Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Klage fra udlejer af spilleautomater, der havde kautioneret for lejers pengeinstitutengagement, afvist.

Sagsnummer: 124 /1999
Dato: 09-09-1999
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Leif Nielsen, Bjarne Lau Pedersen, Allan Petersen
Klageemne: Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst: Klage fra udlejer af spilleautomater, der havde kautioneret for lejers pengeinstitutengagement, afvist.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører en klage fra en udlejer af spilleautomater, som havde kautioneret for lejers engagement hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Ved kautionserklæring af 15. august 1996 påtog klageren sig selvskyldnerkaution begrænset til 40.000 kr. for en kassekredit på 120.000 kr., som indklagede ved kassekreditkontrakt af s.d. ydede to kunder (debitor) til disses drift af et værtshus. Klageren, der driver et firma for morskabsautomater, havde automater installeret i værtshuset. Kreditten skulle nedskrives med 1.000 kr. månedligt, og kautionen skulle nedskrives med 500 kr. månedligt. Nedskrivning skulle ske første gang den 1. oktober 1996.

Til sikkerhed for debitors engagement med indklagede havde indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 200.000 kr. i en ejendom tilhørende debitor og et ejerpantebrev på 30.000 i en anden ejendom tilhørende debitor.

I september 1997 blev der, efter at debitor havde misligholdt engagementet, afholdt tvangsauktion over den ejendom, der var behæftet med ejerpantebrevet på 200.000 kr. Indklagede opgjorde sit tilgodehavende pr. auktionsdagen til 299.692 kr. og opnåede dækning for 219.862 kr.

Ved skrivelse af 25. september 1997 anmodede indklagede klageren og medkautionisten om at indfri kautionen, som blev opgjort til 36.000 kr. for hver, svarende til 40.000 kr. nedskrevet med 500 kr. månedligt i perioden 1. oktober 1996 til 1. maj 1997. Klageren og medkautionisten betalte det opkrævede beløb.

Af de under sagen fremlagte bilag fremgår, at klageren og medkautionisten i perioden 19. januar - 4. december 1998 via deres advokat korresponderede med indklagede og indklagedes advokat om kautionerne. Klageren stillede bl.a., navnlig på grundlag af det sekundære pant, krav om en specificeret opgørelse over indklagedes tilgodehavende hos debitor pr. auktionsdagen. Af korrespondancen fremgår endvidere, at ejerpantebrevet på 30.000 kr. blev indfriet i januar 1998, hvilket medførte en positiv saldo på debitorernes engagement med indklagede på 16.609 kr. Ved skrivelse af 4. december 1998 fremsendte indklagede dette beløb til advokaten til fordeling mellem klageren og medkautionisten.

Parternes påstande.

Den 17. marts 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 27.695,50 kr. svarende til 36.000 kr. med fradrag af halvdelen af 16.609 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede under hensyn til hans sekundære panteret i ejerpantebrevet på 200.000 kr. var forpligtet til at fremkomme med en specificeret opgørelse af sit tilgodehavende pr. auktionsdagen. Da den sekundære panteret blev noteret af indklagede, udgjorde indklagedes engagement med debitorerne 226.941 kr., og indklagede var ikke berettiget til efterfølgende at udvide engagementet til skade for ham, idet indklagedes eventuelle tilgodehavende ud over det anførte beløb måtte respektere hans "pant" på 36.000 kr. Kreditten er tilsyneladende ikke blev nedskrevet med 1.000 kr. månedligt. Hans forudsætninger for kautionen er hermed bristet, og med henvisning til § 41 i bank- og sparekasseloven gøres det gældende, at indklagedes ret til betaling i henhold til kautionen er bortfaldet.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører et erhvervsmæssigt engagement. Klageren har som led i driften af sit firma haft automater installeret i debitors værtshus. Klageren vurderede, at der ikke ville gå lang tid, før en eventuel forpligtelse var tjent ind. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at ejerpantebrevet på 200.000 kr. lå til sikkerhed for debitors samlede engagement, som på tidspunktet for noteringen af den sekundære håndpantsætning udgjorde 226.941 kr. Dette beløb, som den sekundære håndpanteret skulle respektere, blev ikke dækket fuldt ud ved tvangsauktionen. Kreditten, som klageren kautionerede for, var ikke misligholdt før i april 1997, og klageren har fået rettidig meddelelse herom, jf. bank- og sparekasselovens § 41. De periodevise overtræk, som kontoen udviste før april 1997, blev hurtigt inddækket og var ikke af en sådan karakter, at man betragtede kontoen som misligholdt. Klageren, der tømte sine automater i værtshuset 1 - 2 gange om ugen, var bekendt med debitors økonomiske situation, og nævnte ved flere lejligheder i foråret 1997, at det så ud til, at omsætningen var faldende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det er oplyst, at klageren, på det tidspunkt hvor han påtog sig kautionen for debitors driftskredit, som led i sit erhverv havde installeret automater i debitors værtshus. På den baggrund finder Ankenævnet, at klagen må anses at angå et erhvervsmæssigt kundeforhold og at falde uden for nævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 2 og 3.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.