Ikke-effektueret lån.
| Sagsnummer: | 567/1993 |
| Dato: | 02-05-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Gebyr - ikke-effektueret lån
|
| Ledetekst: | Ikke-effektueret lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 16. september 1993 henvendte den ene af klagerne sig i indklagedes Tårnby Torv afdeling. Ifølge indklagede anmodede klagerne om forhøjelse af et eksisterende kautionslån med 27.000 kr. til brug for køb af et sælgerpantebrev i klagernes ejerlejlighed. Ifølge klagerne var der alene tale om en forespørgsel om et sådant lån, idet klagerne var blevet stillet i udsigt at kunne købe pantebrevet.
Ved skrivelse af 21. september 1993 modtog klagerne meddelelse fra en ejendomsmægler om, at det omhandlede sælgerpantebrev var solgt. Den 23. september 1993 meddelte den ene af klagerne indklagede, at pantebrevet var solgt til anden side.
Den 29. september 1993 debiterede indklagede klagernes konto for 1.000 kr. vedrørende ekspeditionsgebyr i forbindelse med låneansøgningen. Klagerne orienteredes herom ved skrivelse af samme dato.
Indklagede har oplyst, at man i forbindelse med sagen har udarbejdet låneaftale og ejerpantebrev samt oprettet sikkerhedsdepot, ligesom der er udfærdiget indstilling om lånet samt sikkerhedsbeskrivelse for depotet.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale de 1.000 kr. med tillæg af renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de alene ønskede oplyst, om det var muligt at opnå et lån til eventuelt køb af pantebrevet, som de ikke havde sikkerhed for at kunne købe.
Indklagede har anført, at begge klagere den 17. september 1993 ved et møde i afdelingen fik oplyst, at det ønskede lån ikke kunne ydes som en forhøjelse af det eksisterende lån. Sagsbehandleren oplyste, at han ville indstille bevilling af lånet mod pant i klagernes ejendom. Den 20. september 1991 ringede den ene af klagerne og fik da oplyst, at lånet var bevilget som indstillet, og at der nu ville blive udfærdiget de nødvendige dokumenter til underskrift. Ved telefonsamtaler den 23. september 1993 fremgik det, at klagerne var klar over, at lånedokumenterne var udfærdigede. Gebyret er fastsat på baggrund af det tidsforbrug, der er medgået til sagens behandling. Klagernes henvendelse var ikke en orienterede forespørgsel om muligheden for et lån, men en konkret anmodning, som ønskedes behandlet. Klagerne måtte påregne, at indklagede ville kræve betaling for det arbejde, låneansøgningen afstedkom.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det foreliggende lægger Ankenævnet til grund, at lånet har været drøftet på møder den 16. og 17. september 1993 og under en telefonsamtale den 20. september 1993, at indklagede under den sidstnævnte samtale tilkendegav, at de nødvendige dokumenter nu ville blive udfærdiget, og at klagerne ikke eller i hvert fald ikke tilstrækkelig tydeligt har tilkendegivet, at der alene var tale om en forespørgsel om muligheden for at få bevilget lånet. Indklagede findes under disse omstændigheder at være berettiget til at forlange et gebyr. Ankenævnet finder imidlertid, at det opkrævede gebyr på 1.000 kr. efter omstændighederne overstiger det rimelige og passende kan nedsættes til 500 kr.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger kreditere klagernes konto med 500 kr. med valør 29. september 1993. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.