Klage afvist dels som erhvervsmæssig samt på baggrund af endelig dom.
| Sagsnummer: | 771/2009 |
| Dato: | 09-03-2010 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg og Karin Ladegaard. |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Klage afvist dels som erhvervsmæssig samt på baggrund af endelig dom. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage.
Sagens omstændigheder.
Den 9. juli 2009 indgav klageren klage over Danske Bank med krav om betaling af 3.006.150 kr. med tillæg af renter fra den 2. februar 1989, ligesom banken skulle frafalde et krav på 694.703,59 kr., som Danske Bank havde overgivet til inkasso. Klageren er bosiddende i Sverige.
Klagerens krav på 3.006.150 kr. vedrører et honorartilgodehavende for anvisning af en ejendom til selskabet Baltica Finans.
Ved Københavns byrets dom af 4. februar 1992 blev klageren dømt til at betale i alt 340.504,33 med nærmere angivne renter til Danske Bank. I marts 2009 indledte banken inkassosag mod klageren vedrørende kravet.
Af et brev af 13. juli 1992 fra kurator i et anpartsselskab under konkurs fremgår, at klageren erhvervede samtlige konkursboet tilhørende rettigheder/krav mod Baltica Finans i forbindelse med sagen vedrørende den omhandlede ejendom.
Ved brev af 27. juli 2009 afviste Ankenævnets sekretariat klagen dels med henvisning til, at Ankenævnet ikke kunne behandle klager over forhold afgjort ved endelig dom, jf. Ankenævnets vedtægters § 5, ligesom Ankenævnet fortrinsvis behandler klager vedrørende private kundeforhold efter Ankenævnets vedtægters § 2.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at Ankenævnet realitetsbehandler hans klage.
Danske Bank har nedlagt påstand om, at klagen afvises fra Ankenævnet.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at Ankenævnet bør dispensere fra sine vedtægter således, at hans klage behandles.
Han bestrider, at klagen bør afvises efter vedtægters § 5, idet Danske Bank ikke har noget tilgodehavende hos ham. Han finder heller ikke grundlag for at afvise klagen som erhvervsmæssig.
Danske Bank har anført, at banken har dom for sit krav mod klageren, hvorfor denne del af klagen bør afvises efter Ankenævnets vedtægters § 5.
Klageren påståede krav mod banken udspringer af et erhvervsmæssigt kundeforhold, hvorfor denne del af klagen bør afvises efter Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2 og 3.
Banken forbeholder sig at kommentere sagens materielle forhold, såfremt Ankenævnet ikke afviser sagen.
Banken har instrueret det i Sverige antagne inkassofirma til at sætte sagen i bero, indtil sagen er afsluttet i Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet tiltræder, at sekretariatet har afvist klagen efter Ankenævnets vedtægters § 5 vedrørende den del af klagen, der angår Danske Banks krav i henhold til dommen af 4. februar 1992. Det tiltrædes samtidig, at den øvrige del af klagen må anses for erhvervsmæssig og således efter Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2 og 3 ikke kan behandles af Ankenævnet.
Som følge heraf træffes følgende
">a f g ø r e l s e :Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.