Afgørelse

Rådgivning ved optagelse af valutalån til køb af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører, om Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med, at klageren og hans virksomhed optog valutalån til brug for investering i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande.

Sagens omstændigheder.

Klageren har oplyst, at han i 2006 havde et lånefinansieret investeringsprojekt, som han var utryg ved, i et andet pengeinstitut end Roskilde Bank. Han ønskede at skifte pengeinstitut.

Roskilde Bank har anført, at ultimo 2006 blev klageren - såvel som hans virksomhed [V] ApS - kunder i banken. Som privatkunde optog klageren et valutalån på 3,5 mio. kr. til køb af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. [V] ApS optog et valutalån på 12 mio. kr., hvoraf 2,5 mio. kr. blev anvendt til indfrielse af engagementet i klagerens tidligere pengeinstitut. Til sikkerhed for hele engagementet gav klageren pant i Dexia Dannevirke obligationer for 3,79 mio. kr. og i nominelt 7 mio. kr. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande samt i et ejerpantebrev på 3,5 mio. kr. Klageren har anført, at den samlede låntagning kun udgjorde ca. 12 mio. kr. Banken anbefalede ham at omlægge sine investeringer til investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande.

Den 16. januar 2007 købte klageren 29.429 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 94,95 for 2.798.474,98 kr. (inkl. kurtage på 4.191,43 kr.) til sit private depot nr. -303. Til sit andet private depot nr. -445 købte klageren 3.153 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande for 299.826,42 kr. (inkl. kurtage på 449,07 kr.). Klagerens samlede beholdning af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande i de to depoter udgjorde herefter i alt 32.582 stk. købt for i alt 3.098.301,40 kr.

Banken har fremlagt en investeringsprofil for klageren og oplyst, at den blev udarbejdet i november 2007. Af profilen fremgår:

"…

Basisoplysninger

…"

Til grund for vurderingen af klagerens risikovillighed i investeringsprofilen lå bl.a. klagerens besvarelse af 13 spørgsmål i en risikotest. Han kunne ved hvert spørgsmål vælge mellem tre svarmuligheder. Klageren valgte to gange det risikable svar og to gange et neutralt svar. Elleve gange valgte klageren det forsigtige svar herunder således:

Frem til september 2009 skiftede klagerens beholdninger af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande i depot nr. -303 og nr. -445 størrelse i forbindelse med forskellige køb, salg og omlægninger af depoterne.

Den 18. september 2009 solgte klageren 4.673 stk. af sin beholdning af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande fra depot nr. -303 til kurs 68,896 for 321.468,08 kr. (inkl. kurtage på 482,93 kr.).

Den 21. september 2009 solgte klageren sine sidste 26.998 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande fra depot nr. -303 til kurs 68,90 for 1.857.371,96 kr. (inkl. kurtage på 2.790,24 kr.). Han solgte samme dag sin beholdning på 3.613 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande fra depot nr. -445 til kurs 68,90 for 248.562,30 kr. (inkl. kurtage på 373,40 kr.).

Klageren havde herefter i september 2009 fra depot nr. -303 og nr. -445 solgt i alt 35.284 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande for i alt 2.427.402,34 kr.

Den 21. december 2009 indgav klageren til Ankenævnet en klage på egne og [V] ApS’ vegne vedrørende investeringerne i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande.

Ved brev af 12. maj 2010 afviste sekretariatet den del af klagen, som vedrørte [V] ApS, med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2 og 3, da sekretariatet fandt, at klagen angik et erhvervsmæssigt forhold. Sekretariatet henviste til, at klager fra aktie- og anpartsselskaber efter Ankenævnets faste praksis afvises, idet Ankenævnet har fundet, at klager fra selskaber ikke kan sidestilles med klager fra private, selvom det spørgsmål, klagen angår, også ville kunne opstå i et privat kundeforhold. Klageren blev oplyst om, at afvisningen på hans anmodning kunne indbringes for Ankenævnet. Klageren anmodede efterfølgende herom.

Banken har under sagens forberedelse for Ankenævnet fremlagt en opgørelse over klagerens private tab på investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande. Af opgørelsen fremgår, at klageren i 2007 og 2008 modtog udbytte af beviserne på i alt ca. 420.000 kr. og at tabet herefter udgør 214.933,09 kr. for depot nr. -303 og 24.476,40 kr. for depot nr. -445 svarende til i alt ca. 240.000 kr.

Klageren har i forbindelse med bankens opgørelse af tabet anført, at der skal korrigeres for betaling af ydelser på hans lån. Han har desuden opgjort sit og [V] ApS’ samlede tab på investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til ca. 3.300.000 kr.

Banken har under forberedelsen henvist til et generelt notat til brug for Ankenævnets behandling af klager over Roskilde Banks rådgivning om et investeringskoncept benævnt: Aktiv BoligInvest. Notatet tager udgangspunkt i dels Roskilde Banks generelle forretningsgange for rådgivning vedrørende investering i Aktiv BoligInvest og BankInvest Højrentelande, og dels disse forretningsganges overensstemmelse med god skik bekendtgørelsen. Der redegøres endvidere bl.a. for risikoklassificeringen i Aktiv BoligInvest og i BankInvest Højrentelande.

Banken har anført, at klagerens investeringer imidlertid ikke er oprettet som et Aktiv BoligInvest engagement. Klageren har anført, at problemstillingen ved hans engagement er den samme som ved Aktiv BoligInvest, uanset hvilken betegnelse hans engagement måtte have.

Parternes påstande.

Klageren har den 21. december 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank skal erstatte hans og [V] ApS’ tab på investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande, som er opgjort til 3.299.612 kr. plus omkostninger og renter.

Roskilde Bank har nedlagt påstand om afvisning for så vidt angår den del af klagen, som vedrører [V] ApS, og frifindelse i øvrigt.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at Ankenævnet har afgjort flere sager vedrørende Roskilde Banks investeringskoncept Aktiv BoligInvest (- hvor provenuet fra belåning af kundernes ejendom blev anvendt til køb af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande) til klagernes fordel (- fx afgørelse nr. 710/2009).

Hans engagement er identisk med de afgjorte sager vedrørende Aktiv BoligInvest. Han gav pant i sin private ejendom i forbindelse med optagelse af lån i udenlandsk valuta til brug for en gearet investering i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande.

Banken anbefalede ham denne investering ultimo 2006.

Han ønskede en lav risiko, hvilket banken var bekendt med. Den opfølgende fastlæggelse af hans risikoprofil i 2007 viste, at hans risikovillighed var "4".

Han følte sig tryg ved bankens rådgivning og accepterede investeringsarrangementet. Han er ikke verdensmester i investeringer og overlod dette til banken, hvilket blev understreget ved efterfølgende møder.

[V] ApS var oprindeligt en virksomhed som solgte systemer til 2-komponent-materialer. Grundet sygdom blev virksomhedens aktiviteter - bortset fra nogle bygninger - solgt. [V] ApS’ formål blev herefter omdannet til formueadministration samt investeringer. Bygningerne blev senere solgt. For at undgå en totalbeskatning af fortjenesten blev virksomheden opretholdt uden firmafunktion, men var egentlig hans private formue. Han ønskede bankens rådgivning i forbindelse med investeringen af midlerne.

Af vedtægterne for investeringsafdelingen fremgår, at investering i BankInvest Højrentelande er for investorer, som investerer frie midler med en lav risikoprofil. Heraf kan man så udlede, at investering for lånte midler nødvendigvis vil være med en højere risiko. Desuden ændredes afdelingens risikoklassifikation, hvilket banken ikke orienterede ham om, selvom banken var vidende om, at alle hans midler inkl. kapitalpension var investeret i disse værdipapirer. Tværtimod reinvesterede banken hans udbytte i papirerne.

Risikoen ved hans engagement må anses for usædvanlig stor, idet der var tale om en massiv investering alene i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande - hvilket Ankenævnet i de tidligere sager har fundet risikobetonet - samt belåning af friværdi. Han havde naiv tillid til banken og fornemmede ingen fare.

Banken har begået ansvarspådragende fejl.

Ankenævnet bør betragte hans samlede formue som privat.

Resultatet af investeringsarrangementet og Roskildes Banks nedtur er, at han nu skylder banken 2,8 mio. kr. som forlanges betalt. Dette er umuligt, da han er pensionist og uden nogen form for indtægt.

Roskilde Bank har bl.a. anført, at investeringen ikke var i strid med klagerens investeringsprofil fra november 2007, der viste mellem risiko.

Investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande var på investeringstidspunktet klassificeret som lav risiko.

Klagerens henvisning til Ankenævnets afgørelser vedrørende Aktiv BoligInvest er ikke relevant, da hans engagement ikke er ydet som et sådant.

Via sit investeringsselskab havde klageren et betydeligt kendskab til og erfaring med investeringsområdet. Han burde derfor være klar over den risiko, der var forbundet med køb af produktet BankInvest Højrentelande.

Risikoen ved investering i BankInvest Højrentelande var i perioden fra oktober 2004 til april 2009 klassificeret som "lav". Finanskrisen i 2008 medførte, at risikoen i april 2009 blev ændret til "høj". Det er ikke ansvarspådragende for banken, at klageren ikke blev underrettet herom.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder i overensstemmelse med nævnets faste praksis vedrørende selskaber, at den del af klagen som vedrører [V] ApS, må anses for erhvervsmæssig. Dette gælder uanset, hvorledes virksomhedens formue er opstået eller betragtes.

Ankenævnet tiltræder derfor, at denne del af klagen i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2 og 3 falder uden for nævnets kompetence.

Tre medlemmer – Henrik Bitsch, Carsten Holdum og Bent Olufsen – udtaler:

Vi lægger til grund, at klageren på bankens anbefaling valgte at optage et valutalån på ca. 3,5 mio. kr. som privatkunde og at investere ca. 3 mio. kr. i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande.

Vi finder, at der er en høj risiko forbundet med det omhandlede engagement. Denne risiko er begrundet i, at størstedelen af investeringen er lånefinansieret og at hele investeringen eller en altovervejende del blev foretaget i ét investeringsbevis.

Vi finder yderligere, at banken ikke i 2006, hvor investeringerne blev foretaget, eller frem til april 2009 berettiget kunne anse en investering i BankInvest Højrentelande i sig selv værende forbundet med lav risiko. Det påhviler generelt et pengeinstitut at foretage en selvstændig vurdering af risici ved produkter, som pengeinstituttet rådgiver om og sælger.

Vi finder det herefter ikke godtgjort, at banken forinden klagerens investeringer rådgav klageren fyldestgørende om den høje risiko forbundet hermed samt om mulige alternative investeringer med en større risikospredning, og at klageren foretrak de foretagne investeringer samt accepterede den hermed forbundne risiko.

På den anførte baggrund finder vi, at Roskilde Bank begik ansvarspådragende fejl ved rådgivningen af klageren i forbindelse med hans private investeringer i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande.

Banken har opgjort klagerens tab for depot nr. -303 til 214.933,09 kr. og for depot nr. -445 til 24.476,40 kr.

Vi lægger bankens opgørelse af klagerens tab til grund dog således, at klageren herudover skal godtgøres de renteudgifter på sit lån, som er relateret til købet af investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande.

Vi stemmer derfor for, at klagen tages til følge.

To medlemmer – Ole Jørgensen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Vi finder, at der efter parternes modstridende oplysninger er en sådan usikkerhed om omfanget af bankens rådgivning, at en afklaring heraf vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må ske ved domstolene, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1. Vi stemmer derfor for, at klagen afvises som uegnet til nævnsbehandling.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Såfremt klageren inden 8 uger efter afsigelsen af denne afgørelse anmoder herom, skal Roskilde Bank herefter inden 4 uger stille klageren som ovenfor anført.

Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, som vedrører [V] ApS.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.