Afgørelse

Refinansiering af kortrentelån.

Klageren fik i marts 1997 udbetalt to kortrentelån fra det indklagede realkreditinstitut. Det ene lån havde en løbetid på 12 år og det andet en løbetid på 28 år. Instituttet fremsendte i januar 1998 en meddelelse til klageren om rentetilpasning pr. 1. januar 1998. Af meddelelsen fremgik det, at refinansieringen havde ført til en lidt lavere kontantlånsrente på lånene. Den årlige ydelse for det 12-årige lån var oplyst til 17.334 kr. for 1998 og til 20.792 kr. for 1999, mens de tilsvarende ydelser for det 28-årige lån var oplyst til henholdsvis 69.639 kr. og 71.702 kr. Efter det oplyste rettede klageren i første halvår af 1998 flere gange henvendelse til instituttet for at få oplyst, om der i ydelsesberegningen i forbindelse med refinansieringen pr. 1. januar 1998 var begået fejl. Instituttet meddelte i august 1998 klageren, at instituttet i forbindelse med rentetilpasningen af lånene den 1. januar 1998 desværre havde registreret forkerte løbetider på lånene. For det 12-årige lån havde instituttet således registreret en løbetid på 15 år og for det 28-årige lån en løbetid på 30 år. Det bevirkede, at der for 1998 var opkrævet et for lille afdrag. Instituttet oplyste, at fejlen var rettet, og at lånene afvikledes korrekt, samt at opkrævningen af de for lidt betalte afdrag skete hen over resten af lånets løbetid.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle tilpligtes at anerkende, at han alene skulle betale de beløb, som fremgik af rentetilpas-ningsmeddelelsen pr. 1. januar 1998, og at instituttet var uberettiget til at kræve forhøjet afdrag i resten af lånenes løbetid som følge af det i 1998 for lidt opkrævede afdrag. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at klageren selv i foråret 1998 rettede henvendelse til instituttet, fordi han undrede sig over, at de årlige ydelser i forbindelse med refinansieringen pr. 1. januar 1998 ifølge instituttets meddelelse af 9. januar 1998 var blevet nedsat. Løbetiden for begge lån var i denne meddelelse angivet korrekt, men beregningerne af ydelserne var efter det oplyste ukorrekte, fordi ydelserne som følge af en fejl i instituttets beregningsprogrammer var beregnet på grundlag af en længere løbetid for lånene end den mellem parterne aftalte. Klageren ville ikke komme til at betale mere, end han skulle, hvis ydelsesberegningerne for 1998 havde været korrekte, idet den ikke betalte del af ydelserne for 1998 efter instituttets oplysninger vil blive fordelt på de ydelser, der skal betales i resten af lånenes løbetid. Under disse omstændigheder var der efter Nævnets opfattelse hverken ud fra erstatnings- eller aftaleretlige synspunkter grundlag for at fritage klageren for i den resterende del af lånenes løbetid at betale de for lidt betalte ydelsesbeløb for 1998. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.