Mistet dankortet kort tid efter udleveringen.
| Sagsnummer: | 341/1996 |
| Dato: | 12-12-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
|
| Ledetekst: | Mistet dankortet kort tid efter udleveringen. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Mandag den 13. maj 1996 kl. 11.39 gav klageren indklagede meddelelse om, at et VISA/dankort, der var tilknyttet hans konto hos indklagede, skulle spærres. Indklagede har oplyst, at kortet samme formiddag var blevet spærret på baggrund af en såkaldt "hurtigløber" -meddelelse.
Den 15. maj 1996 afgav klageren følgende skriftlige redegørelse til indklagede:
"Torsdag d 9/5-96 var jeg oppe at hæve penge i automaten i Rosengaarden hvorefter jeg kørte ned på tanken. Efter jeg havde været på tanken kørte jeg hjem og blev der resten af aften.
Da jeg skulle bruge kortet mandag d 13 kunne jeg ikke finde det, og så ringede jeg for at lukke det.
15/5-96
[Klageren].
Koden til dankortet har været derhjemme."
Den 21 juni 1996 underskrev klageren en tro og love erklæring om, at hverken han eller andre med hans vidende havde benyttet dankortet ved 15 nærmere angivne hævninger på i alt 27.162,32 kr., der var foretaget i perioden 9. - 13. maj 1996.
Indklagede meddelte klageren, at han hæftede for 8.000 kr. af de pågældende hævninger.
Ved klageskema af 2. september 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet om hæftelse for 8.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har under sagens forberedelse fremlagt dokumenter, der viser, at klageren, der er født i 1977, har fået udleveret internt hævekort til sin konto hos indklagede den 12. januar 1994, den 22. juni 1995, den 24. januar 1996 og den 14. marts 1996. Den 30. april 1996 blev klagerens interne hævekort ændret til det VISA/dankort, som klageren den 13. maj 1996 foranledigede spærret. Af kontoudskrifter for klagerens konto fremgår klagerens hævning den 9. maj 1996, der var på 300 kr., hvorefter saldoen udgjorde 2,09 kr. Klagerens løn indgik på kontoen den 15. maj 1996.
Klageren har anført, at der stod mennesker bagved ham, da han hævede i pengeautomaten torsdag den 9. maj 1996. Han lagde dankortet i sine joggingbukser og kørte derefter til en tankstation, hvor han købte nogle ting for de penge han havde hævet, hvorefter han fortsatte til sit hjem. Da han mandag den 13. om formiddagen på ny benyttede bukserne, opdagede han, at kortet var væk, hvorefter han foranledigede kortet spærret. Kortet har været opbevaret forsvarligt, og han har ikke meddelt koden til andre eller båret den på sig. Indklagede har antydet, at han ikke taler sandt, hvilket bestrides.
Indklagede har anført, at man er uforstående over for, at klageren som anført i erklæringen af 15. maj 1996 skulle bruge sit dankort mandag den 13. maj 1996, idet han havde hævet sine sidste 300 kr. den 9. maj 1996 og først igen ville få løn den 16. maj 1996. Klageren har ikke tidligere overtrukket sin konto, uden at det på forhånd var aftalt. Det er endvidere påfaldende, at klageren ca. 1 ½ måned efter at have fået nyt internt hævekort ønskede dette ændret til et VISA/dankort, som kort tid efter blev misbrugt for 27.162 kr. Såfremt der som angivet af klageren stod personer bag ham, da han foretog hævningen den 9. maj 1996, burde han have sikret sig, at koden ikke blev afluret. Klageren hæfter på grund af groft uforsvarlig adfærd for 8.000 kr. af misbruget.
Ankenævnets bemærkninger:
Der er ikke grundlag for at forkaste klagerens forklaring om, at de omhandlede hævninger ved hjælp af hans dankort ikke er foretaget af ham selv eller af en anden med hans samtykke.
Det er ikke godtgjort, at klageren ved sin omgang med dankortet og PIN-koden har udvist en groft uforsvarlig adfærd som omhandlet i betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 2. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at klageren har undladt at spærre kortet snarest muligt efter, at han fik kendskab til dets bortkomst, jf. lovens § 21, stk. 3, nr. 3.
Klageren hæfter herefter alene for 1.200 kr. af det ved misbruget opståede tab.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at klageren alene hæfter for 1.200 kr. af det tab, der opstod ved misbruget af hans dankort i maj 1996. Klagegebyret tilbagebetales klageren.