Afgørelse

Fastkursaftale. Ophævelse. Rådgiveransvar.

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i marts 2003 låneomlægningstilbud, tinglysningsaftale samt fastkursaftale til klageren. Af lånetilbudet fremgik det, at det tilbudte lån skulle have 1. prioritet, og at andre lån eller hæftelser i ejendommen enten skulle indfries eller rykke. Ifølge tinglysningsaftalen skulle instituttet forestå ekspeditionerne i forbindelse med låneomlægningen, herunder tilbagerykning af et ejerpantebrev på 900.000 kr. I henhold til tinglysningsaftalen var der indgået fastkursaftale til afvikling den 16. april 2003, hvilket indebar, at udbetalingsbetingelserne, herunder indlevering af det originale ejerpantebrev, skulle være opfyldt senest den 27. marts 2003. Det fremgik endvidere, at klageren forpligtet til at betale afholdte udlæg, herunder gebyrer og omkostninger, hvis sagen ikke kunne gennemføres som følge af forhold, der ikke kunne tilregnes instituttet. Instituttet ophævede den 9. april 2003 fastkursaftalen som misligholdt og bad klageren om at indbetale 10.394 kr. til dækning af kurstab og gebyr. Klageren indbetalte den 11. april 2003 det krævede beløb. I maj 2003 krævede klageren, at instituttet refunderede beløb, idet klageren henviste til, at fastkursaftalen var indgået efter råd fra instituttet, som imidlertid ikke havde sikret sig, at alle nødvendige forudsætninger var til stede, inden aftalen blev underskrevet. Aftalen havde nemlig ikke kunnet gennemføres, idet ejerpantebrevet var bortkommet. Instituttet afviste klagerens krav med henvisning til, at hun to gange var blevet rådgivet om, at det var en forudsætning for indgåelsen af fastkursaftalen, at klageren var i besiddelse af det omhandlede pantebrev, hvilket klageren i begge tilfælde havde bekræftet.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle tilbagebetale hende 10.394 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke, at klageren havde godtgjort, at instituttet forud for indgåelse af fastkursaftalen havde kendskab til ejerpantebrevets bortkomst. Nævnet henviste herved til oplysningerne i lånetilbud og tinglysningsaftale. Nævnet bemærkede videre, at det lå uden for instituttets rådgivningsforpligtelse ved indgåelsen af fastkursaftalen at sikre sig ved fysisk forevisning, at det originale pantebrev var i klagerens besiddelse. Nævnet frifandt derfor instituttet.