Afgørelse

Gebyr for henstand.

I klagerens ejendom indestod et lån, som oprindelig var ydet af en ældre reallånefond, hvis udlånsportefølje fra før 1973 administreres af det indklagede realkreditinstitut. Lånet var oprettet på justitsministeriets pantebrevsformular LII, hvoraf det blandt andet fremgik, at instituttet kunne opkræve strafrenter ved for sen betaling, og at pantebrevet gav sikkerhed for kapital, renter, strafrenter, risiko- og administrationsbidrag, eventuel kautionsforsikringspræmie samt opsigelses-, søgsmåls- og inddrivelsesomkostninger, herunder advokatsalær, og enhver udgift, instituttet måtte have i anledning af andre kreditorers eller skifterettens retsforfølgninger vedkommende pantet.

Klageren påførte den 29. september 1995 instituttets terminsopkrævning en anmodning om henstand. Instituttet meddelte den 5. oktober 1995 klageren, at instituttet ikke kunne behandle hans anmodning om henstand, før han havde indbetalt to gebyrer på hver 200 kr. vedrørende henholdsvis september termin 1990 og marts termin 1991. Den 11. oktober 1995 indbetalte klageren de 400 kr. Instituttet bevilgede den 19. oktober 1995 klageren henstand til den 31. oktober 1995. Af meddelelsen fremgik det, at instituttet opkrævede 200 kr. i gebyr for bevilling af henstand, og at der ville blive beregnet morarente på 1 pct. pr. påbegyndt måned.

Klageren nedlagde ved Nævnet principal påstand om, at instituttet uberettiget havde opkrævet gebyr for henstand. Subsidiært påstod klageren, at instituttet var uberettiget til at betinge bevilling af henstand af betaling af gebyrer, som forfaldt i henholdsvis 1990 og 1991. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at aftalegrundlaget mellem klageren og instituttet alene udgjordes af det for lånet udstedte pantebrev, som indeholdt den fornødne hjemmel for instituttet til at opkræve morarenter ved for sen betaling, men som ikke indeholdt nogen hjemmel til opkrævning af gebyr ved bevilling af henstand. Nævnet fandt derfor, at såvel henstandsgebyrerne vedrørende terminsydelserne for september termin 1990 og marts termin 1991 som henstandsgebyret vedrørende terminsydelsen for september 1995 var opkrævet med urette. Instituttet blev derfor tilpligtet at tilbagebetale klageren gebyrer for henstand med i alt 600 kr.