Afgørelse

Indsigelse mod størrelse af gæld

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod størrelsen af hans gæld til Nordea Bank.

Sagens omstændigheder

Klagen var kunde i Nordea Bank.

Pr. den 31. december 2007 bestod engagementet af blandt andet en grundkonto med kredit (konto nr. -414) med en saldo på ÷44.431 kr. og et Privatlån (konto nr. -384) med en saldo på ÷64.676 kr.

Efter det oplyste købte klageren i slutningen af 2008 en fast ejendom for en købesum på 1.250.000 kr. Ejendomskøbet blev finansieret med et realkreditlån på 1.014.000 kr. i Nordea Kredit og et prioritetslån på 300.000 kr. i banken.

Den 29. oktober 2008 blev der oprettet en Boligskiftkonto (konto nr. -487). På kontoen blev der hævet 65.000 kr. til dækning af udbetalingen vedrørende ejendomskøbet og i alt ca. 35.000 kr. til omkostninger. Endvidere blev der hævet 50.000 kr., der blev indsat på en nyoprettet indlånskonto (Pluskonto nr. -590).

Vedrørende prioritetslånet underskrev klageren den 25. november 2008 en aftale med banken om Nordea Prioritet, Boligkøb, der bestod af to konti, henholdsvis en udlånskonto (konto nr. -829) og en indlånskonto (konto nr. -028) med samme rentesats for henholdsvis udlån og indlån. Klageren underskrev endvidere et pantebrev vedrørende lånet, der blev tinglyst på den købte ejendom.

Stiftelsesomkostningerne på prioritetslånet udgjorde 8.900 kr. Den 27. november 2008 blev der overført 150.000 kr. fra prioritetslånet til dækning af hævningerne på boligskiftkontoen (-487). Restgælden på prioritetslånet udgjorde herefter ca. 160.000 kr.

Pr. den 31. december 2008 var saldoen på grundkontoen med kredit (-414) ÷6.751 kr. og saldoen på Privatlånet (-384) var ÷61.266 kr. Endvidere var der en saldo på ÷25.147 kr. på en nyoprettet budgetkonto (konto nr. -768). Klagerens øvrige gæld var prioritetslånet med restgælden på ca. 160.000 kr.

Den 29. januar 2009 blev restkøbesummen 1.185.000 kr. vedrørende ejendomskøbet hævet på boligskiftkontoen (-487). Samme dag blev Nordea Kreditlånet hjemtaget med et provenu på 996.810 kr., der blev indsat på boligskiftkontoen. Saldoen på boligskiftkontoen var herefter ÷183.691 kr. Den 30. januar 2009 blev der overført 100.000 kr. fra prioritetslånet (-028), hvorved saldoen på boligskiftkontoen blev nedbragt til ÷83.691 kr.

Den 12. februar 2009 blev der oprettet et Forbrugslån (konto nr. -091) med et provenu på 135.000 kr., hvoraf ca. 85.000 kr. blev anvendt til indfrielse af restgælden på boligskiftkontoen (-785), mens de resterende ca. 50.000 kr. blev overført til klagerens budgetkonto (-768), der var i overtræk med ca. 40.000 kr. Rentesatsen på forbrugslånet svarede stort set til udlånsrentesatsen på boligskiftkontoen og budgetkontoen.

Samme dag, den 12. februar 2009 blev privatlånet (-384) med en restgæld på 61.159 kr. omlagt til et billån (konto nr. -575). Ved omlægningen blev rentesatsen nedsat fra 15,308 % på privatlånet til 7,714 % på billånet.

I maj 2009 blev Nordea Kredit lånet forhøjet til 1.371.000 kr. Provenuet, der udgjorde 253.840 kr. blev anvendt til indfrielse af forbrugslånet (-091) og billånet (-575) samt til nedbringelse af prioritetslånet.

Pr. den 31. december 2009 var restgælden på prioritetslånet ca. 230.000 kr. Klageren havde ikke yderligere lån i banken.

Den 10. november 2010, hvor restgælden på prioritetslånet var nedbragt til ca. 220.000 kr., blev der hævet 80.000 kr. på lånet, som blev overført til en konto nr. -069. De nærmere omstændigheder er uoplyste. Restgælden på prioritetslånet var herefter ca. 300.000 kr.

I 2014 overgik prioritetslånet, grundkontoen og budgetkontoen til inkasso med en restgæld på i alt 401.209 kr.

Parternes påstande

Den 21. april 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal anerkende, at han ”ikke havde gæld i banken før jeg køber hus”.

Nordea Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken påstår, at den har indfriet noget dyr gæld, som han ikke havde.

Han optog Nordea Kredit lånet på 1.014.000 kr. og prioritetslånet på 300.000 kr. til finansiering af huskøbet på 1.250.000 kr. plus 50.000 kr. oveni.

Kort tid efter blev gælden samlet i ét lån, idet Nordea Kredit lånet blev forhøjet til 1.371.000 kr.

Herudover havde han kun lånet på 65.000 kr., der var optaget i marts 2007, og som skulle være betalt efter marts 2012.

Han har ikke kendskab til hverken forbrugslånet (-091) eller billånet (-575).

Der forekommer mange store transaktioner, som er sket uden hans viden og samtykke. Det var banken alene, der styrede prioritetslånet, idet han hverken kunne hæve eller indsætte penge på kontoen.

Nordea Bankhar til støtte for afvisningspåstanden anført, atklagen har karakter af, at klageren via Ankenævnet ønsker en revisionsmæssig gennemgang af sit engagement med banken. Denne type sager behandles ifølge praksis ikke af Ankenævnet, jf. for eksempel Ankenævnets afgørelse i sag nr. 201/2013.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klageren hæfter for prioritetslånet, der blev optaget i forbindelse med ejendomskøbet. Lånet var ikke tilstrækkeligt til at indfri boligskiftekontoen. Der blev derfor optaget et forbrugslån.

Den efterfølgende forhøjelse af realkreditlånet skete ikke med henblik på at indfri prioritetslånet, men med henblik på at indfri anden og dyrere gæld. Lånet blev således anvendt til indfrielse af forbrugslånet og billånet. Prioritetslånet blev ikke indfriet og eksisterer stadig.

Klageren har betalt til prioritetslånet i 2008-2014 og har herved anerkendt lånets eksistens.

Ankenævnets bemærkninger

I 2008 købte klageren en fast ejendom for 1.250.000 kr. I den forbindelse optog klageren et realkreditlån på 1.014.000 kr. i Nordea Kredit og et prioritetslån på 300.000 kr. i Nordea Bank.

Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at banken skal frafalde eller nedsætte sit krav i henhold til prioritetslånet. Ankenævnet finder herefter, at klagen vedrører et konkret økonomisk mellemværende, som er omfattet af Ankenævnets kompetence. Nordea Bank får derfor ikke medhold i sin påstand om afvisning.

Efter gennemførelsen af ejendomskøbet blev klagerens Nordea Kredit lån forhøjet til 1.371.000 kr. Provenuet af forhøjelsen blev anvendt til 1) indfrielse af et tidligere stiftet privatlån, der efterfølgende var blevet omlagt til et billån med lavere rente, 2) indfrielse af omkostninger, overtræk m.v., der midlertidigt var blevet dækket af et forbrugslån og 3) nedbringelse, men ikke indfrielse af prioritetslånet.

Efter det foreliggende er der ikke grundlag for at fastslå, at banken har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens engagement, der kan medføre, at Nordea Bank er forpligtet til at nedsætte klagerens hæftelse for restgælden på prioritetslånet.

Banken har fremlagt kontoudskrifter m.v. til belysning af, hvordan der er blevet forholdt med engagementet. Klageren har ikke peget på eventuelle fejl eller mangler ved det fremlagte, og Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang. På den baggrund og under hensyn til den forløbne tid er der ikke grundlag for at pålægge banken at fremlægge yderligere dokumentation.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at give klageren medhold i klagen, hverken helt eller delvist.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.