Spørgsmål om manglende kurssikring.
| Sagsnummer: | 663/1994 |
| Dato: | 23-08-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Ole Just, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
Realkreditbelåning - kurssikring |
| Ledetekst: | Spørgsmål om manglende kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Denne klage er indgivet af klagerne A og B på vegne en andelsboligforening S, der har fire medlemmer.
S solgte ved slutsedler af 28. og 31. oktober 1993 henholdsvis stuen og 1. salen i S's ejendom. Lejlighederne solgtes som to særskilte ideelle anparter.
Ved handelen skulle lejlighederne omprioriteres, idet der skulle hjemtages ejerskiftelån på henholdsvis 574.000 kr. og 947.000 kr. fra Nykredit (obligationslån).
Ved skrivelse af 29. november 1993 fra den medvirkende ejendomsmægler blev indklagede anmodet om at forestå omprioriteringen.
I skrivelse af 2. december 1993 oplyste sælgers advokat over for indklagede, at ejerskiftelånene skulle optages i købers navn.
Ved skrivelse af 15. december 1993 oplyste S's advokat indklagede om, at Nykredit havde frafaldet et forbehold om, at køberne af stuen inden lånets udbetaling skulle have solgt et sommerhus. Den 17. januar 1994 meddelte advokaten, at køberne af stuen havde frafaldet et forbehold vedrørende ejendommens servitutter.
Den 20. januar 1994 afholdtes møde hos indklagede med deltagelse af S's 4 medlemmer. På mødet drøftedes ekspeditionen af omprioriteringen, og medlemmerne underskrev omprioriteringsaftale, hvoraf fremgik, at kurssikring ikke ønskedes foretaget. Ifølge indklagede aftaltes det, at ejerskiftelånene skulle hjemtages, hvorefter S ville give indklagede nærmere instruks om salg af obligationerne; kontaktperson til indklagede skulle være klager A. Endvidere aftaltes, at indestående realkreditlån skulle opsiges til først mulige termin, som var den 30. juni 1994. På mødet blev S's medlemmer orienteret om muligheden for at foretage kurssikring og betydningen heraf. Endvidere oplystes, at indklagede altid rådede til at kurssikre, men at det var kundens egen afgørelse. Endvidere blev S's medlemmer gjort bekendt med mulighederne for senere kurssikring. Herudover orienterede indklagede om indklagedes forventninger til renteudviklingen i den nærmeste fremtid. Ifølge klagerne frarådede indklagede indirekte, at der blev kurssikret, idet det blev oplyst, at kursstigninger og ikke kursfald ville være det mest sandsynlige de følgende måneder.
Indklagede har om sagens ekspedition oplyst, at i perioden februar til marts 1994 blev skøde og samejeoverenskomst udarbejdet af køberne. Efter at indklagede havde fået oplyst, at begge skøder var sendt til lysning, fremsendtes ejerskiftelånspantebrevene til tinglysning den 8. april 1994. Den 17. maj 1994 anmodede indklagede Nykredit om udbetaling af lånene ved overførsel af lånenes obligationer. Indklagede modtog den 26. sm. lånespecifikationer fra de udbetalte lån og fremsendte samtidig kopi heraf til S's advokat. I de følgende dage orienteredes klager A telefonisk om, at lånene var hjemtaget, og at obligationerne beroede i depot og kunne sælges efter nærmere instruks fra S.
Ifølge klager A blev han ikke ultimo maj 1994 telefonisk orienteret om, at obligationerne var klar til salg. Ved en telefonsamtale i uge 23 fik han det indtryk, at obligationerne ikke kunne sælges, før en transport var returneret i underskrevet stand. I uge 25 rettede han igen henvendelse til indklagede, og først da blev det klargjort, at obligationerne skulle sælges hurtigst muligt.
Den 30. maj 1994 modtog indklagede transport fra S i provenuet hidrørende fra salg af de sælgerpantebreve, som skulle udstedes ved salget af stueetagen. Transporten krævede indklagede som betingelse for etablere en kredit til S til brug for indfrielse af prioriteter i ejendommen.
Den 23. juni 1994 underskrev medlemmerne af S salgsordre vedrørende salget af obligationerne fra ejerskiftelånene, hvorefter obligationerne solgtes. Den 1. juli 1994 blev opsagte realkreditlån indfriet.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte S's tab på ca. 200.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de på mødet i januar 1994 blev orienteret om indklagedes forventninger til renteniveauet i den nærmeste fremtid. Dette resulterede i, at foreningen på opfordring af indklagedes medarbejder valgte ikke at kurssikre. De kan ikke erindre, at de blev orienteret om, at kurssikring kunne ske på et senere tidspunkt.
Indklagede har anført, at tidsforløbet i sagsbehandlingen har været sædvanlig, når det tages i betragtning, at ejerskiftelånene blev hjemtaget i købernes navne. Der foreligger ikke forsinkelser, som kan lægges indklagede til last, og indklagede har i fornødent omfang rådgivet om muligheden for kurssikring af ejerskiftelånene. Konsekvenserne ved manglende kurssikring er fremhævet over for klagerne, som valgte at afvente kursudviklingen, for hvilken de derved påtog sig risikoen. Såvel S's advokat som den ene af klagerne blev umiddelbart efter hjemtagelsen af ejerskiftelånenes obligationer orienteret herom, ligesom A flere gange telefonisk blev orienteret om, at obligationerne kunne sælges, når S gav instruks herom.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at medlemmerne af S ved mødet den 20. januar 1994 blev orienteret om muligheden for at foretage kurssikring af ejerskiftelånene. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejder begik ansvarspådragende fejl i forbindelse med sin rådgivning vedrørende dette spørgsmål. Det bemærkes herved, at klagerne måtte indse at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, og at de derfor selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.