Klage vedrørende erhvervslån afvist.
| Sagsnummer: | 165/2004 |
| Dato: | 26-08-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen, Sonny Kristoffersen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Klage vedrørende erhvervslån afvist. |
| Indklagede: | Dronninglund Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet, om Ankenævnet kan træffe afgørelse i en sag om indfrielse af et erhvervslån.
Sagens omstændigheder.
I forbindelse med klagerens opstart af en butik i december 1997 ydede indklagede klageren et erhvervslån på 100.000 kr. til variabel rente p.t. 6% p.a. Renten skulle beregnes og betales kvartalsvis bagud hver ultimo. Hovedstolen på 100.000 kr. skulle indfries den 31. december 2000.
Klageren indfriede lånet i henhold til aftalen.
I forbindelse med klagerens overtagelse af en ny butik i sommeren 2001 ydede indklagede klageren et erhvervsfremmelån på 100.000 kr. Af gældsbrevet fremgår bl.a.:
"Afvikling.
Lånet tilbagebetales som et serielån. Fra afregningstidspunktet og frem til den 31.07.2004 betales der udelukkende renter på lånet, hvorefter der betales et månedligt afdrag på kr. 835,00 første gang den 31.07.2004. Ud over månedlige afdrag betales der hvert kvartals ultimo rente. Løbetiden er anslået til 10 år. …
Renter og omkostninger.…
Debetrenten er fast og udgør 4% p.a. indtil den 31.07.2004. Herefter overgår lånet til almindeligt erhvervslån, hvor der betales den til enhver tid værende variable rente fastsat af [indklagede].…
Opsigelse.
Såfremt lånet opsiges/indfries inden 6 år fra afregningstidspunktet - skal restgælden indfries til kurs 115 samt påløbne renter og omkostninger."
I 2002 opnåede klageren og dennes ægtefælle et provenu på 250.000 kr. ved en omprioritering og tillægsbelåning af deres private faste ejendom. Beløbet blev anvendt til indfrielse af et boliglån hos indklagede.
Klageren har anført, at belåningen blev gennemført med henblik på en renovering af ejendommens tag. Indklagede krævede boliglånet indfriet for at rykke med et håndpantsat ejerpantebrev i ejendommen. Indklagede lovede imidlertid at yde et nyt lån, når tagarbejdet var færdigt. Indklagede vedstod ikke løftet, hvorfor de var nødsaget til at forsøge at finde andre finansieringsmuligheder. Ægtefællens pengeinstitut tilbød et lån på 150.000 kr. uden sikkerhed. Hos kreditforeningen kunne de opnå en tillægsbelåning på 100.000 kr. Indklagede afslog at rykke med ejerpantebrevet for tillægsbelåningen. Ægtefællens pengeinstitut tilbød herefter den nødvendige finansiering mod håndpant i ejerpantebrevet. Hun var derfor nødsaget til at opsige engagementet med indklagede.
I forbindelse med opsigelsen af erhvervsfremmelånet opkrævede indklagede en overkurs på 15.000 kr.
Parternes påstande.
Den 1. juni 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale overkursen på 15.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ved etableringen af erhvervsfremmelånet ikke orienterede om de særlige indfrielsesvilkår. Hun troede, at lånet svarede til det hidtidige erhvervslån.
Indklagede var årsag til, at hun blev tvunget til at opsige lånet, hvorfor indklagede bør undlade at opkræve overkursen.
Hendes virksomhed er et lille enkeltmandsejet firma, og klagen adskiller sig ikke væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Ankenævnet bør derfor ikke afvise sagen.
Indklagede har anført, at klageren er erhvervsdrivende, og at klagen vedrører et erhvervsfremmelån, som alene tilbydes erhvervsdrivende i forbindelse med f.eks. opstart eller udvidelse af selvstændigt erhvervsaktivitet.
Sagen bør derfor afvises som erhvervsmæssig, jf. Ankenævnets vedtægter § 2.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagen vedrører et erhvervsfremmelån, som alene tilbydes erhvervsdrivende. Klagen adskiller sig således væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Ankenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.