Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med optagelse af kontantlån baseret på 6% obligationer i sommeren 1994. Ændring af tekniske krav til udstyr i forbindelse med benyttelse af PC bank.
| Sagsnummer: | 312 /1999 |
| Dato: | 16-12-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Villy Dyhr, Inge Frølich, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - rådgivning
Netbank - tekniske forhold Realkreditbelåning - ejerskifte |
| Ledetekst: | Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med optagelse af kontantlån baseret på 6% obligationer i sommeren 1994. Ændring af tekniske krav til udstyr i forbindelse med benyttelse af PC bank. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et rådgivningsansvar i forbindelse med hjemtagelse af et kontantlån på basis af 30-årige 6% obligationer i klagerens ejendom i sommeren 1994. Endvidere har klageren gjort indsigelse mod en ændring af de tekniske krav til udstyret for benyttelse af PC Bank.
Sagens omstændigheder.
I.
Ved købsaftale underskrevet af klageren den 24. maj 1994 og af sælger den 29. maj 1994 købte klageren en fast ejendom med overtagelse den 1. august 1994.
Købesummen skulle berigtiges ved bl.a. hjemtagelse af et 30-årigt kontantlån på 620.000 kr.
Indklagedes Greve Center afdeling havde den 18. maj 1994 udarbejdet et fremtidigt budget for klageren, hvorefter det månedlige rådighedsbeløb udgjorde 2.819 kr.
Ejerskiftelånet blev hjemtaget på basis af 30-årige 6% obligationer, for hvilke klageren den 24. juni 1994 havde indgået fastkursaftale til kurs 76,50, svarende til en obligationsgæld på 810.457 kr.
Ved skrivelse af 2. juni 1999 rettede klageren henvendelse til indklagede med krav om en erstatning på 167.000 kr. Baggrunden for kravet var, at klageren havde konstateret, at obligationsgælden på lånet ville have været ca. 167.000 kr. mindre, såfremt lånet i 1994 var blevet optaget på basis af 9% obligationer til kurs 96,55. Forskellen i nettoydelsen på det optagne lån baseret på 6% obligationer og et tilsvarende lån baseret på 9% obligationer udgjorde netto ca. 200 kr. månedligt.
Indklagede afviste klagerens erstatningskrav.
II.
Klageren, der var tilknyttet indklagedes PC bank modtog i maj 1998 en ny opdateret version 2.2. på cd-rom fra indklagede. Af fremsendelsesskrivelsen fremgår bl.a.:
"Allerede nu kan vi fortælle, at den næste version af PC bank vil indeholde muligheder for at foretage fondshandel sammen med en lang række andre forbedringer. Det betyder samtidig, at den næste version kun kan anvendes såfremt du har Windows 95, Windows 98 (når den bliver frigivet), Windows NT 4,0 eller højere som styresystem på din PC. PC bank kunder der har Windows 3.1., Windows 3.11 eller OS/2 3.0 vil dog stadig kunne anvende den version der er vedlagt dette brev. Vi forventer, at version 2.2 vil kunne anvendes indtil den 1/8-1999."
Af de dagældende Regler for PC Bank - privatkunder fremgik bl.a.:
"2.9 Ændring af reglerne
[Indklagede] kan ændre reglerne med 1 måneds varsel. Ændres reglerne, får du brev om det eller en meddelelse via PC bank.
......
2.10 Opsigelse
Du kan til enhver tid opsige aftalen uden varsel.
[Indklagede] kan opsige aftalen med 1 måneds varsel. I tilfælde af misligholdelse er banken dog berettiget til at ophæve aftalen straks."
Ved skrivelse af 18. marts 1999 meddelte indklagede klageren, at PC bank version 3 nu var klar. Brug af den nye version forudsatte, at klageren underskrev og returnerede en aftale herom, hvorefter han ville modtage en ny PIN-kode. Det var endvidere et krav for at bruge PC bank version 3, at den anvendte pc havde Windows 95, 98 eller NT 4,0. Kravene til det tekniske udstyr fremgik også af indklagedes nye og ændrede Regler for PC bank - privat.
Primo juni 1999 overgik PC bank til version 3, og brugere, herunder klageren, hvis pc ikke som minimum havde Windows 95, kunne ikke længere anvende systemet.
Ved skrivelse af 1. juni 1999 til indklagede gjorde klageren indsigelse herimod og stillede krav om, at indklagede skulle enten indrette PC bank således, at det var muligt at anvende PC bank ved brug af Windows 3,1 eller opgradere klagerens pc til Windows 95.
Indklagede afviste klagerens krav.
Parternes påstande.
Klageren har den 26. juli 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstande:
I.
"At få kompensation for min obligationsrestgæld, der er 167.000 kr. for stor."
II.
"At komme på PC bank med Windows 3.1 igen."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med låneoptagelsen bør erstatte hans tab.
Indklagedes medarbejder sagde, at han skulle have et 6% kontantlån, hvilket han accepterede i tillid til, at det var det bedst mulige lån. Han fik ingen forklaring på kursens og rentens sammenhæng og var ikke bekendt med, at han ved at hjemtage lånet på basis af 9% obligationer kunne opnå en væsentligt lavere obligationsgæld mod en mindre forhøjelse af ydelsen.
På lånetidspunktet var hans økonomi god. Der indestod ca. 200.000 kr. på konti hos indklagede, og ved ejendomskøbet betalte han 30.000 kr. mere i udbetaling end nødvendigt. Efter beregningen af rådighedsbeløbet og inden kurssikringen fik han et bedre lønnet job, hvilket indklagedes medarbejder blev gjort bekendt med.
I hvert fald i forbindelse med kurssikringen var der lejlighed til at vejlede ham til at hjemtage lån på basis obligationer med en bedre kurs.
Den ekspederende medarbejder var helt uden erfaring med kontantlån og var således ikke i stand til at give en fyldig gennemgang af konsekvenserne ved 6% og 9% kontantlån.
II.
Indklagede har begået kontraktbrud ved at afskære ham fra at anvende PC bank med Windows 3.1.
Ifølge reglerne kan disse ændres med én måneds varsel. Dette gælder imidlertid ikke de tekniske krav, idet et krav ikke er en regel.
Allerede fra medio maj 1999 var han som følge af de ændrede tekniske krav ikke i stand til at bruge PC bank.
Indklagede bør åbne Windows 3.1 igen eller opgradere hans pc til Windows 95.
Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med låneoptagelsen blev rådgivet om muligheden for at optage kontantlånet på basis af 6% obligationer eller 9% obligationer, ligesom konsekvenserne af valget blev gennemgået, herunder at obligationsgælden ville være større ved hjemtagelse på basis af 6% obligationer end ved hjemtagelse på basis af 9% obligationer.
Det forholdsvis lave rådighedsbeløb, der fremgik af budgetberegningen, blev drøftet. Klageren gav udtryk for, at han kunne klare sig for dette beløb, men at han ønskede den lavest mulige rente og dermed den lavest mulige nettoydelse, hvilket var baggrunden for valget af 6% obligationer.
Klageren arbejdsmæssige situation blev ikke drøftet, og det bestrides, at man var bekendt med, at klageren havde fået et andet og bedre lønnet job.
Rådgivningsforpligtelsen blev opfyldt, og man er uden ansvar for, at obligationsrestgælden på klagerens lån i dag er 167.000 kr. større, end hvis klageren havde valgt et kontantlån baseret på 9% obligationer.
II.
Bestemmelsen om ændring af reglerne for PC bank med en måneds varsel omfatter også pkt. 6 om tekniske krav.
Klageren blev allerede i maj 1998 informeret om, at det i fremtiden ville være et krav, at klagerens pc var udstyret med Windows 95 eller højere. Herudover blev klageren ved skrivelse af 18. marts 1999 samt ved on-line meddelelser fra marts til juni 1999 informeret om de nye krav. Betingelserne for de indførte ændringer var således opfyldt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På baggrund af de modstridende forklaringer om indklagedes rådgivning i forbindelse med låneoptagelsen i sommeren 1994 må det anses for uafklaret, om klageren blev rådgivet om konsekvenserne ved at hjemtage kontantlånet på basis af 30-årige 6% obligationer og om muligheden for i stedet at hjemtage lånet på basis af f.eks. 30-årige 9% obligationer, hvorpå kursen var væsentligt højere.
Det må imidlertid lægges til grund, at det i sommeren 1994 var sædvanligt, at kontantlån blev optaget på grundlag af obligationer med en lav kuponrente, idet der herved opnås en lavere låneydelse end ved valg af en høj kuponrente, og idet det i penge- og realkreditinstitutter blev lagt til grund som en typeforudsætning, at låntagernes væsentligste interesse var at opnå den lavest mulige ydelse. Det var således på daværende tidspunkt ikke sædvanligt i forbindelse med optagelse af kontantlån at rådgive om, at der ved valg af en høj kuponrente - mod betaling af en "præmie" i form af en højere ydelse - kan skabes mulighed for en senere fordelagtig "nedkonvertering" i tilfælde af efterfølgende rentefald.
Uanset om indklagede måtte have undladt at rådgive klageren herom, finder Ankenævnet således ikke, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren. Det bemærkes herved, at der ikke er oplyst særlige omstændigheder, som kan begrunde, at indklagedes medarbejder - uanset den nævnte typeforudsætning - burde have rådgivet klageren om fordele og ulemper ved valg af henholdsvis en lav og en høj kuponrente.
Klagerens påstand om erstatning som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med låneoptagelsen tages således ikke til følge.
Indklagede var ifølge reglerne for PC bank, pkt. 2.9, berettiget til at ændre disse med en måneds varsel. Ankenævnet finder, at denne adgang til at ændre reglerne også omfatter punkt 6 om de tekniske krav til brugernes pc. Som følge heraf, og idet varslet i forbindelse med indførelsen af version 3 i sommeren 1999 er opfyldt ved indklagedes fremsendelse af skrivelsen af 18. marts 1999, finder Ankenævnet ikke, at klagerens påstand vedrørende dette punkt kan tages til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.