Udlån, tegning af tilknyttet forsikring.
| Sagsnummer: | 575/1992 |
| Dato: | 26-04-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Forsikring - låneforsikring
|
| Ledetekst: | Udlån, tegning af tilknyttet forsikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved kreditkontrakt underskrevet af klageren og dennes daværende samleverske den 12. juni 1986 ydede indklagede klageren og samleveren en kassekredit på 75.000 kr. Kreditten sikredes ved selvskyldnerkaution fra samleverens forældre.
I forbindelse med underskrivelsen af kreditkontrakten underskrev klageren og samleveren hver en begæring om gruppelivsforsikring i Pensionsforsikringsanstalten. Forsikringen vedrørende klageren blev antaget samme dag af indklagede i overensstemmelse med den mellem indklagede og PFA indgåede aftale. For så vidt angik samleveren indsendtes forsikringsbegæringen til bedømmelse hos PFA. Af de på samleverens forsikringsbegæring afgivne helbredsoplysninger fremgik, og at hun indenfor de seneste 3 år havde været indlagt 3 uger på hospital i forbindelse med en angstneurose, og at hun havde været syg eller sygemeldt som følge af angstneurosen fra 1982 til 1985.
Ved skrivelse af 20. juni 1986 fra PFA fremsendt til samleveren på den adresse, der var angivet på forsikringsbegæringen, og som svarede til klagerens adresse, anmodede PFA samleveren om at meddele supplerende helbredsoplysninger. I skrivelsen var anført, at hvis PFA ikke modtog et medsendt spørgeskema i udfyldt stand inden 14 dage, anså man anmodningen om optagelse i gruppelivsordningen for bortfaldet. Kopi af skrivelsen tilsendtes samtidig indklagede.
I forbindelse med samleverens død i 1990 rettede klageren henvendelse til PFA med anmodning om udbetaling af gruppelivsforsikringen. Klageren modtog herefter oplysning om, at samleveren ikke var dækket af gruppelivsforsikringen som følge af, at PFA ikke i 1986 havde modtaget de ønskede helbredsoplysninger.
I juli måned 1992 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede og gjorde gældende, at indklagede havde begået fejl ved i 1986 at have undladt at orientere klageren om den manglende forsikringsdækning for samleveren.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke hæfter for den i 1986 bevilgede kassekredit.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede i forbindelse med kredittens etablering oplyste, at tegning af forsikringen var en betingelse for bevillingen af kreditten. Indklagede burde have orienteret klageren om den manglende forsikringsdækning for samleveren, idet klageren i så fald ville have disponeret anderledes. Klageren ophævede kort efter kredittens etablering samlivet med samleveren. Klageren har efter indbringelsen af sagen for Ankenævnet anmodet den kontoførende afdeling om at opsige klagerens gruppelivsforsikring, men indklagede nægtede dette, da forsikringen lå til sikkerhed for kassekreditten. Klageren har endvidere bestridt, at have udvist passivitet ved først i 1992 at rette henvendelse til indklagede.
Indklagede har anført, at det ikke var en betingelse for kredittens bevilling, at der tegnedes forsikringer. Klageren og dennes samlever blev blot i forbindelse med etableringen oplyst om muligheden for at tegne gruppelivsforsikring. På begge forsikringsbegæringer var anført, at præmie skulle debiteres fra en klageren og samleveren tilhørende fælles konto. Af kontoudtog for denne konto har klageren kunnet konstatere, at der alene er debiteret præmie vedrørende én forsikring. Det bestrides, at indklagede har begået fejl, som har medført tab for klageren, eller at der er grundlag for at fritage klageren for hæftelse for kreditten. Klageren har været nærmest til at undersøge, om samleveren tegnede den omhandlede forsikring, særligt hvis dette for klageren var en væsentlig forudsætning for kredittens etablering. I forbindelse med klagerens henvendelse i november 1992 om forsikringens opsigelse blev klageren alene oplyst om, at sagen blev behandlet af indklagedes hovedsæde; indklagede har i december 1992 anmodet PFA om, at klageren udtræder af gruppelivsordningen.
Indklagede har endvidere anført, at klageren ved først at rette henvendelse til indklagede i 1992 har udvist en retsfortabende passivitet.
Ankenævnets bemærkninger:
Den kreditkontrakt, som blev underskrevet af klageren og dennes daværende samlever den 12. juni 1986, indeholder ingen bestemmelse om, at debiorerne skal tegne livsforsikring, og Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at dette var en betingelse fra indklagedes side. Det må endvidere lægges til grund, at klageren ikke over for indklagede tilkendegav, at hans hæftelse som debitor forudsatte, at der blev tegnet en livsforsikring for samleveren. Det bemærkes i denne forbindelse, at klageren må antages at have været bekendt med, at samleverens forsikringsbegæring ikke som hans egen kunne accepteres af indklagede på PFA's vegne, men skulle indsendes til bedømmelse hos PFA.
Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.