Indsigelse om mangelfuld rådgivning og uansvarlig långivning i forbindelse med overdragelse af fælles ejendom og bil til klageren ved bodeling. Krav om nedskrivning af gæld.
| Sagsnummer: | 308 /2017 |
| Dato: | 29-11-2018 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Michael Reved, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Akkord - afslag
Udlån - bodeling, samlivsophævelse |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning og uansvarlig långivning i forbindelse med overdragelse af fælles ejendom og bil til klageren ved bodeling. Krav om nedskrivning af gæld. |
| Indklagede: | Handelsbanken |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning og uansvarlig långivning i forbindelse med overdragelse af fælles ejendom og bil til klageren ved bodeling. Krav om nedskrivning af gæld.
Sagens omstændigheder
Klageren og hans daværende ægtefælle, H, købte i sommeren 2011 en ejendom for 2.695.000 kr., som blev finansieret med blandt andet et realkreditlån på 2.156.000 kr.
Parret blev kunder i Handelsbanken i starten af 2012. Af et internt notat udarbejdet af banken i forbindelse med bankskiftet fremgik, at klageren og H blandt andet havde et fælles boliglån på ca. 350.000 kr. og et fælles privatlån på ca. 175.000 kr. i deres tidligere pengeinstitut. Herudover havde klageren blandt andet en mindre kassekredit og et SU lån på ca. 93.000 kr. Klageren havde på daværende tidspunkt firmabil.
Parrets engagement blev herefter overført til Handelsbanken. Banken fik sikkerhed i et ejerpantebrev på 521.000 kr. med pant i deres ejendom.
Banken har fremlagt en kopi af klagerens årsopgørelse for 2010 fra SKAT, hvoraf fremgik, at hans lønindkomst i 2010 udgjorde ca. 733.000 kr.
I foråret 2012 blev engagementet udvidet til brug for betaling af restskat, privat gæld og håndværkerregninger.
I efteråret 2012 fik klageren nyt job, hvor han ikke længere havde firmabil. Banken ydede klageren og H et fælles billån på 374.000 kr. til køb af en bil.
I starten af 2013 blev klageren og H skilt.
Banken har fremlagt en bodelingsoverenskomst mellem klageren og H udarbejdet af parrets advokat, hvoraf fremgik, at klageren med virkning fra den 1. april 2013 overtog den fælles ejendom samt realkreditlånet på 2.156.000 kr. Klageren indtrådte endvidere som kreditor/debitor på ejerpantebrevet på 521.000 kr. Det var anført, at realkreditinstituttet havde godkendt, at klageren overtog realkreditlånet.
Samtidig aftaltes det i bodelingsoverenskomsten, at parret delte deres fælles gæld til banken bestående af et boliglån på ca. 330.000 kr. og et privatlån på ca. 380.000 kr., i alt ca. 710.000 kr., således at hver af parterne overtog en gæld til banken for ca. 350.000 kr. pr. 1. april 2013. Det var anført, at banken skriftligt havde bekræftet at være indforstået med opdelingen af gælden.
Det var endvidere anført i bodelingsoverenskomsten, at klageren overtog parrets bil og billånet, der pr. 15. marts 2013 havde en restgæld på ca. 347.000 kr.
I forbindelse med bodelingen ønskede klageren at omlægge realkreditlånet til et Prioritetslån i banken. Ejendommen blev vurderet til 2.495.000 kr. Banken ydede klageren et Prioritetslån med 10 års afdragsfrihed på 1.996.000 kr. svarende til 80 % af værdien af ejendommen samt et privatlån til indfrielse af realkreditlånet. Lånene blev ydet mod pant i ejendommen, og klageren underskrev den 26. marts 2013 god skik rådgivningsskemaer vedrørende låneoptagelserne.
Klagerens engagement bestod herefter af et Prioritetslån på 1.996.000 kr. til en variabel rente på for tiden 1,780 % om året med en ydelse på 13.000 kr. pr. kvartal, et boliglån -166 på 499.000 kr. til en variabel rente på for tiden 7,75 % om året med en månedlig ydelse på 6.000 kr., et billån på 347.000 kr. til en variabel rente på for tiden 5,75 % om året med en månedlig ydelse på 6.200 kr., et forbrugslån på 265.000 kr. til en variabel rente på for tiden 9,95 % om året med en månedlig ydelse på 2.000 kr. samt et SU lån på 60.000 kr., i alt 3.167.000 kr.
Banken har oplyst, at klageren i forbindelse med låneomlægningen oplyste, at hans løn dels bestod af en fast grundløn, dels af provision og en bonus, hvortil kom en skattefri kørselsgodtgørelse. Lønsammensætningen var sædvanlig for branchen og havde været tilsvarende i hans forrige job.
Banken har fremlagt en vejledende budgetberegning for klageren for perioden fra den 1. marts 2013 til den 28. februar 2014. Heraf fremgik, at klagerens løn var budgetteret til 600.000 kr. samt en skattefri kørselsgodtgørelse på 97.700 kr., i alt 697.700 kr. Klagerens udgifter var budgetteret til i alt 404.347 kr., og hans rådighedsbeløb pr. måned var budgetteret til 6.188 kr. Af budgettet fremgik endvidere følgende:
”Budgettet er udfærdiget på baggrund af de oplysninger, som vi har modtaget fra dig. Vi anbefaler, at du nøje gennemgår de enkelte poster i budgettet. Hvis du har tilføjelser eller rettelser til budgettet skal du oplyse dem til os, så vi kan lave en ny beregning.”
I slutningen af 2013 solgte klageren bilen. Klagerens løn var blevet lavere end den budgetterede løn, og der var opstået overtræk på hans konti. Bilen blev solgt med tab, der sammen med det opståede overtræk blev omlagt til et lån. Samtidig blev ydelsen på boliglånet nedsat i en periode på seks måneder, og det blev aftalt, at klageren skulle nedbringe gælden ekstraordinært med den indtægt, som han fik i form af kvartalsbonus.
I sommeren 2014 skiftede klageren job og oplyste, at han formentlig ikke ville få kvartalsbonus i det kommende år. Det blev aftalt, at ydelsesnedsættelsen på boliglånet blev forlænget med yderligere 12 måneder.
Banken har oplyst, at klagerens konti herefter løbende gik i overtræk blandt andet som følge af, at hans løn blev lavere end forventet.
I april 2016 blev et bevilget overtræk omlagt til et lån.
I foråret 2017 nedsatte banken under hensyntagen til klagerens økonomiske situation den variable rente på klagerens boliglån -166, privatlån -182 og kredit -923 først til 5,75 % om året og herefter til 5,25 % om året.
I slutningen af april 2017 afholdt banken et møde med klageren og hans økonomiske rådgiver, hvor klagerens fremtidige indtjening og et eventuelt salg af ejendommen blev drøftet. Klagerens økonomiske rådgiver anførte, at banken burde etablere en moratorieordning med klageren, således at klageren efter betaling af en del af den samlede gæld fik saldokvittering efter et salg af ejendommen, hvor provenuet heraf tilfaldt banken som panthaver.
Banken afslog at etablere en moratorieordning med klageren og tilbød i stedet en omlægning af engagementet, således at overtræk blev omlagt til lån, og der blev etableret en likviditetsbuffer til udsving i klagerens lønindtægt samtidig med, at låneydelserne blev nedsat i 12 måneder, hvorved klageren opnåede et større rådighedsbeløb, indtil hans løn igen var på det niveau, som han forventede, eller at ejendommen alternativt var sat til salg/solgt. Det aftaltes samtidig, at fremtidig udbetalt bonus skulle anvendes til at nedbringe gælden.
Den 30. maj 2017 underskrev klageren nye dokumenter vedrørende boliglån -166 med en restgæld på 459.977,26 kr. til en variabel rente på for tiden 5,25 % om året, privatlån -182 på 514.099,22 kr. til en variabel rente på for tiden 5,25 % og kredit -923 på 80.000 kr. til en variabel rente på 5,25 %. De månedlige ydelser på boliglån -166 og lån -182 udgjorde ekstraordinært henholdsvis 2.500 kr. og 3.500 kr., i alt 6.000 kr., i 12 måneder mod tidligere i alt 9.500 kr.
Banken har oplyst, at klageren indtil september 2017 overholdt den aftalte afvikling. I slutningen af september 2017 flyttede klageren sin lønkonto til et andet pengeinstitut og holdt op med at afvikle på gælden bortset fra Prioritetslånet.
Den 7. november 2017 stoppede banken af regnskabsmæssige grunde renteberegningen på de misligholdte lån, og gælden udgjorde på daværende tidspunkt 459.564,23 kr. på boliglån -166, 510.089,14 kr. på lån -182 og 94.473,65 kr. på kredit -923, i alt 1.064.127,02 kr.
Parternes påstande
Den 27. september 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Handelsbanken skal eftergive hans gæld.
Handelsbanken har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at bankens rådgivning i 2013 i forbindelse med hans overtagelse af ejendommen og bilen ved bodelingen og låneomlægningen var mangelfuld.
Banken har igennem forløbet fejlagtigt anført hans årsløn med et for højt beløb. Den årsløn, som fremgik af hans årsopgørelse for 2010, vedrørte et tidligere job og var ikke gældende efter, at han fik nyt job i 2012.
Han ønskede ikke at overtage ejendommen, men ejendommen kunne ikke sælges, og H spurgte, om han ville overtage den, således at hun havde mulighed for at få forhøjede børnepenge, boligydelse m.m. Han fik ikke at vide af banken, at det i første omgang ikke kunne lade sig gøre.
Det af banken udarbejdede budget i forbindelse med bodelingen og omlægningen af realkreditlånet var fejlagtigt. Det var forkert at indregne 97.700 kr. i skattefri kørselsgodtgørelse i hans indtægt. Endvidere ville der ikke ske en afvikling af forbrugslånet på 225.000 kr. forrentet med 9,95 % om året, såfremt det blev afviklet med en månedlig ydelse på 2.000 kr.
Banken overholdt ikke god skik reglerne, idet der i budgettet ikke var taget højde for en afvikling af Prioritetslånet, men alene for påløbne renter. Der burde i stedet være taget udgangspunkt i afvikling af et realkreditlån med en fast rente på 4 % på daværende tidspunkt.
Bankens fejl medførte, at hans reelle rådighedsbeløb var betydeligt lavere end anført i budgettet, idet det reelt var negativt. Endvidere var gældsfaktoren væsentlig større end forudsat af banken.
Han har gentagne gange anført, at han ikke kunne overholde sine forpligtelser, hvilket blandt andet skyldes to delebørn, manglende forventede indtægter m.v.
Bankens kreditvurdering var kritisabel, og banken burde ikke have bevilget gældsovertagelse til ham i forbindelse med, at han overtog ejendommen og bilen.
Hans gæld til banken har været jævnt stigende og hang ikke sammen.
Hans økonomiske situation er så håbløs, at banken bør nedsætte/eftergive hans gæld til banken.
Det var sagen uvedkommende, om hans nye kæreste flyttede ind i ejendommen.
Handelsbanken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet ikke kan pålægge banken at indgå en akkordaftale med klageren, og at Ankenævnet derfor ikke er det rette forum for en afgørelse om eftergivelse af gæld.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at den ikke har handlet ansvarspådragende.
Klageren fremsatte ved sin skilsmisse i 2013 selv ønske om at overtage ejendommen og bilen.
I første omgang meddelte banken ham, at det ikke kunne lade sig gøre de økonomiske forhold taget i betragtning.
Banken kreditvurderede herefter klageren og rådgav ham om den økonomiske situation. Der blev i den forbindelse udarbejdet rådighedsberegning og god skik rådgivningsskema, hvor klageren tiltrådte, at de oplysninger, som blev indleveret vedrørende indtægts- og formueforhold, var retvisende. Banken overholdt de dagældende regler om god skik, og klageren tiltrådte, at han modtog tilstrækkelig rådgivning fra banken til at kunne konstatere, at han havde råd til at betale renter/afdrag på lånene. Det var således på et oplyst grundlag og efter klagerens eget ønske, at ejendommen og den dertil hørende gæld blev overtaget af klageren.
Klagerens ønske om at overtage ejendommen krævede en ændring i hans økonomiske adfærd.
Den skattefrie kørselsgodtgørelse blev indregnet i budgettet med udgangspunkt i bankens historiske kendskab til klagerens forhold samt hans egne oplysninger. Der var tale om, at kørsel var af et sådant omfang, at det var helt naturligt at medtage kørsel i beregningen af rådighedsbeløbet.
Det er ikke usædvanligt, at gældsfaktoren bliver højere end hidtil i en skilsmissesituation, når den ene part overtager den hidtidige fælles ejendom, som i dette tilfælde også var medvirkende til, at klageren undgik tab, som et salg på daværende tidspunkt ellers ville have forårsaget, grundet faldende ejendomspriser.
I relation til rådighedsbeløbet kan det oplyses, at klageren i sin tid oplyste, at hans nye kæreste sandsynligvis ville flytte ind i ejendommen, og hvis ikke, ville han overveje at udleje et værelse for at øge indtægten og dermed det månedlige rådighedsbeløb.
At der efter klagerens overtagelse af ejendommen skete ændringer i hans indtægtsforhold, var en uheldig situation, der krævede en tilpasning af hans økonomi, herunder et eventuelt salg af ejendommen. Banken forsøgte løbende at hjælpe klageren ved at indgå aftaler om ydelseshenstand, omlægning af lån og etablering af en likviditetsbuffer, indtil den økonomiske situation igen var på rette spor i henhold til hans egne oplysninger om forventet indtjening og lønsammensætning i form af grundløn, provision og bonus.
Klageren har ikke tidligere gjort indsigelse mod gældsovertagelsen i 2013.
Banken ønsker ikke at indgå en aftale om gældseftergivelse med klageren.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.
Klageren og hans daværende ægtefælle, H, havde en fælles ejendom, der blandt andet var finansieret med et realkreditlån og et fælles boliglån i Handelsbanken. Parret havde endvidere blandt andet et fælles privatlån og billån i banken, og klageren havde herudover blandt andet en mindre kassekredit og et SU-lån.
I starten af 2013 blev klageren og H skilt. Det blev i forbindelse med bodelingen aftalt, at klageren overtog den fælles ejendom samt det fælles realkreditlån på 2.156.000 kr. Samtidig aftaltes det, at parret delte deres fælles gæld til banken, således at hver af parterne overtog en gæld til banken på ca. 350.000 kr. Yderligere overtog klageren parrets bil og det fælles billån, der havde en restgæld på ca. 347.000 kr.
Realkreditlånet blev omlagt til et Prioritetslån på 1.996.000 kr. svarende til 80 % af ejendommens værdi og til et privatlån i banken. Lånene blev ydet mod pant i ejendommen, og klageren underskrev den 26. marts 2013 god skik rådgivningsskemaer vedrørende rådgivningen. Der blev ligeledes udarbejdet en vejledende budgetberegning for klageren for perioden fra den 1. marts 2013 til den 28. februar 2014 i forbindelse med låneomlægningen.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken på tidspunktet for opdelingen af gælden ved bodelingen og klagerens overtagelse af ejendommen og den dertil hørende gæld og efterfølgende låneomlægning, eller på et senere tidspunkt i forløbet, har pådraget sig et rådgivningsansvar eller i øvrigt har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre, at klageren skal frigøres helt eller delvis for sin gæld til banken.
Det hører under bankens egen kreditmæssige afgørelse at indgå en eventuel akkordaftale med klageren. Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkordordning.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.