Afgørelse

Klage over omlægning af værdipapirer i pensionsdepot.

Indledning.

Denne klage vedrører en omlægning af værdipapirer i klagens pensionsdepot.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er kunde i Lollands Bank, er født i 1950 og har i banken bl.a. en kapitalpensionskonto. Til kontoen er knyttet et individuelt depot.

Ved udgangen af 2006 beroede der i kapitalpensionsdepotet 210 aktier i Lollands Bank til en kursværdi på ca. 101.000 kr., 675 investeringsbeviser i BankInvest Korte Danske Obligationer til en kursværdi på ca. 627.000 kr. samt 1.980 investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til en kursværdi på ca. 216.000 kr.

Den 16. marts 2007 afregnede Lollands Bank klagerens salg af investeringsbeviserne i BankInvest Korte Danske Obligationer med et provenu på 632.724,49 kr. Samtidig afregnede banken klagerens køb af 6.340 investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 96,15, svarende til en kursværdi på 599.976 kr. og 590 investeringsbeviser i SparInvest Value Aktier Danmark til kurs 186,6, svarende til en kursværdi på 110.094 kr.

Klageren har anført, at omlægningen af depotet skete efter råd fra bankens medarbejder A. Hun havde meddelt A, at hun ikke var risikovillig og gik med seler og livrem, da hun nærmer sig de 60 år., hvor pengene skal bruges til køb af en lejlighed.

Den 7. december 2007 underskrev klageren en investeringsprofilaftale. På en skala fra 1 til 10 blev klagerens risikovillighed fastlagt til 4, svarende til "mellem risiko". Investeringshorisonten var 3 år.

I foråret 2008 havde klageren et møde med bankens medarbejder A. Mødet resulterede ikke i omlægninger af værdipapirer i depotet.

Af et fremlagt faktablad fra 2006 og 2007 fra BankInvest fremgår, at BankInvest Højrentelande investerer i udenlandske stats- og virksomhedsobligationer på såkaldte Emerging Markeds. Afdelingen er klarificeret i risikokategori "lav risiko". SparInvest Value Aktier investerer i amerikanske, europæiske, japanske og andre østasiatiske samt australske aktier. Afdelingen er klarificeret i risikokategorien "mellem risiko".

Banken har oplyst, at klagerens risikoprofil forinden omlægningen i marts 2007 var afdækket som mellem.

Banken har i et brev af 12. maj 2009 meddelt klageren, at BankInvest, som følge af at markedsudviklingen i 2008 tog en uventet drejning, pr. 23. april 2009 har indført en ny risikoskala fra tidligere tre til nu fem risikogrupper, og at bl.a. investeringsforeningen BankInvest Højrentelande nu har skiftet risikoklasse fra lav/mellem til høj/meget høj. Klageren er derfor inviteret til et møde til drøftelse af sammensætningen af sin investering i forhold til sin risikoprofil.

Parternes påstande.

Klageren har den 8. december 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lollands Bank skal tilbageføre omlægningen i marts 2007.

Lollands Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hendes lokale rådgiver foreslog, at en medarbejder fra bankens hovedsæde gennemgik placeringen af hendes pensionsmidler.

Ved mødet med A i marts 2007 oplyste hun, at hun både gik med seler og livrem og overhovedet ikke var risikovillig, da hun snart fyldte 60 år. Kapitalpensionen skulle bruges til en lejlighed i København.

Hun erkender, at hun skulle have reageret over for forslaget om salg af investeringsbeviserne i korte obligationer, men hun havde tillid til A.

I forbindelse med fastlæggelsen af hendes investeringsprofil i december 2007 burde medarbejderen have spurgt, om investeringen fra marts 2007 tillige skulle gennemgås.

I marts 2008 havde hun igen møde med A. På baggrund af hendes investeringsprofil fastlagt i december 2007 burde A have foreslået at gennemgå investeringerne foretaget det foregående år.

En bankrådgiver bør løbende se på de investeringer, som pågældende har rådgivet om.

Lollands Bank har anført, at med hensyn til møderne i efteråret 2007 og foråret 2008 kan det altid vurderes, om konkrete investeringer burde have været nyvurderet. Da udgangspunktet ikke havde ændret sig i forhold til investeringen i foråret 2007, blev investeringerne ikke nyvurderet. På daværende tidspunkt fandt man ikke grund til at ændre investeringen, idet risiko, kursniveauer og forventninger til fremtiden i store træk var uændrede.

Banken foretager løbende en overordnet overvågning af investeringer. Findes investeringerne relevante ud fra kundens registrerede investeringsprofil, foretager banken sig ikke yderligere.

Inden omlægningen i marts 2007 har klagerens risikoprofil været afdækket som mellem eller lavere end den foretagne investering. Kunden havde da allerede i en årrække haft samme kendskab til værdipapirer, som fremgår af det afkrydsede investeringsprofilskema fra december 2007.

I marts 2007 havde klageren gennem en årrække med succes haft kendskab til BankInvest Højrentelande og havde allerede over flere gange investeret i papiret. Også ved omlægningen i marts 2007 skete rådgivningen med respekt af klagerens risikoprofil.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Karin Sønderbæk og Ole Jørgensen – udtaler:

Selv om det under hensyn til klagerens risikovillighed kunne kritiseres, at Lollands Banks medarbejder i marts 2007 foreslog klageren at gennemføre et salg af investeringsbeviserne i BankInvest Korte Danske Obligationer og samtidig købe investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande og SparInvest Value Aktier Danmark, finder vi ikke grundlag for at tage klagerens påstand om at tilbageføre omlægningen til følge. Herved bemærkes, at klageren ikke før end i forbindelse med klagens indgivelse i slutningen af 2008 har rejst indsigelse mod omlægningen, uanset at hun havde haft lejlighed hertil i december 2007 og marts 2008, ligesom der ikke påhvilede banken en pligt til at følge udviklingen i klagerens depot og formuepleje af dette uden særskilt aftale herom.

Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

To medlemmer – Karin Ladegaard og Troels Hauer Holmberg – udtaler:

Vi finder, at risikoen ved at investere i BankInvest Højrentelande var for høj set i forhold til klagers risikovillighed og investeringshorisont. Risikoen forbundet med at investere i stats- og virksomhedsobligationer i de pågældende lande kunne ikke med rimelighed betragtes som værende lav. Det lægges endvidere til grund, at investering i BankInvest Højrentelande i dag er omklassificeret som værende af høj risiko.

Vi finder endvidere, at banken, af hensyn til risikospredning, ikke burde have anbefalet klager at placere yderligere 599.976 kr. i BankInvest Højrentelande.

Det lægges til grund, at klagers portefølje efter omlægningen udelukkende indeholdt investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande, aktier samt aktiebaserede investeringsbeviser og dermed ingen papirer med lav risiko.

Vi finder derfor, at banken er erstatningsansvarlig og stemmer derfor for, at banken skal tilbagekøbe 6.240 investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 96,15, såfremt klager måtte anmode herom.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf