17. august 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale principalt 38.282 kr., subsidiært 35.513 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at aktierne var indkøbt til ratepensionsdepotet med henblik på langtidsinvestering, og at indklagede ikke var berettiget til at sælge dem uden hans samtykke.
Investeringsaftalen indeholdt alene forslag til "løbende investeringer", hvilket han opfattede som investering af de beløb, der blev overført til indklagede hver måned i forbindelse med pensionsindbetalingen. Han var ikke bekendt med og blev ikke orienteret om, at de aktier, der beroede i depotet, ville blive realiseret uden varsel.
Indgåelsen af investeringsaftalen for kapitalpensionsdepotet havde heller ikke medført, at indklagede solgte ud af aktieporteføljen, men alene udskiftning af bestående aktier i ny og næ og ellers indkøb af værdipapirer for de i hver måned indbetalte beløb.
Omlægningen skete væsentligst i indklagedes interesse, idet der blev købt investeringsforeningsbeviser i en investeringsforening, som indklagede er medejer af.
Indklagede bør erstatte kurstabet på 38.282 kr., som blev realiseret ved aktiesalgene, subsidiært bør indklagede tilbageføre handlerne uden omkostninger for ham. Omkostningerne består af kurtage med tillæg af den aktiebeskatning, der vil blive påført ham som følge af tilbageførslen, i alt beregnet til 35.513 kr.
Indklagede har anført, at investeringsaftalen indebar, at indklagede skulle forestå investeringen af klagerens ratepensionsmidler, og at aftalen blev håndteret korrekt.
Under mødet den 31. maj 2001 udtrykte klageren tilfredshed med investeringsaftalen for kapitalpensionen og ønskede derfor nu at indgå en investeringsaftale for ratepensionen. Klageren meddelte, at han ønskede en fordeling med 50% i aktier og 50% i obligationer. På baggrund af beholdningsoversigten blev ratepensionsdepotet gennemgået minutiøst, og klageren tog stilling til, hvilke aktier han ønskede at beholde. Dette var overflødigt, såfremt den af klageren ønskede fordeling alene skulle gælde for fremtidige indbetalinger.
På baggrund af den ønskede fordeling med 50% i obligationer, måtte der nødvendigvis sælges ud af de eksisterende aktier.
I forbindelse med indgåelsen af investeringsaftalen for kapitalpensionen skete der også en større omlægning.
Det fremgår klart af aftalen og af fremsendte fondsnotaer, at indklagede samarbejder med Bankinvest.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved indgåelsen af investeringsaftalen den 2. juni 2001 blev indklagede bemyndiget til at forestå investeringen af klagerens ratepensionsmidler efter skøn og inden for de rammer, der var aftalt, herunder bl.a. placering af 50% i obligationer og fastholdelse af klagerens investering i 5 nærmere angivne aktier.
Efter det foreliggende er der ikke grundlag for at fastslå, at indklagede begik ansvars-pådragende fejl eller forsømmelser, hverken ved rådgivningen af klageren i forbindelse med indgåelsen af investeringsaftalen eller ved gennemførelsen af omlægningen i juli 2001.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.