Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse om for lang ekspeditionstid ved hjemtagelse af realkreditlån.

Sagsnummer: 351/2022
Dato: 31-05-2023
Ankenævn: Bo Østergaard, Inge Kramer, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn.
Klageemne: Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Ledetekst: Indsigelse om for lang ekspeditionstid ved hjemtagelse af realkreditlån.
Indklagede: Sparekassen Sjælland-Fyn
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om for lang ekspeditionstid ved hjemtagelse af realkreditlån.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparekassen Sjælland-Fyn.

Sparekassen har oplyst, at klageren ultimo februar 2020 rettede henvendelse til sparekassen med ønsket om at overtage en ejendom (herefter ejendommen), som klageren havde ejet i lige sameje med sin tidligere ægtefælle.

Sparekassen har endvidere oplyst, at klageren i forbindelse med skilsmissen oplyste, at forventningen var, at den tidligere ægtefælle skulle have ca. 225.000 kr. fra klageren i forbindelse med bodelingen.

Den 4. marts 2020 modtog klageren en vejledende beregning på omlægning af lån med beløb til udbetaling fra sparekassen. Af den vejledende beregning fremgik, at beregningen var lavet på et boliglån på 250.000 kr. og et fastforrentet 0,5 % obligationslån med en hovedstol på 1.616.000 kr. og en løbetid på 30 år. Kursen på obligationslånet var 97,31. Beløbet til udbetaling var 251.302 kr.

Af afsnittet ”Forudsætninger for beregningerne” fremgik, at tallene var vejledende, og at lånetilbud forudsatte, at ejendommen var vurderet, og at lånene kunne bevilges. Endvidere fremgik, at kurssikring ikke kunne ske på baggrund af den vejledende beregning, samt at yderligere oplysninger ville fremgå af tilbud.

Klageren har fremlagt en faktura af 10. marts 2022 fra en ejendomsmægler vedrørende vederlag for berigtigelse og tinglysningsafgift for skøde vedrørende ejendommen. 

Den 18. marts 2020 modtog klageren en vejledende beregning på omlægning af lån med beløb til udbetaling fra sparekassen. Af den vejledende beregning fremgik, at beregningen var lavet på et boliglån på 250.000 kr. og et fastforrentet 1 % obligationslån med en hovedstol på 1.661.000 kr. og en løbetid på 30 år. Kursen på obligationslånet var 94,87. Beløbet til udbetaling var 258.038 kr.

Den 18. marts 2020 underskrev klageren endvidere ”Aftale om finansiering – køb af ejendom”, hvorved klageren optog et 1 % obligationslån med en hovedstol på 1.1661.000 kr. og en løbetid på 30 år samt indfriede sit realkreditlån med en hovedstol på 1.767.000 kr. Af aftalen fremgik vedrørende optagelsen af obligationslånet, at der var foretaget kurssikring, og at lånet blev udbetalt den 30. marts 2020 til kurs 94,8730. Endvidere optog klageren et boliglån på 250.000 kr.

Af tingbogsattest for ejendommen fremgår, at klageren og den tidligere ægtefælles bodelingsoverenskomst den 27. marts 2020 blev tinglyst som adkomst for klageren.

I 2022 klagede klageren til sparekassen.

Ved e-mail af 31. august 2022 til klageren afviste sparekassen klagen. Af afvisningen fremgik blandt andet:

”Det er noteret i sagen at vi mangler en bodelingsoverenskomst, og jeg ser det som at det er den vi har manglet at få tinglyst.

18.03.20 kurssikrer vi lånet. Vi hjemtager 1 % fastforrentet lån, med en hovedstol 45.000 kr. større end den beregnede 0,5 %.

Siden første beregning er der gået 14 dage. Hvor vi har ventet på tinglysning af bodelingsoverenskomsten.” 

Parternes påstande

Den 6. september 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået påstanden således, at Sparekassen Sjælland-Fyn skal stille hende som om, at hun indgik aftale om et fastforrentet 0,5 %-lån den 4. marts 2020.

Sparekassen Sjælland-Fyn har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at på tidspunktet, hvor hun takkede ja til lån i sparekassen for at overtage huset efter skilsmissen, var det med en rente på 0,5 % og en kurs på ca. 97,5. Rådgiveren gav hende besked på, at hun nok skulle kontakte hende, fordi Corona kun arbejdede for bedre betingelser for hende.

Da hun gik ind til det første møde med rådgiveren, lagde hun ikke skjul på, at hun intet kendskab havde til den verden, og at hun lagde alt i rådgiverens hænder. Hendes viden på området var nærmest ikke eksisterende. Der gik ca. 14 dage før rådgiveren ringede, og betingelserne var på dette tidspunkt forringede. Renten steg til 1 %, og kursen faldt til under 95.

Ved det andet møde havde rådgiveren lavet tre låneforslag, hvor hun takkede ja til det ene. De lavede en mundtlig aftale, og hun fik besked på at gå hjem og vente.  Den 10. marts 2020 fik hun en meddelelse om, at hun og hendes eksmand kunne underskrive skøde/bodeling. Det de modtog i de dage omkring hendes overtagelse af huset, blev der handlet hurtigt på fra deres side.

De undrede sig over, at rådgiveren ikke ringede, men hun havde fuld tillid til, at sparekassen vidste, hvad den gjorde, især fordi hun havde meldt ud om sin uvidenhed fra start. Da opkaldet endelig kom, kunne hun høre, at rådgiveren slet ikke var så afslappet omkring situationen som ved deres andet møde. Rådgiveren meddelte, at renten steg, og at kursen faldt, hvorfor rådgiveren ville vide, hvad hendes beslutning var. Det var jo ikke så meget et valg, og hun måtte hente lånet hjem på de nye betingelser.

Sparekassen ville ikke have brugt tid på hende, hvis hun ikke var vurderet kreditværdig. Hun fik at vide, at dette kunne sparekassen selv vurdere ud fra hendes økonomi. Da alle oplysninger var indhentet, blev hun præsenteret for tre lånetilbud. Den proces gik ganske hurtigt. To dage så vidt hun husker. Det er i alles interesse, at der kan handles og afsluttes forholdsvist hurtigt.

Hun har ærgret sig lige siden, og set i bakspejlet skulle der være handlet med det samme – især i en tvivlsom tid, hvor ingen vidste, hvad Corona kunne lave af ravage.

Sparekassens manglende handlekraft bør koste noget, for det har kostet hende dyrt i forhold til, hvad aftalen lød på.

Sparekassen Sjælland-Fyn har anført, at det fremgår af beregningen om omlægning af kreditforeningslån, som klageren modtog 4. marts 2020, at der var tale om en vejledende beregning, og at der ikke var tale om et lånetilbud. Der fremgår ligeledes, at et lånetilbud forudsætter, at ejendommen er vurderet, og at lånene kan bevilges.

I beregningen af 4. marts 2020 udgjorde hovedstolen 1.616.000 kr. på det nye realkreditlån, og renten udgjorde 0,5 % p.a. for at opnå det ønskede provenu. Sparekassen oplyste klageren, at den endelige kreditgodkendelse fra sparekassens side blandt andet først kunne ske, når der forelå en endelig bodeling.

Den 18. marts 2020 foretog sparekassen den endelige kreditgodkendelse af klageren, hvorefter det var muligt at udarbejde et tilbud på et realkreditlån. Klageren underskrev den 18. marts 2020 ”Aftale om finansiering - vedr. køb af ejendom” og klageren accepterede herved de aftalte betingelser og vilkår for overtagelse af ejendommen samt den rådgivning, som sparekassen gav. Aftalen blev straks herefter igangsat som aftalt.

De nødvendige forudsætninger, for at sparekassen kunne udfærdige et lånetilbud til klageren, var først på plads den 18. marts 2020, hvorefter sagen straks blev ekspederet som aftalt og accepteret af klageren.

Til klagerens fremlagte e-mail af 10. marts 2020 vedrørende underskrift af skøde og bodeling bemærkes, at bodelingen først blev underskrevet den 27. marts 2020.

Ankenævnets bemærkninger

Ultimo februar 2020 henvendte klageren sig til Sparekassen Sjælland-Fyn med ønsket om at overtage en ejendom (herefter ejendommen), som klageren havde ejet i lige sameje med sin tidligere ægtefælle.

Den 4. marts 2020 modtog klageren en vejledende beregning på omlægning af lån med beløb til udbetaling fra sparekassen. Beregningen var lavet på et fastforrentet 0,5 % obligationslån til kurs på 97,31 samt et boliglån på 250.000 kr. Af beregningen fremgik, at tallene var vejledende, og at lånetilbud forudsatte, at ejendommen var vurderet, og at lånene kunne bevilges.

Den 18. marts 2020 modtog klageren en vejledende beregning på omlægning af lån med beløb til udbetaling fra sparekassen. Beregningen var lavet på et fastforrentet 1 % obligationslån til kurs 94,87 samt et boliglån på 250.000 kr.

Samme dag underskrev klageren ”Aftale om finansiering – køb af ejendom”, hvorved klageren optog et 1 % obligationslån og et banklån samt indfriede sit realkreditlån. Af aftalen fremgik vedrørende optagelsen af obligationslånet, at der var foretaget kurssikring, og at lånet blev udbetalt den 30. marts 2020 til kurs 94,8730.

Sparekassen har oplyst, at den foretog endelig kreditgodkendelse af klageren den 18. marts 2020, hvorefter det var muligt at indhente et tilbud på et realkreditlån.

Ankenævnet lægger i overensstemmelse med det af sparekassen anførte til grund, at sparekassen kreditgodkendte klagerens overtagelse af ejendommen den 18. marts 2020 og først på dette tidspunkt havde grundlag for at indhente et lånetilbud. Den 27. marts 2020 blev bodelingsoverenskomsten endvidere tinglyst som adkomst på ejendommen for klageren. Ankenævnet finder derfor ikke, at sparekassen handlede ansvarspådragende, ved at den ikke tidligere end den 18. marts 2020 indgik aftale om at hjemtage et realkreditlån til klageren.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.