Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Hæftelse for lån til andelsforening. Spørgsmål om berettiget forventning om, at hæftelsen var bortfaldet.

Sagsnummer: 393/1995
Dato: 08-05-1996
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Peter Nedergaard, Ole Simonsen
Klageemne: Udlån - hæftelse
Ledetekst: Hæftelse for lån til andelsforening. Spørgsmål om berettiget forventning om, at hæftelsen var bortfaldet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Ved gældsbrev af 23. januar 1991 ydede indklagedes Lystrup afdeling et lån på 60.000 kr. til en andelsforening. Klageren, der var medlem af andelsforeningen, underskrev gældsbrevet som solidarisk hæftende meddebitor for lånet sammen med de to øvrige andelshavere. Lånet blev anvendt til forbedring og istandsættelse af andelsforeningens ejendom.

Klageren udtrådte af andelsforeningen den 1. november 1991.

Bl.a. ved skrivelse af 11. november 1992 til andelsforeningen forsøgte indklagede at formå andelsforeningen til at foranledige, at andelsforeningens nye medlem indtrådte som meddebitor på lånet i stedet for klageren.

Ved erklæring af 18. februar 1993 bekræftede andelsforeningen, at klageren pr. 1. november 1991 var udtrådt af andelsforeningen "og dermed frigjort for alle de dermed forbundne forpligtelser over for kreditforening, pantebrevsholder og bank".

Ved skrivelse af 14. februar 1994 rettede indklagede henvendelse til klageren med henblik på at opnå aftale om afvikling af lånet.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han er frigjort for forpligtelserne i henhold til lånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Indklagede har under klagesagens behandling erklæret sig indforstået med, at klageren ikke hæfter for 7.000 kr. af lånets restgæld, som vedrører tilbageførsel af ydelser, som ikke blev tilbageført rettidigt.

Klageren har anført, at han i begyndelsen af 1992 blev bekendt med, at andelsforeningen havde fået et nyt medlem. Ca. et år senere blev han opmærksom på, at han formelt fortsat var meddebitor på lånet. Han henvendte sig straks til indklagede, der lovede snarest at bringe sagen i orden, således at den nye andelshaver indtrådte i hans sted som debitor. Afdelingen havde allerede henvendt sig til andelsforeningen for at få et møde i stand, og nye lånedokumenter lå klar til underskrift. Han gik herefter ud fra, at indklagede havde accepteret, at han var frigjort for forpligtelserne ifølge lånet. Frigørelsen var ikke betinget af, at gældsbrev blev underskrevet af den nye andelshaver. Indklagede rettede ikke henvendelse vedrørende lånet før februar 1994, og lånet fremgik ikke af kontoudskrifter eller indklagedes indberetning til skattevæsenet. Indklagede har ved sin accept af debitorskiftet og ved passivitet bibragt ham en berettiget forventning om, at han ikke hæftede for gælden.

Indklagede har anført, at der trods gentagne henvendelser til andelsforeningen aldrig blev præsenteret et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til eventuel frigivelse af klagerens forpligtelse, og at påtegning på gældsbrevet vedrørende den nye andelshavers overtagelse af hæftelsen for lånet i stedet for klageren ikke blev underskrevet. Det bestrides, at det på noget tidspunkt er meddelt klageren, at han var frigjort for forpligtelserne i henhold til lånet, ligesom indklagede ej heller ved passivitet har fortabt retten til at gøre kravet gældende. Man var ikke forpligtet til at fremsende kontoudtog eller årsopgørelse til klageren personligt. Disse blev løbende tilstillet andelsforeningen på ejendommens adresse.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har givet klageren tilsagn om, at han var frigjort for sin forpligtelse i henhold til lånet. Ankenævnet finder, at klageren måtte påregne, at frigørelse for hæftelsen i hvert fald var betinget af, at den nye andelshaver kunne godkendes som meddebitor på lånet, og at denne rent faktisk påtog sig at hæfte for lånet. Indklagede findes ikke at have udvist passivitet, der kan begrunde, at klageren er frigjort for hæftelsen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.