Indsigelse om falsk.
| Sagsnummer: | 136/1997 |
| Dato: | 25-08-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse om falsk. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Primo 1996 rettede klageren, der er født i 1931, henvendelse til indklagedes Ølgod afdeling, hvor hun er kunde, vedrørende et lån i afdelingen med en restgæld pr. 31. december 1995 på ca. 15.000 kr.
Ved klageskema til Ankenævnet af 29. marts 1997 har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for lånets restgæld, og at indklagede tilpligtes at refundere indbetalinger på lånet med tillæg af rente og at betale et beløb for svie og smerte.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har endvidere ønsket oplyst, hvorledes indeståendet på hendes selvpensioneringskonto hos indklagede er blevet anvendt.
Lånet blev ydet den 9. juni 1986 på grundlag af et gældsbrev til indklagede med klageren og dennes dalevende ægtefælle som debitorer. Gældsbrevet fremstår som underskrevet af klageren og ægtefællen samme dato. Lånet var oprindeligt på 26.000 kr. og skulle afvikles med 900 kr. i kvartalet over 15 år. Til sikkerhed for lånet fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev i klagerens og ægtefællens ejendom.
Låneprovenuet på 25.142 kr. blev overført til en løbende konto i afdelingen. Ved træk herpå betalte ægtefællen samme dag to giroopkrævninger på i alt 12.514,16 kr. til Varde Bank.
Ægtefællen døde i 1990.
Ved skrivelse af 16. januar 1991 fra dødsboets advokat fik indklagede meddelelse om, at klageren efter at have gennemført et privat skrifte med et særbarn skulle hensidde i uskiftet bo med fællesbørnene.
Ved påtegning på gældsbrevet gav indklagede samtykke til, at klageren fremover var debitor på lånet. Påtegningen fremstår som underskrevet af klageren den 23. januar 1991.
På klagerens kontooversigter ultimo 1991 og følgende år er lånet angivet.
Den 17. januar 1992 blev provenuet af klagerens selvpensioneringskonto på 81.080,29 kr. krediteret klagerens lønkonto hos indklagede. Ved krediteringen blev en negativ saldo på 78.068,25 kr. på lønkontoen indfriet. Cirka et år tidligere, den 31. december 1990, havde lønkontoens saldo været på 18.411,13 kr. (negativ).
Klageren har anført, at hun ikke har underskrevet gældsbrevet vedrørende lånet. Hun fik først kendskab til lånet og gældsbrevet primo 1996, hvor hun i forbindelse med udfyldelse af sin selvangivelse rettede henvendelse til indklagede om lånet, som var opgivet til skattevæsenet. I 1986 var hendes mand meget syg, og deres økonomi var meget stram. Hun mener derfor ikke, at ægtefællen har kunnet oprette et lån på dette tidspunkt, ligesom hun er uforstående over for, at der af låneprovenuet blev betalt ca. 12.000 kr. til en anden bank. Hun var ikke bekendt med advokatens skrivelse til indklagede af 16. januar 1991. Lånet er ikke nævnt i skrivelsen og fremgår ikke af advokatens boopgørelse af 31. oktober 1990. Hendes økonomi har til stadighed været meget stram, og indklagede har løbende udarbejdet budget for hende. Hun kan derfor ikke have brugt ca. 60.000 kr. ud over sin løn i 1991. I efteråret 1994, hvor hun solgte sin faste ejendom, fik hun at vide, at hun ikke havde mere gæld. Det er hendes opfattelse, at indklagede "har været med til at lave noget, som ikke tåler dagens lys". Indklagede bør indrømme fejlene og holde hende skadesløs.
Indklagede har anført, at gældsbrevet er gyldigt oprettet og forsynet med forpligtende underskrifter fra klagerens side, såvel i 1986 som i 1991. Underskrifterne er bevidnet af indklagedes medarbejdere. Klageren har endvidere ved at overtage boet efter ægtefællen til hensidden i uskiftet bo overtaget gældsansvaret for ægtefællens forpligtelser. Indklagede medvirkede ikke ved klagerens salg af ejendommen i 1994. På grund af engagementets størrelse imødekom indklagede en anmodning om frigivelse af ejerpantebrevet i forbindelse med handlen uden krav om indfrielse af lånet eller etablering af alternativ sikkerhed. Indeståendet på selvpensioneringskontoen blev udbetalt til klagerens løbende konto, som klageren løbende har benyttet og fortsat benytter.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det foreliggende finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at underskrifterne på det omhandlede gældsbrev med klagerens navn er falske. Hertil kommer, at klageren ved at overtage boet efter sin afdøde ægtefælle som uskiftet har påtaget sig at hæfte for den gæld, der påhvilede ægtefællen, og det er ikke gjort gældende, at dennes underskrift på gældsbrevet er falsk. Klagerens påstande kan derfor ikke tages til følge.
Indklagede har oplyst, hvorledes provenuet af klagerens selvpensioneringskonto blev anvendt i 1992, og der er ikke grundlag for at antage, at der er begået fejl i forbindelse hermed eller i forbindelse med førelsen af klagerens lønkonto.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.