Afgørelse

Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med bevilling af forbrugslån og forhøjelse af kassekredit. Påstand om nedsættelse af rente.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Nordea Bank Danmark har pådraget sig et ansvar over for klageren i forbindelse med bevilling af lån og forhøjelse af kassekredit.

Sagens omstændigheder.

Klageren fik den 19. februar 2004 bevilget et lån på 20.000 kr. hos Nordea Bank Danmark. Desuden havde han en kassekredit. Det er ikke oplyst, hvornår kassekreditten blevet etableret.

Lån og kassekredit blev forhøjet flere gange i perioden 2004 – 2008. De største bevægelser var følgende:

Kassekredit:

11. februar 2005: Kassekredit forhøjet fra 10.000 kr. til 35.000 kr.

22. december 2007: Kassekredit forhøjet fra 35.000 kr. til 50.000 kr.

Lån:

10. februar 2005: Lån forhøjet med 66.156 kr. til køb af bil, nedskrivning af kassekredit og overtræk.

27. juli 2006: Lån forhøjet med 101.500 kr. til køb af bil + hifi anlæg.

27. februar 2007: Lån forhøjet med 50.994 kr. formentlig til indskud og flytning.

Desuden havde klageren i perioden en række ubevilgede overtræk i størrelsen op til ca. 3.500 kr.

Klagerens samlede gæld til banken var pr. 11. september 2009 197.712 kr. Klageren betaler en rente på 8,75 % af den del af gælden, der udgør 125.000 kr. og 14,5 % af gælden over dette beløb. Den differentierede rente fremgår af seneste gældsbrev og kreditkontrakt. Han betaler 3.000 kr. om måneden.

Parternes påstande.

Klageren har den 14. august 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark tilpligtes at nedsætte renten til 8,75 % på den del af hans gæld, som overstiger 125.000 kr.

Desuden mener han, at banken har handlet uetisk ved ikke at have frarådet ham at forhøje lån og kassekredit.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han er ufaglært, tjener en smule over mindstelønnen og bor i lejebolig. Den samlede gæld er blevet så stor, at der vil gå lang tid, før han er gældfri. Banken burde have frarådet ham at stifte gæld i så stort et omfang, som det er sket.

Nordea Bank Danmark har anført, at banken har forhøjet klagerens lån og kassekredit på klagerens egen foranledning. Klageren har løbende modtaget kontoudskrifter, hvor klageren har kunnet se, hvordan gælden har udviklede sig.

Banken har kreditvurderet klageren i forbindelse med hver enkelt udvidelse af lån og kassekredit. Det er bankens opfattelse, at den samlede gæld har været fuld forsvarlig set i forhold til klagerens indkomstforhold og rådighedsbeløb.

Der har været udarbejdet budgetberegninger, som er blevet udleveret til klageren, der også har modtaget kreditoplysninger i henhold til kreditaftaleloven.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte den aftalte rentesats.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Nordea Bank Danmark har ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med forhøjelse af klagerens lån og kassekredit i perioden 2004 – 2008. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at banken ifølge det oplyste har taget relevante oplysninger om klagerens økonomiske forhold i betragtning, når lån og kassekredit er blevet forhøjet, herunder har foretaget skøn over klagerens rådighedsbeløb.

Rentevilkårene for lån og kassekredit fremgår af aftalegrundlaget, og Ankenævnet finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte de aftalte vilkår.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.