Sagsnummer: | 260/2015 |
Dato: | 10-02-2016 |
Ankenævn: | Kari Sørensen, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg, Poul Erik Jensen |
Klageemne: | Realkreditbelåning - beregningsfejl ved omlægning |
Ledetekst: | Krav som følge af for lavt ansat beløb til indfrielse af eksisterende lån ved omlægning af realkreditlån. |
Indklagede: | Lån & Spar Bank |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav som følge af for lavt ansat beløb til indfrielse af eksisterende lån ved omlægning af realkreditlån.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lån Spar Bank.
I januar 2015 rettede klageren henvendelse til banken, idet han ønskede at omlægge sit lån i realkreditinstituttet R1. Klageren ønskede samtidig en tillægsbelåning.
På et møde med klageren den 9. marts 2015 udarbejdede banken et tilbud med en specifikation vedrørende omlægning af lånet til et 2 % afdragsfrit lån på 2.980.000 kr. i realkreditinstituttet R2. Klagerens eksisterende lån var et fastforrentet 3,5 % lån med indledende afdragsfrihed og med en restgæld på 2.576.000 kr. Ved en fejl fra bankens side blev det eksisterende lån imidlertid indtastet, som om det var med afdrag. Som følge heraf blev restgælden beregnet til 2.547.830 kr. Beregningen af første års ydelse på det eksisterende lån indeholdt endvidere fejlagtigt 57.807 kr. i afdrag. I bankens specifikation var det eksisterende lån anført som ”Obligationslån med 10 års indl. afdragsfrihed.” Provenuet ved låneomlægningen var angivet til 291.376 kr.
Klageren besluttede sig på mødet for at gennemføre omprioriteringen og indgik samtidig en aftale om kurssikring af det nye lån.
Banken opsagde det eksisterende lån overfor R1 ved e-mail af 27. marts 2015, hvori hovedstolen korrekt var angivet til 2.576.000 kr.
Den 26. juni 2015 blev provenuet af det nye lån på 2.869.863,83 kr. overført til klagerens boligkonto. Den 29. juni 2015 blev det eksisterende lån indfriet med 2.576.000 kr. Provenuet af omlægningen blev opgjort til 263.554,65 kr., som blev afregnet til klageren.
Den 1. juli 2015 rejste klageren indsigelse mod resultatet af låneomlægningen.
Banken tilbød den 24. juli 2015 klageren et lån på 28.170 kr. svarende til differencen mellem det forventede og det faktiske provenu på samme vilkår som det for det nye lån hos R2. Banken har vedstået dette tilbud under klagesagen. Den 31. juli 2015 godtgjorde banken klageren R2’s gebyr på 4.000 kr. og bankens gebyr på 3.500 kr.
Parternes påstande
Den 10. august 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån Spar Bank skal udbetale et provenu på 291.376 kr.
Lån Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han indgik en konverteringsaftale med banken, hvorefter provenuet af omlægningen var 291.376 kr. Han havde kontakt til forskellige realkreditinstitutter, men besluttede sig for R2, som var billigst med bidragssatsen, og hvor låneomlægningen gav et provenu på 291.376 kr. Formålet med omlægningen var, at han kunne indfri to kassekreditter på i alt 230.000 kr. og samtidig få råd til nyanskaffelser.
Han besluttede sig for omlægningen ud fra forkerte forudsætninger. Bankens fejl medførte, at provenuet blev ca. 30.000 kr. mindre.
Banken er bundet af aftalen. Banken kan ikke blot fraskrive sig deres ansvar.
Det mindre provenu og det mindre rådighedsbeløb udgør et tab.
Lån har anført, at klageren ikke kan have været ubekendt med, at han med R1 havde aftalt, at lånet var afdragsfrit i en indledende periode på 10 år.
Klageren vil uberettiget opnå en gevinst ved udbetaling af en kompensation på 27.821,35 kr.
Klageren har modtaget en kompensation på 7.500 kr. svarende til de betalte gebyrer.
Klageren er ikke blevet påført et tab, men er blevet skuffet i sine forventninger til størrelsen af det endelige provenu.
Ankenævnets bemærkninger
Lån Spar Bank’s beregninger var behæftet med en fejl, idet udgiften til indfrielse af det eksisterende lån var ansat for lavt.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at låneomlægningen i sig selv ikke var økonomisk ufordelagtig for klageren.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort at have lidt et egentligt tab.
Banken har tilbudt klageren et supplerende lån på samme vilkår som i R2 til dækning af underskuddet, og banken har endvidere godtgjort klageren sit eget og realkreditinstituttet R2’s gebyrer på i alt 7.500 kr.
Ankenævnet finder ikke, at det kan pålægges banken at tilbyde klageren yderligere.
Ankenævnets afgørelseKlageren får ikke medhold i klagen.