Fastsættelse af amortisationsrenten til brug for udbetaling af ratepension.
| Sagsnummer: | 38/2015 |
| Dato: | 11-11-2015 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Søren Geckler, Troels Hauer Holmberg, Anita Nedergaard, Karin Sønderbæk |
| Klageemne: |
Ratepension - udbetaling
|
| Ledetekst: | Fastsættelse af amortisationsrenten til brug for udbetaling af ratepension. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Sagen vedrører, om Jyske Bank er berettiget til at foretage annuitetsudbetaling fra klagerens ratepension på grundlag af en beregningsrente svarende til en af Finansrådet fastsat amortisationsrente, der er lavere end den af SKAT meddelte amortisationsrente.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er født i 1952, indgik i januar 2010 en aftale med Jyske Bank om en arbejdsgiveradministreret ratepension. Af aftalen fremgik, at den var reguleret af den til enhver tid gældende version af ”Ratepension i Jyske Bank” og gældende lovgivning.
Af Ratepension i Jyske Bank, punkt 2.1 om udbetaling ved pensionering fremgik blandt andet:
”…
2) Annuitetsudbetaling, der næsten giver lige store udbetalinger.
Beløbet bliver reguleret hvert år den 1. januar. Den årlige udbetaling beregnes, så du får udbetalt lige store rater, hvis renten er uændret i udbetalingsperioden. Rentesatsen, der bruges i beregningen, fastsættes af skattemyndighederne, og kan være anderledes end den rente, du får på kontoen.
…”
Banken har ligeledes fremlagt de gældende Generelle regler for ratepension. Af punkt 3.B fremgår blandt andet:
”…
Valg af udbetalingsform
...
Annuitetsudbetaling, der næsten giver lige store udbetalinger. Beløbet bliver reguleret hvert år den 1. januar. Den årlige udbetaling beregnes, så du får udbetalt lige store rater, hvis renten er uændret i udbetalingsperioden. Beregningsrenten fastsættes ud fra gældende lovgivning og vil oftest være forskellig fra den rente, du får på kontoen.
…”
Klageren valgte at starte udbetaling, da han fyldte 60 år i 2012. Den 6. september 2012 underskrev han en aftale, hvoraf blandt andet fremgik:
”Sådan vælger jeg at få min ratepension kontonr. [nummer] udbetalt over 25 år, f.g. 01.10.2012
…
[x] Jeg ønsker konstante årlige udbetalinger – altså samme beløb fra år til år, hvis *renten er uændret. (Annuitetsafvikling).
*Renten, der fastsættes af SKAT, bruges kun i forbindelse med beregning af størrelsen af udbetalingerne. Renten har ingen sammenhæng med den rentesats hvormed pengene forrentes.
…”
I forbindelse med en ændring af pensionsbeskatningsloven i december 2012 blev retningslinjerne for den årlige fastsættelse af amortisationsrenten for annuitetsudbetaling af ratepensioner ændret, således at SKAT ikke som tidligere fastsatte en absolut sats, men i stedet fastsatte en maksimal sats, der endvidere blev beregnet efter andre principper end tidligere.
Af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2 og 3, hvor stk. 2, nr. 2 og stk. 3 vedrører annuitetsudbetaling, fremgår følgende:
”Stk. 2. Før rateudbetalingen påbegyndes, vælger kontohaveren udbetalingsforløbet efter reglerne i dette stykke. Renter m.v., der tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal senest udbetales sammen med sidste rate. Kontohaveren skal vælge et af følgende udbetalingsforløb:
1) et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling, eller
2) et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden eller ved en forlængelse af udbetalingsperioden eller ændret udbetalingsforløb den resterende udbetalingsperiode vil give lige store årlige rater.
Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en amortisationsrente som nævnt i 2. pkt. Som amortisationsrente anvendes maksimalt en rente svarende til den senest til Finanstilsynet meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve plus 1,5 procentpoint og herfra fradraget produktet af den nævnte rente inklusive procenttillægget og skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2.”
Banken har fremlagt en udskrift fra SKATs hjemmeside, hvoraf fremgår, at SKAT har meddelt, at den maksimale amortisationsrente for 2015 er 3,388 %.
Banken har oplyst, at den anvender en af Finansrådet fastsat amortisationsrente som beregningsrente for ratepension med annuitetsbetaling.
Klageren har oplyst, at værdien af hans ratepension i starten af 2012 udgjorde ca. 5,2 mio. kr. og i starten af 2015 udgjorde ca. 6,3 mio. kr.
Af Finansrådets hjemmeside fremgår følgende:
”Amortisationsrenten (ratepensioner)
Sideindhold
Fastsættelse af amortisationsrenten til brug for udbetaling af ratepensioner
Amortisationsrenten for 2015
Amortisationsrenten for udbetalingsåret 2015 er beregnet til 1,65 pct.
Model for fastlæggelse af amortisationsrenten
Hvis man vælger at få sin ratepension udbetalt i principielt lige store årlige udbetalinger, fastsættes den årlige udbetaling ud fra pensionsordningens værdi/indestående og en anslået årlig rente (amortisationsrenten) af denne. I praksis vil den årlige udbetaling variere i løbet af pensionens udbetalingsperiode. Det skyldes årlige udsving i forrentningen/afkastet af pensionsordningen.
Hvert år i januar beregnes den konkrete udbetaling for det kommende år. Formålet med den årlige beregning er at sikre tilnærmelsesvis lige store årlige udbetalinger.
SKAT fastsætter årligt en maksimal obligatorisk amortisationsrente (2015: 3,388 pct., jf. SKM2014.859.SKAT) for at sikre, at der ikke bruges en kunstig høj amortisationsrente, som hurtigt ville tømme en ratepensionskonto i strid med intentionen med pensionsordningen. Bankerne har dog mulighed for at benytte en lavere amortisationsrente, hvis det markedsmæssige afkast på pensionsordningen forventes at have et lavere niveau.
For at fastlægge amortisationsrenten på en praktisk og objektiv måde og samtidigt sikre en mere markedsrente-konform amortisationsrente vil amortisationsrenten fremadrettet blive fastlagt på baggrund af Nasdaq OMX-renten ”Enhedsprioritet, restløbetid 5-15 år”, der bygger på et rentegennemsnit af nogle hundrede obligationer. Amortisationsrenten fastlægges som et simpelt gennemsnit af dette rentegennemsnit på den første børsdag hver måned i året forud for udbetalingsåret. Herfra trækkes satsen for pensionsafkastskat (15,3 %).
Rentegennemsnit (NASDAQ OMX)
Amortisationsrenten vil fortsat blive offentliggjort primo december hvert år.
Bankerne udbetaler ratepensioner gennem et fælles pensionsudbetalingssystem, og alle banker vil derfor i praksis anvende den samme amortisationsrente.
Fastsættelse af beregningsmetoden er sket under hensyn til lovens bestemmelse om, at udbetaling skal ske i lige store årlige rater. Det vil dog altid være sådan, at afhængig af hvordan ordningen er investeret, vil nogle pensionskunder opnå et højere afkast/forrentning end den beregnede amortisationsrente. Disse kunder vil få udbetalt ”for lidt” de første år og vil efterfølgende opleve stigende årlige udbetalinger over pensionsudbetalingsperioden.
Pensionskunder, hvis faktiske afkast/forrentning måtte være lavere end den beregnede amortisationsrente, vil omvendt opleve faldende udbetalinger over udbetalingsperioden. For begge grupper gælder naturligvis, at der kan ske udsving over udbetalingsperioden.”
Klageren har flere gange siden 2013 over for banken gjort indsigelse mod beregningen af amortisationsrenten og størrelsen af de årlige rateudbetalinger. Banken har afvist at ændre amortisationsrenten.
Parternes påstande
Den 29. januar 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Jyske Bank skal anerkende, at den ikke er berettiget til at anvende den af Finansrådet fastsatte amortisationsrente som beregningsrente, men er forpligtet til at anvende den af SKAT meddelte maksimale amortisationsrente. Allerede foretagne udbetalinger fra klagerens ratepension skal korrigeres i overensstemmelse hermed.
Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han har valgt at få udbetalt sin ratepension efter annuitetsprincippet. Det er i strid med pensionsbeskatningsloven, at banken uden hans samtykke og uden at tage hensyn til afkastet på hans ratepension har valgt at følge en kollektiv udbetalingsform fastsat af Finansrådet.
Da den af Finansrådet fastsatte amortisationsrente er væsentlig lavere end det faktiske afkast på hans ratepension, påføres han et likviditetstab. Det strider mod princippet om, at der skal ske udbetaling med lige store årlige beløb. Klageren har siden udbetalingsstart i 2012 fået udbetalt langt mindre end afkastet på sin ratepension og kan fortsat se hovedstolen vokse på trods af, at der skulle ske udbetaling efter annuitetsprincippet. Banken anvender en beregnet amortisationsrente for 2015 på 1,65 %, hvilket svarer til, at han får et årligt afkast på ratepensionen på ca. 98.000 kr. Pr. 15. marts 2015 havde han rent faktisk opnået et afkast på ratepensionen på 526.000 kr.
Dette likviditetstab kunne banken inden for lovens rammer formindske væsentligt ved at udnytte den maksimale amortisationsrente, som SKAT meddeler årligt og indgå en individuel aftale med ham.
Fremadrettet vil den af banken valgte udbetaling ligeledes betyde, at han sandsynligvis vil skulle betale topskat i større omfang end nødvendigt.
Hvis han fik udbetalt et større årligt beløb på ratepensionen fastsat på baggrund af en beregningsrente inden for den af SKAT fastsatte maksimale amortisationsrente, kunne han nedbringe sin kassekredit i banken, mens han er i 60’erne og stadig er erhvervsaktiv. Han ønsker at generere størst mulig likviditet, mens han er i 60’erne, så han kan ”polstre” sig, til han kommer op i 70’erne og 80’erne, hvor hans behov for større rådighedskapital vil være mindre.
Hvis der var fri konkurrence på området, ville amortisationsrenten være et konkurrence-element inden for det af SKAT accepterede.
Bankens holdning tenderer en kartellignende adfærd, idet han fratages muligheden for i et frit marked at skifte til en anden bank, der inden for lovens rammer på bedre vis efterlever annuitetsprincippet ved udbetaling, end Jyske Bank er villig til.
Jyske Bank har anført, at banken har fastsat amortisationsrenten i overensstemmelse med aftalen med klageren og gældende lovgivning.
Den af SKAT meddelte amortisationsrente er en maksimumrente, som banken ikke er forpligtet til at anvende. Banken er berettiget til at anvende en amortisationsrente, som er lavere end den af SKAT fastsatte maksimumrente.
Den af Finansrådet fastsatte amortisationsrente sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, og banken er berettiget til at fastsætte amortisationsrenten på baggrund af Finansrådets beregning.
Det er bankens vurdering, at det er den af Finansrådet fastsatte amortisationsrente, som er bedst egnet til at sikre et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden eller ved en forlængelse af udbetalingsperioden eller ændret udbetalingsforløb den resterende udbetalingsperiode, vil give lige store årlige rater i overensstemmelse med annuitetsprincippet.
Banken fastsætter amortisationsrenten i overensstemmelse med øvrige danske pengeinstitutter. Dette skyldes, at branchen har vurderet, at det er hensigtsmæssigt med en brancheløsning, da der anvendes et fælles udbetalingssystem til udbetalingerne.
Banken har afvist at indgå en individuel aftale med klageren, da banken ikke indgår individuelle aftaler om fastsættelse af amortisationsrenten med kunder, blandt andet på grund af operationelle årsager og for at agere som øvrige danske pengeinstitutter.
Ankenævnets bemærkninger
I januar 2010 indgik klageren en aftale med Jyske Bank om en arbejdsgiveradministreret ratepension. Af aftalen fremgik, at den var reguleret af den til enhver tid gældende version af ”Ratepension i Jyske Bank” og gældende lovgivning. Det fremgår af ”Ratepension i Jyske Bank”, der var gældende for aftalen, at rentesatsen, der bruges i beregningen, fastsættes af skattemyndighederne.
Klageren valgte at starte udbetaling den 1. oktober 2012, efter at han var fyldt 60 år. Han valgte at få udbetalt ratepensionen over 25 år som annuitetsudbetaling.
Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, at hvis man vælger at få udbetalt sin ratepension som annuitetsudbetaling, fastsættes den årlige udbetaling ud fra pensionsordningens værdi/indestående og en anslået årlig maksimal rente (amortisationsrenten) af denne.
Banken har oplyst, at den i lighed med øvrige danske pengeinstitutter anvender en af Finansrådet fastsat amortisationsrente til brug for beregning af den årlige udbetaling på klagerens ratepension. Amortisationsrenten fastsat af Finansrådet for 2015 er beregnet til 1,65 %, mens den af SKAT meddelte amortisationsrente for 2015 er maksimalt 3,388 %.
Aftalen om ratepension, som klageren har indgået med banken, er blandt andet reguleret af gældende lovgivning.
I forbindelse med en ændring af pensionsbeskatningsloven i december 2012 blev retningslinjerne for den årlige fastsættelse af amortisationsrenten for annuitetsudbetaling af ratepensioner ændret, således at SKAT ikke som tidligere fastsatte en absolut sats, men i stedet fastsætter en maksimal sats, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3.
Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Anita Nedergaard og Karin Søndergaard – udtaler:
Efter pensionsaftalen er Jyske Bank ikke forpligtet til at anvende en amortisationsrente, der tager hensyn til afkastet på netop klagerens ratepension. Tværtimod følger det af aftalen, at Jyske Bank skal anvende den rentesats, der var fastsat af skattemyndighederne, og den kunne af gode grunde ikke tage hensyn til den individuelle sammensætning af et ratepensionsdepot.
Skattemyndighederne fastsætter ikke længere én rentesats, der skal anvendes ved beregningen af udbetalingen af ratepensionen, men beregner hvert år den maksimale amortisationsrente. Vi finder, at dette forhold ikke medfører, at aftalen med Jyske Bank ændres, således at banken forpligtes til at anvende en amortisationsrente, der er bestemt af sammensætningen af ratepensionen. Det gælder, uanset om det bl.a. var hensigten med lovændringen, at der ved beregningen af amortisationsrenten kunne tages højde for, at aktivsammensætningen også i udbetalingsperioden kunne bestå af andet end obligationer mv. Vi finder endvidere ikke, at Jyske Bank er forpligtet til at anvende den amortisationsrente, som skattemyndighederne har udmeldt, da den som anført, er en maksimaltakst.
Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at Jyske Bank har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til aftalen ved at anvende den amortisationsrente, der er beregnet af Finansrådet. Vi henviser herved til redegørelsen for grundlaget for beregningen på Finansrådets hjemmeside.
På den anførte baggrund finder vi ikke, at det kan pålægges Jyske Bank at ændre den amortisationsrente, som anvendes ved beregningen af udbetalingen af klagerens ratepension.
Vi bemærker i øvrigt, at klageren efter den nugældende lovgivning har mulighed for at skifte udbetalingsforløb fra annuitetsprincip til serieprincip.
To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler – udtaler:
Frem til ændringen af reglerne for fastsættelsen af amortisationsrenten i december 2012, blev amortisationsrenten beregnet på baggrund af en af Nasdaq OMX Copenhagen A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente. Det fremgår af lovbemærkningerne, at der var to hensyn bag ændringen af reglerne: ”Den lave amortisationsrente, der typisk er lavere end det realiserede afkast på rateopsparingen, resulterer i disse tilfælde i stigende rateudbetalinger, hvor idealet i henhold til pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, er lige store udbetalinger, [og] Nasdaq OMX Copenhagen A/S har oplyst, at selskabet vil lukke det system, som udregner den effektive obligationsrente, og at det med stor sandsynlighed vil ske i løbet af 2. kvartal 2013”.
Med vedtagelsen af de nye regler, skal der benyttes en amortisationsrente, der maksimalt må svare til den til Finanstilsynet senest meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve plus 1,5 procentpoint fradraget PAL-skattesatsen. Tillægget på 1,5 procentpoint tager ifølge lovbemærkningerne højde for, at aktivsammensætningen også i udbetalingsperioden kan bestå af andet end obligationer m.v. På den baggrund finder vi, at det ikke har været hensigten med lovændringen, at der skulle anvendes en fælles amortisationsrente for alle, der vælger udbetaling efter annuitetsprincippet, uafhængigt af den enkeltes aktivsammensætning.
Vi finder herefter ikke at Jyske Bank kan nægte at justere klagerens amortisationsrente på baggrund af en konkret vurdering af aktivsammensætningen i klagerens portefølje. Ifølge lovbemærkningerne er kravet om lige store ydelser opfyldt, hvis beregningsgrundlaget ved påbegyndelsen af udbetalingsperioden må forventes at medføre lige store ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode, dog under anvendelse af den fastsatte maksimale beregningsrente.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelseKlageren får ikke medhold i klagen.