Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Attachemappe indeholdende hævekort og pinkodehusker stjålet fra privat hjem. Spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd samt rettidig meddelelse om bortkomst.

Sagsnummer: 109/2003
Dato: 08-07-2003
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Jørn Ravn, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne: Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
Ledetekst: Attachemappe indeholdende hævekort og pinkodehusker stjålet fra privat hjem. Spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd samt rettidig meddelelse om bortkomst.
Indklagede: Lokalbanken i Nordsjælland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører, i hvilket omfang klageren hæfter for misbrug af et hævekort.

Sagens omstændigheder.

Klageren under denne sag er en forening, hvor A er kasserer. A har et hævekort til foreningens konto i indklagedes Helsinge afdeling.

A var bortrejst i perioden 1. til 8. februar 2003. Den 2. februar 2003 var A udsat for et indbrud, hvor en attachetaske indeholdende hævekortet til klagerens konto samt pinkodehusker blev stjålet fra A's hjem.

Hævekortet blev misbrugt ved følgende hævninger:

06.02.2003

kr.

100,00

kl. 13.08

06.02.2003

kr.

4.000,00

kl. 13.09

07.02.2003

kr.

5.000,00

kl. 06.47

08.02.2003

kr.

5.000,00

kl. 00.00

09.02.2003

kr.

5.000,00

kl. 11.24

Af A's erklæring af 12. februar 2003 fremgår blandt andet:

"Jeg er kasserer i [klageren] og havde netop pakket min sorte attachetaske med regnskab, mødereferater og hævekort m.m., som jeg skulle bruge mandag den 10-02-2003 når jeg var tilbage fra ferie, til generalforsamlingen i [klageren]. Tasken med regnskaberne stod diskret under bordet sammen med mit malegrej og halvfærdige billeder. - Min bærbare PC'er og scanneren stod på bordet i gæsteværelset/kontoret. - Personlige papirer, bankbøger og hævekort, som jeg ikke skulle bruge lige med det første, var lagt i pengeskabet.

….

Mandag middag den 03-02-2003 bliver jeg ringet op af vores søn [C], som bor i København, der fortæller mig, at der har været uindbudte gæster i vores hus. Han var blevet ringet op af [A's nabo], der fortalte at der havde været indbrud i vores hus, og at [A's nabo] havde alarmeret politiet.

Jeg ringede naturligvis straks hjem til [A's nabo] for at få at vide hvad der er sket og om der var stjålet eller ødelagt noget. - [A's nabo] beroligede mig med at han havde meldt det til politiet, og at de havde været der og undersøgt alt for fingeraftryk.

….

[A's nabo] havde sørget for at lukke huset efter at politiet havde været der. Han havde også sørget for at installere nogle tænd/slukkeure der tænder og slukker lamper forskellige steder i huset, så tyvene skulle tro at der var nogen hjemme, hvis de skulle komme igen. Der er konstateret trykmærke i karmen på køkkendøren. - [A's nabo] fortalte at den bærbare computer, scanner og printer var væk ligeledes var i stuen videoen, cd-afspilleren og ca. 30 - 35 cd'er væk. men han kunne ikke umiddelbart se om der manglede andet. - Vi blev enige om at der ikke var grund til at afbryde ferien, indbruddet var jo anmeldt og resten kunne jo ordnes når vi kom hjem. ……

Vi afkortede alligevel ferien en dag så vi kom hjem lørdag den 08-02-2003 kl. 20.00 i stedet for søndag, efter at have kørt 800 km i et stræk.

…..

Først søndag den 09-02-2003 ved middagstid opdagede jeg at min sorte attachemappe også var væk. Den indeholdt bl.a. en rød mappe (ringbind) med referater og andet vedrørende [klageren]. I denne mappe opbevarede jeg også pinkodehuskeren. Mappen står normalt i reolen. I tasken var der også en mappe fra [indklagede] indeholdende regnskaber og bilag fra i år og de foregående år. Der skulle jo være generalforsamling i [klageren] dagen efter jeg kom hjem fra ferie og derfor stod mappen klar og pakket. I en smal lomme i låget på tasken lå hævekortet til [klagerens] konto i [indklagede].

Kontoen blev straks lukket så snart [indklagede] åbnede mandag morgen den 10.-02-2003."

I en supplerende erklæring 17. februar 2003 har A anført:

"Jeg har for 3 uger siden fået et nyt hævekort og pinkode, fordi jeg havde glemt pinkoden til det gamle kort, og havde smidt det stykke papir væk, som man får tilsendt med pinkoden på, som der jo står man skal, når man har lært pinkoden udenad.

Samtidig med et nyt hævekort og pinkode fik jeg en "pinkodehusker". Denne "pinkodehusker" er placeret i en kuvert i et plastchartek i den røde mappe."

Den 27. februar 2003 indsatte indklagede 11.100 kr. på klagerens konto. Af en meddelelse af samme dag til klageren fremgår, at indklagede fandt, at klageren hæftede for 8.000 kr. som følge af, at opbevaring af kort og kode i samme taske måtte anses for groft uforsvarligt.

A har anført, at han ca. tre uger efter tyveriet fik tasken tilbage. Han tog straks til politiet og fremviste den. Herefter gik han til indklagedes afdeling. Sammen med en medarbejder konstaterede han, at det røde ringbind med pinkodehuskeren endnu sad i chartekket. Medarbejderen fik udleveret pinkodehuskeren, og han modtog en kopi.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. marts 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 6.800 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

A har anført, at han ikke har udvist groft uforsvarlig adfærd i forbindelse med hævekortets bortkomst. Han lægger især vægt på, at attachetasken blev opbevaret i hans aflåste hjem.

Pinkodebrevet med pinkoden var ikke i attachetasken, da brevet var destrueret.

Ved sin første henvendelse til indklagede kunne han ikke huske, om han havde udfyldt hele pinkodehuskeren. Den dag, hvor han udfyldte den, var en travl dag, idet der hele tiden kom medlemmer af foreningen for at indbetale kontingent. Han kunne derfor ikke huske, om han var blevet færdig med at udfylde den. Muligvis manglede der en eller to af de lodrette rækker i, at huskeren var udfyldt komplet. Han har hele tiden oplyst dette til indklagede. Han oplever imidlertid, at indklagedes medarbejder kun hører det, som hun vil høre, så det passer i indklagedes favør.

Indklagede har under sagens forberedelse insinueret, at han har forfalsket skriften ved udfyldelse af pinkodehuskeren. Han anser dette for ærekrænkende. Han erkender, at han ikke var opmærksom på, at alle tal mellem nul og ni skal anvendes ved udfyldelsen af pinkodehuskeren, men hvilken forskel havde dette gjort? Ved udfyldelsen anvendte han en pencil med løse stifter. Der kan muligt være en smule forskel på hårdheden af disse, og det er muligt, at han ryster på hånden, men han er heller ikke 25 år længere. Han må på det skarpeste tage afstand fra indklagedes insinuationer om, at der skulle være tale om fusk med skriften.

Han stiller sig uforstående over for, hvordan og hvorledes tyvene har fået kendskab til koden. Det er indklagede, der har det tekniske system, og man hører skrækkelige ting om sikkerheden ved systemet, men det tilkommer ikke ham at bedømme dette.

Kortet blev spærret, så hurtigt det kunne lade sig gøre efter, at han havde opdaget, at tasken var væk.

Indklagede har anført, at A's opbevaring af hævekortet og pinkodehuskeren i tasken må anses for groft uforsvarlig adfærd, hvorfor kontohaver bør hæfte for 8.000 kr. efter lov om visse betalingsmidler. Det er uden betydning, at såvel tasken som huset var aflåst.

A ændrede undervejs forklaring, idet A i første omgang forklarede, at pinkodehuskeren ikke var udfyldt helt, men forklarede senere at den var udfyldt helt. Da A efterfølgende kunne fremvise attachetasken og pinkodehuskeren, var pinkodehuskeren helt udfyldt.

Ved udfyldelsen har A ikke som foreskrevet anvendt alle cifre mellem nul og ni, men alene cifrene to, tre, fem og syv. Det er endvidere indklagedes vurdering, at der er anvendt to forskellige typer skrift/blyanttykkelse, idet fire cifre midt på kortet er skrevet med meget sirlig og tynd skrift, mens de resterende felter er udfyldt med en anelse tykkere blyant og knap så sirligt.

Pinkoden antages at have været let tilgængelig, idet man på daglige lister over forgæves pinkodeforsøg ikke har modtaget meddelelse om forkerte pinkodeforsøg vedrørende kortet.

Kortet burde endvidere som sikkerhedsforanstaltning have været spærret straks efter, at A havde fået kendskab til indbruddet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter § 11, stk. 3, nr. 3, i lov om visse betalingsmidler hæfter brugeren med op til 8.000 kr. for tab ved andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet - hvilket udtryk også omfatter hævekort, jf. lovens § 1, stk. 2 - hvis den til betalingsmidlet hørende pinkode har været anvendt og "brugeren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse".

Det forhold, at A på sin aflåste bopæl i samme taske opbevarede såvel hævekortet som en pinkodehusker, hvoraf kortets pinkode muligt har kunnet aflæses, kan ikke i sig selv føre til, at misbrugene anses som muliggjort ved A's groft uforsvarlige adfærd. Det bemærkes herved, at det af lovens forarbejder fremgår, at det udvidede ansvar med en hæftelse på op til 8.000 kr., kun forudsættes at blive gjort gældende i et fåtal af tilfælde.

Brugeren hæfter endvidere efter § 11, stk. 3, nr. 1, med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, såfremt brugeren har undladt at underrette udsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at koden er kommet til den uberettigedes kendskab, eller at betalingsmidlet er bortkommet. Det må efter det foreliggende lægges til grund, at klageren først den 9. februar 2003 ved middagstid opdagede, at hans attachetaske indeholdende hævekortet var blevet stjålet. Da alle de omstridte hævninger var foretaget inden dette tidspunkt, er det uden betydning, at A først den følgende dag anmeldte kortets bortkomst. Klageren hæfter herefter alene for 1.200 kr. for det skete misbrug i medfør af § 11, stk. 2.

Som følge af det anførte

Indklagede skal inden fire uger tilbageføre 6.800 kr. til klagerens konto. Klagegebyret tilbagebetales klageren.