Valutaterminsforretning.
| Sagsnummer: | 68/1991 |
| Dato: | 23-05-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Jørn Ravn, Niels Bolt Jørgensen, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - indgåelse
|
| Ledetekst: | Valutaterminsforretning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I juni måned 1990 indgik klageren med indklagede en rammeaftale vedrørende indgåelse af valutaterminsforretninger op til modværdien af 1 mio. dkr., som indklagede stillede til rådighed for klageren. Til sikkerhed herfor deponeredes et kontantbeløb på en sikringskonto. I aftalen var bl.a. anført, at:
"Indgåelse og lukning af valutaterminsforretninger sker efter forudgående aftale med mig/os og for min/vor risiko, idet jeg/vi dog er indforstået med, at [indklagede] uden ansvar for banken lukker indgåede valutaterminsforretninger på forretningens afviklingsdato (normalt 2 bankdage før forfald).
Undertegnede er bekendt med, at dette limit for valutaterminsforretninger, der er reguleret af denne anmodningsskrivelse, til enhver tid - uden varsel - kan tilbagekaldes/opsiges såvel fra [indklagede] som fra min/vor side."
Den 17. januar 1991 kontaktede klageren telefonisk indklagede med henblik på at låne et beløb i US-dollar og placere beløbet i DEM/Dkr. Klageren drøftede en sådan forretning med en medarbejder hos indklagede.
Klageren blev kort efter kontaktet telefonisk af indklagede, der meddelte, at man ikke ønskede at indgå valutaterminsforretning i US-dollar med henvisning til, at valutamarkedet var meget uroligt, hvorfor man ikke ville lade klageren løbe en sådan risiko som privatkunde.
Ved skrivelse af 28. januar 1991 til indklagede anmodede klageren om, at indklagede godtgjorde klageren det beløb, som indklagede havde forhindret klageren i at opnå ved indgåelse af en valutaforretning.
Ved skrivelse af 31. januar 1991 til klageren bekræftede indklagede afvisningen af den ønskede forretning pr. 17. januar samt tilbagekaldte den klageren bevilgede limit på 1 mio. kr. Samtidig frigav indklagede indeståendet på sikringskontoen. Indklagede afslog endvidere at godtgøre klageren noget beløb.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale et beløb, som hvis den omhandlede forretning var gennemført.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede har undladt at informere klageren om, at man generelt ikke ønskede at indgå forretninger af den omhandlede art. Klageren har endvidere betalt for oprettelsen af to konti i forbindelse med rentearbitrageforretninger, hvorfor indklagede ikke er berettiget til at nægte klageren at indgå sådanne forretninger. Uanset om indklagede ifølge kontrakten kan opsige denne, følger det ikke heraf, at indklagede kan nægte klageren at indgå en konkret forretning, og aftalen er da også først opsagt den 31. januar 1991. Ved den telefoniske henvendelse den 17. januar havde indklagede indledningsvis accepteret indgåelsen af en US-dollarforretning. Indklagedes medarbejder skulle alene undersøge r om placeringen skulle foretages i DEM eller Dkr.
Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med den telefoniske kontakt den 17. januar 1991, hvor klageren orienteredes om, at indklagede ikke ønskede at indgå forretninger i US-dollars, da tillige blev oplyst om, at indklagede ville overveje rammeaftalens fortsatte beståen, og at man ville vende skriftligt tilbage overfor klageren. Indklagede har endvidere gjort gældende, at det ikke følger af den indgåede aftale, at indklagede har pligt til at indgå aftaler med klageren, hvis man skønner, at en sådan aftale vil være for risikobetonet. Hertil kommer, at indklagede i henhold til den indgåede aftale er berettiget til uden varsel at opsige den indgåede limit vedrørende valutaforretninger, hvilket er sket den 31. januar 1991. Da den til sikringskontoen hørende limit har stået til klagerens disposition indtil opsigelsen, og da klageren fortsat er kunde hos indklagede, har klageren endvidere ikke krav på tilbagebetaling af gebyrer vedrørende konti. Med hensyn til indklagedes generelle politik omkring indgåelse af valutaterminsforretninger har indklagede valgt at undlade at udsende en generel meddelelse herom, idet der er tale om en individuel vurdering af engagementer foretaget i lyset af indklagedes generelle beslutning om en mere tilbageholdende markedsføring af dette produkt.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede findes ikke i henhold til parternes aftale at have været forpligtet til at indgå valutaterminsforretninger som ønsket af klageren. Allerede som følge heraf tages klagen ikke til følge, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.