Renteforhøjelse i forbindelse med låneforhøjelse tilsidesat.
| Sagsnummer: | 223/2004 |
| Dato: | 09-12-2004 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Inge Frølich, Ole Simonsen, Morten Westergaard |
| Klageemne: |
Rådgivning - låneoptagelse m.v.
Rente - udlån |
| Ledetekst: | Renteforhøjelse i forbindelse med låneforhøjelse tilsidesat. |
| Indklagede: | BG Bank (Danske Bank) |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod rentesatsen på klagerens lån hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
I december 2002 overførte klageren sit engagement med et andet pengeinstitut til indklagede. I forbindelse hermed ydede indklagede klageren en kredit på 10.000 kr. til variabel rente p.t. 11,75 % p.a. og et lån med en hovedstol på 87.244,90 kr. til variabel rente p.t. 10 % p.a. Stiftelsesomkostningerne for lånet var på i alt 2.244,90 kr. fordelt med 500 kr. til ekspeditionsgebyr og 1.744,90 kr. i stiftelsesprovision. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.000 kr.
Ved gældsbrev af 6. maj 2003 blev lånet forhøjet med 20.000 kr. til 99.915,96 kr. Renten var variabel p.t. 9,75 % p.a. Omkostningerne ved forhøjelsen var på 500 kr. til ekspeditionsgebyr. Ydelsen blev forhøjet med 500 kr. til 2.500 kr. pr. måned.
Ved gældsbrev af 3. juli 2003 blev lånet forhøjet med 15.816,33 kr. til 112.938,18 kr. Renten var variabel p.t. 9,5 % p.a. Omkostningerne ved forhøjelsen var på i alt 816,33 kr. fordelt med 500 kr. til ekspeditionsgebyr og 316,33 kr. i stiftelsesprovision. Ydelsen var uændret 2.500 kr. pr. måned.
Ved gældsbrev af 19. september 2003 blev lånet forhøjet med 10.800 kr. til 118.738,18 kr. Renten var variabel p.t. 13,5 % p.a. Omkostningerne ved forhøjelsen var på i alt 800 kr. fordelt med 500 kr. til ekspeditionsgebyr og 300 kr. i stiftelsesprovision. Ydelsen blev forhøjet med 1.000 kr. til 3.500 kr. pr. måned.
Af samtlige gældsbreve vedrørende lånet fremgår bl.a. følgende med fortrykt tekst:
"Renten er fastsat inden for det rentespænd, som banken for tiden anvender for lån af denne type. Renten er endvidere fastsat efter en gennemgang af låntagers forhold og låntagers behov for så vidt angår løbetid, afdragsprofil og låneformål. Med hensyn til låntagers forhold har banken ved fastsættelsen af rentesatsen lagt særlig vægt på størrelsen og omfanget på aftaletidspunktet af låntagers indlån i banken, låntagers pensionsmidler/pensionsaftaler i banken og bankens koncernforbundne selskaber, låntagers lån og kreditter i banken, låntagers beholdning af værdipapirer i depot i banken, låntagers eventuelle øvrige forretningsforbindelser med og tilknytning til banken samt låntagers indkomst- og formueforhold."
Indklagede har vedrørende omstændighederne i forbindelse med låneforhøjelsen i september 2003 anført, at man efter en kreditvurdering af klageren i forbindelse med anmodningen om en forhøjelse af lånet med yderligere 10.800 kr. fandt, at klagerens økonomiske situation var ændret væsentligt i forhold til den situation, der var gældende, da den oprindelige variable rente på 10 % p.a. blev fastsat. På grund af ændringerne kunne man alene tilbyde forhøjelsen mod, at renten blev forhøjet til en variabel rentesats på 13,5 % p.a. Klageren, der fik lånetilbuddet tilsendt, rettede henvendelse for at få en forklaring på renteændringen. Ved henvendelsen blev klageren udtrykkeligt informeret om renteændringen og baggrunden herfor. Klageren underskrev herefter lånedokumentet. Klageren har anført, at hun efter modtagelsen af lånetilbuddet, hvoraf det fremgik, at anmodningen om forhøjelse var imødekommet, henvendte sig i afdelingen og underskrev papirerne. Forhøjelsen af renten blev ikke nævnt. Hun blev først opmærksom på renteforhøjelsen i november 2003, hvor hun anmodede om en yderligere forhøjelse på 5.000 kr. Hun gjorde indsigelse, men indklagede afslog at nedsætte renten til det hidtidige renteniveau.
Parternes påstande.
Den 4. august 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde renteforhøjelsen på lånet og at refundere en del af omkostningerne i forbindelse med låneforhøjelserne.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at lånet oprindeligt blev anvendt til åbning af et firma. Indklagede kunne kun tilbyde lånet som et privatlån, men det blev aftalt, at renten skulle være 10 %.
Indklagede gjorde ikke opmærksom på, at låneforhøjelsen i september 2003 medførte en væsentlig renteforhøjelse. Hun var heller ikke selv opmærksom herpå, idet hun alene hæftede sig ved bevillingen af forhøjelsen. I forbindelse med de to foregående låneforhøjelser skete der ingen ændring i renteniveauet.
Både renteforhøjelsen og omkostningerne i forbindelse med de løbende forhøjelser er urimelige.
Indklagede har anført, at klageren udtrykkeligt blev informeret om renteændringen og baggrunden herfor, og at klageren herefter tiltrådte renten ved at underskrive gældsbrevet.
I forbindelse med forhøjelserne har klageren betalt indklagedes sædvanlige ekspeditionsgebyrer og stiftelsesprovisioner, der udtrykkeligt fremgår af gældsbrevene og af indklagedes prisbog, som er frit tilgængelig i alle filialer.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich og Morten Westergaard - udtaler:
Renteforhøjelsen på 4 procentpoint i forbindelse med låneforhøjelsen på 10.800 kr. i september 2003 indebar en betydelig forøgelse af låneomkostningerne på det samlede lån på 118.738,18 kr. efter forhøjelsen. Vi finder derfor, at det påhvilede indklagede tydeligt at gøre opmærksom herpå i forbindelse med klagerens underskrift på lånedokumentet vedrørende forhøjelsen.
Mod klagerens benægtelse finder vi det ikke godtgjort, at indklagede på tilstrækkelig tydelig måde informerede om de omkostningsmæssige konsekvenser af den relativt beskedne forhøjelse af låneengagementet. Navnlig under hensyn til, at indklagede to gange tidligere samme år havde bevilget klageren forhøjelser af lånet uden at foretage en renteregulering, finder vi det undskyldeligt, at klageren ikke selv var opmærksom herpå.
Indklagede var berettiget til at gøre bevillingen af forhøjelsen betinget af en højere rentesats for hele lånet. Det er uvist, om klageren ville have underskrevet gældsbrevet af 19. september 2003, såfremt hun havde været tilstrækkeligt informeret om de omkostningsmæssige konsekvenser. Vi finder derfor, at indklagede bør frafalde renteforhøjelsen, stiftelsesomkostningerne og ydelsesreguleringen i gældsbrevet af 19. september 2003, såfremt klageren inden 4 uger efter afsigelsen af kendelsen ekstraordinært indbetaler 10.000 kr. til nedbringelse af lånet.
To medlemmer - Karen Frøsig og Ole Simonsen - udtaler:
Det fremgår tydeligt af gældsbrevet om forhøjelsen af lånet, som klageren underskrev den 19. september 2003, at rentesatsen er variabel 13,5 % p.a.
Rentesatsen er ikke urimeligt høj, og vi finder ikke godtgjort omstændigheder i forbindelse med aftalens indgåelse, der kan medføre, at indklagede er forpligtet til at nedsætte renten.
Der afsiges vedrørende dette spørgsmål kendelse efter stemmeflertallet som nedenfor bestemt.
Samtlige medlemmer udtaler:
Der er ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes beregning af ekspeditionsgebyr og stiftelsesprovision i forbindelse med de øvrige forhøjelser af lånet.
Som følge heraf
Indklagede skal frafalde renteforhøjelsen, stiftelsesomkostningerne og ydelsesreguleringen i gældsbrevet af 19. september 2003, såfremt klageren inden 4 uger efter afsigelsen af kendelsen ekstraordinært indbetaler 10.000 kr. til nedbringelse af lånet.Klagen tages i øvrigt ikke til følge.Klagegebyret tilbagebetales klageren.