Undladelse af hjemtagelse af kreditforeningslån.
| Sagsnummer: | 290 /1990 |
| Dato: | 28-12-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Hans Rex Christensen, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Undladelse af hjemtagelse af kreditforeningslån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren gennemførte i 1989 forskellige reparationer på en hende tilhørende udlejet ejendom, i hvilken forbindelse ejendommen blev forsynet med nyt tag og ny skorsten samt nye vinduer. I denne forbindelse ansøgte klageren Kreditforeningen Danmark om et lån og fik ved skrivelse af 14. november 1989 tilbudt et lån på 60.000 kr. Som betingelse for lånets udbetaling krævede kreditforeningen forelagt regninger på 60.000 kr.
Klageren anmodede herefter indklagedes Holbæk afdeling om, at et ejerpantebrev, der lå til sikkerhed for klagerens engagement med indklagede rykkede for det nye kreditforeningslån. Klagerens engagementet med indklagede bestod af 3 udlån i form af et studielån på ca. 128.000 kr., et lån på 192.000 kr. og et lån på ca. 30.000 kr. Indklagede havde foruden i den omhandlede ejendom tillige sikkerhed i andre klageren tilhørende ejendomme.
Ved skrivelse af 28. november 1989 til klageren meddelte afdelingen, at man, forinden man tog stilling til, om man var villig til at lade ejerpantebrevet rykke, ønskede kopi af klagerens og dennes ægtefælles slutopgørelser for 1988, ligesom det ønskedes oplyst, om eventuelle restskatter fra tidligere år var betalt.
I en efterfølgende korrespondance mellem klageren og afdelingen samt indklagedes direktion stillede klageren sig uforstående overfor afdelingens krav om at modtage kopi af klagerens og ægtefællens selvangivelser.
Indklagede fastholdt kravet under henvisning til, at oplysningerne skulle anvendes til at skaffe et overblik over klagerens og ægtefællens økonomi, forinden man tog stilling til anmodningen om at rykke for kreditforeningslånet.
Den 23. januar 1990 fremsendte klageren herefter det omhandlede materiale til indklagede.
Ved skrivelse af 29. januar 1990 anmodede afdelingen klageren om supplerende oplysninger vedrørende ægtefællens restskat.
Ved skrivelse af 6. februar 1990 til klageren meddelte afdelingen, at indklagede var villig til at rykke for kreditforeningslånet under visse forudsætninger.
Indklagedes Munkebo afdeling anmodede herefter ved skrivelse af 23. februar 1990 kreditforeningen om at udbetale lånet. Dette afslog kreditforeningen under henvisning til, at der ikke var forelagt regninger på det krævede beløb.
Den 5. april 1990 meddelte klageren indklagede, at hun skiftede pengeinstitut. Klagerens nye pengeinstitut anmodede primo juni 1990 om lånets udbetaling, hvilket kreditforeningen afslog under henvisning til, at sagen var annulleret som følge af, at lånetilbudets tremånedersfrist var overskredet.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede er erstatningsansvarlig for de udgifter, hun har haft som følge af, at kreditforeningslånet ikke blev hjemtaget.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at som følge af, at kreditforeningslånet ikke blev hjemtaget, påførtes hun omkostninger i forbindelse med, at håndværkere indledte inkassosag imod hende. På grund af indklagedes forhold blev lånet ikke hjemtaget, hvilket medførte, at hun i stedet måtte optage et dyrere lån i sit nye pengeinstitut. Indklagede havde i øvrigt undladt at søge om forlængelse af lånetilbudet i kreditforeningen.
Indklagede har anført, at det er et normalt led i indklagedes udlånspolitik, at man ønsker indblik i kundernes økonomiske forhold. Afdelingen ønskede derfor, forinden beslutning om at rykke for det nye lån blev taget, at modtage yderligere oplysninger- om klagerens økonomiske forhold. Når lånet ikke blev hjemtaget, efter at indklagede havde givet tilsagn om at rykke, skyldtes det, at grundlaget for hjemtagelsen i form af den nødvendige dokumentation for de afholdte udgifter ikke var til stede, og at klageren ikke kunne beslutte sig for, om kreditforeningslånet derfor skulle reduceres. Fristen for kreditforeningstilbudet udløb den 14. februar 1990. Dette er normalt uden betydning, idet det er sædvanlig procedure, at der kan opnås forlængelse - også efter fristens udløb. Indklagede har i denne forbindelse henvist til, at kreditforeningen har bekræftet, at indklagedes henvendelse af 23. februar 1990 til kreditforeningen efter kutyme resulterede i en forlængelse af lånetilbudet i en ny tremånedersperiode, samt at anmodning om udbetaling af lånet fra klagerens nye pengeinstitut først fremkom efter den 23. maj 1990. Annulleringen af lånetilbudet skyldes således, at der ikke forinden den nye tremånedersperiodes udløb var taget initiativ til hjemtagelse af lånet.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede var ikke forpligtet til at tillade, at det håndpantsatte ejerpantebrev rykkede for kreditforeningslånet, og indklagede var derfor berettiget til at forlange at få yderligere oplysninger om klagerens økonomiske forhold, før man tog stilling til anmodningen om rykning. Det oprindeligt fra kreditforeningen indhentede lånetilbud af 14. november 1989 må efter det foreliggende anses at være blevet forlænget med 3 måneder ved indklagedes henvendelse af 23. februar 1990 til kreditforeningen. Den 5. april 1990 meddelte klageren indklagede, at hun skiftede pengeinstitut, og der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at det skyldtes indklagedes forhold, at lånetilbudet ikke blev udnyttet rettidigt. Der er heller ikke oplyst andre forhold, som kan medføre erstatningsansvar for indklagede.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.