Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Børneopsparingskonto, forlængelse. Rentegaranti.

Sagsnummer: 101 /1993
Dato: 23-07-1993
Ankenævn: Niels Waage, Niels Busk, Gert Bo Gram, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne: Rente - indlån
Børneopsparingskonto - bindingsperiode
Ledetekst: Børneopsparingskonto, forlængelse. Rentegaranti.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Den 19. oktober 1978 oprettede klageren hos indklagede en børneopsparingskonto for sin søn, der er født den 3. juli 1978. I forbindelse med oprettelsen af kontoen underskrev klageren en formular, hvorpå bindingsperiodens udløb med maskinskrift er angivet til den 3. juli 1982. 8-tallet i 1982 er efterfølgende rettet med håndskrift til et 9-tal. Til kontoen er knyttet en bankbog, hvori er anført:

"[Indklagedes] børnekonto 15%. Rentegaranti til barnets 21 års dag"

I bogen er endvidere angivet, at der er tale om en bankbog på 6 måneders opsigelse.

Ved skrivelse af 30. oktober 1992 meddelte kontoførende afdeling klageren, at bindingsperioden på børneopsparingskontoen var udløbet, hvorfor der ikke var mulighed for at videreføre kontoen under de hidtidige betingelser. Afdelingen havde i den forbindelse opgjort kontoen med renter og overført indeståendet til en nyoprettet konto.

Efter at klageren og indklagede har brevvekslet herom, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at genoprette børneopsparingskontoen og forrente denne med 15% p.a. til kontohavers 21-års fødselsdag med et opsigelsesvarsel på 6 måneder.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han i forbindelse med oprettelsen af kontoen underskrev en formular, hvorpå var anført, at bindingsperioden udløb 3. juli 1982. Det aftaltes med den ekspederende medarbejder, at bindingsperioden skulle ændres til 3. juli 1999. Indklagede har i strid med denne aftale anført bindingsperioden med udløb i 1992. Klageren bestrider, at han har modtaget skrivelse fra indklagede i forbindelse med, at bindingsperioden udløb.

Det fremgår tillige af den til kontoen knyttede bog, at kontoen kun kan opsiges med et varsel på 6 måneder, hvilket indklagede ikke har overholdt i forbindelse med, at kontoen blev ophævet og beløbet overført til en lavere forrentet konto.

Indklagede har anført, at der i forbindelse med udfyldelsen af formularen på skrivemaskine skete et fejlslag, hvorved udløbsdatoen blev anført til 1982, hvilket efterfølgende med håndskrift blev rettet til 1992, således at bindingsperioden udløb 3. juli 1992, svarende til kontohavers 14-års fødselsdag. Da kontoen skulle være bundet i mindst 7 år, og tidligst kunne frigives ved kontohavers 14-års fødselsdag, kunne bindingsperioden ikke udløbe den 3. juli 1982. Som en service og påmindelse fremsender indklagede altid før udløb af bindingsperioden et standardbrev til kontohaveren. Der er i dette gjort opmærksom på udløbstidspunktet og muligheden for forlængelse af bindingsperioden. Efter udløbet af bindingsperioden har indklagede fremsendt endnu et brev til klageren, hvor klageren blev opfordret til at rette henvendelse til afdelingen med henblik på at aftale børneopsparingskontoens videre forløb. Da klageren ikke, før bindingsperioden udløb, havde anmodet indklagede om at forlænge bindingsperioden, ophørte opsparingens karakter af en børneopsparing automatisk den 3. juli 1992. Indeståendet blev herefter overført til en kapitalkonto, hvor renten i november 1992 udgjorde 4,25% p.a. Ved bindingsperiodens udløb 3. juli 1992 bortfaldt rentegarantien samtidig, og der er således ikke tale om, at rentegarantien på 15% ændredes i strid med det i bogen anførte varsel på 6 måneder.

Ankenævnets bemærkninger:

Det lægges til grund, at bindingsperioden på oprettelsesformularen med maskinskrift blev angivet til udløb "03/07 1982." Det lægges endvidere til grund, at dette var en åbenbar fejl, idet indeståender på børneopsparingskonti ikke kan udbetales før barnets fyldte 14. år. Det er derfor overvejende sandsynligt, at rettelsen til "92" er sket i overensstemmelse med parternes aftale, idet 3. juli 1992 netop var barnets 14 års fødselsdag, og det er således ikke godtgjort, at det på oprettelsestidspunktet blev aftalt, at bindingsperioden først skulle udløbe i 1999.

Imidlertid ses rentegarantien ikke at være begrænset til børneopsparingens bindingsperiode, idet det på bankbogen er anført, at der er tale om en "børnekonto" (ikke "børne opsparings konto") med en rentegaranti på 15% til barnets 21 års dag. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet, at indklagede ikke har kunnet ændre kontoens forrentning i 1992.

Som følge heraf


Indklagede bør inden 4 uger ændre forrentningen af klagerens søns konto til 15% med valør fra 3. juli 1992 samt anerkende, at kontoen forrentes med 15% indtil kontohavers 21 års fødselsdag. Klagegebyret tilbagebetales klageren.