Spørgsmål om indsigelser mod ikke vedkendte betalingstransaktioner i 2016 blev fremsat for sent. Betalingstjenestelovens § 63. 13 måneders frist.
| Sagsnummer: | 346/2021 |
| Dato: | 24-05-2022 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina B. Konge, Kritte Sand Nielsen, Tina Thygesen, Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - passivitet
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om indsigelser mod ikke vedkendte betalingstransaktioner i 2016 blev fremsat for sent. Betalingstjenestelovens § 63. 13 måneders frist. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om indsigelser mod ikke vedkendte betalingstransaktioner i 2016 blev fremsat for sent. Betalingstjenestelovens § 63. 13 måneders frist.
Sagens omstændigheder
Klageren har siden 2010 været kunde i Nordea Danmark, hvor han har en konto med et tilknyttet Nordea Pay kort. Klageren har ligeledes siden 2010 haft adgang til netbank.
Den 26. oktober 2020 indgav klageren en indsigelsesblanket til banken, hvor han gjorde indsigelse mod otte netbankoverførsler på i alt 29.820 kr. Overførslerne fandt sted fra den 5. oktober 2016 til den 31. oktober 2016. Klageren anførte i rubrikken hændelsesforløb:
”Se - politirapporten.
[K] har stjålet min nemid fra min jakke, hvor jeg havde den i en pung og mine koder i en anden pung.
Jeg er meget syg, har [navn på sygdom] i hele kroppen, derfor har jeg hukommelsesproblemer, og skulle have det i mine to punge.”
Af indsigelsesblanketten fremgik endvidere, at klageren havde opdaget, at beløbet var hævet den 1. november 2016, og at klageren havde politianmeldt forholdet.
Den 3. marts 2020 sendte klageren en anmeldelseskvittering af 1. november 2016 fra politiet, hvoraf fremgår, at klageren samme dag havde anmeldt et strafbart forhold til politiet. Forholdet var journaliseret som bedrageri, og det fremgik af anmeldelsen, at klageren var forurettet i sagen.
Den 6. maj 2021 afviste banken at behandle klagerens indsigelse, idet overførslerne var foretaget i 2016, og klageren først havde gjort indsigelse i 2020.
Den 9. august 2021 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Klageren har anført, at han sammen med en bekendt dagen efter, at han havde anmeldt sagen til politiet, personligt henvendte sig i banken i november 2016 vedrørende de ikke vedkendte overførsler.
Banken har bestridt at have modtaget en indsigelse fra klageren tilbage i 2016.
Klageren har under sagens forberedelse i Ankenævnet fremlagt en erklæring af 21. juli 2021 fra hans bekendt, hvoraf følgende fremgår:
”Jeg bekræfter, at jeg [navn] har været sammen med [klageren] i Nordea Banken i november 2016. Jeg har hjulpet [klageren] med at melde at der blev stjålet penge fra hans konto, fordi en bankmedarbejder bevilgede en overtræk til [klagerens] konto på 15.000 kr. til en mand som ringede til banken og udgav sig for [klageren].
[Klageren] meldte sagen til Nordea, hvor jeg var med ham som en tolk. Vi har talt med en bankmedarbejder om sagen og fik oplyst at sagen skal være rettet til retten i Polen, fordi penge blev trukket fra hans konto i Polen, og at banken kan ikke hjælpe med sagen.”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre de ikke vedkendte transaktioner til hans konto.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at K i 2016 stjal hans NemID med adgangskoder. Derefter optog K lån og oprettede overtræk (debet) i banken på 15.000 kr.
Det bestrides, at sagen er forældet og blev anmeldt for sent til banken.
Sagen blev anmeldt personligt til banken i 2016 lige efter, at den blev anmeldt til politiet. Han har fremlagt en erklæring, hvori hans bekendt, der var med i banken som hans tolk, bekræfter anmeldelsen til banken.
Bankmedarbejderen informerede ham om, at sagen skulle være sendt til den polske ret, fordi pengene blev trukket fra hans konto i Polen. Han havde ingen penge på kontoen - det hele blev stjålet, og banken informerede ham også om, at den ikke var i stand til at hjælpe ham. Til sidst fik han et lån på 100 kr.
Det var en fejl fra bankens side at bevilge et overtræk på 15.000 kr. på hans konto til en mand, som ringede til banken og udgav sig for at være ham. Der var intet grundlag for at give ham et overtræk på kontoen, da han på dette tidspunkt havde en indkomst på 5.080 kr. pr. måned.
Andre lån, som K optog i hans navn, blev annulleret af retten og omskrevet til K’s konto.
Han er i øvrigt ikke i stand til at betale tilbage, idet han har store problemer med helbredet, bruger mange penge på medicin og har en meget lav indkomst - førtidspension – 4.400 kr. pr. måned.
Nordea Danmark har anført, at klageren opdagede de omtvistede betalinger foretaget i perioden fra den 5. oktober 2016 til den 31. oktober 2016 senest den 1. november 2016, hvor han anmeldte forholdet til politiet.
Klagere gjorde imidlertid først indsigelse over for banken mod betalingerne den 26. februar 2020 og dermed ikke inden for fristen på 13 måneder fra debiteringstidspunktet, jf. betalingslovens § 97, stk. 1, hvorfor klageren ikke længere kan gøre indsigelsen gældende over for banken som udsteder af betalingskortet.
Det bestrides, at banken har modtaget en indsigelse fra klageren i 2016.
I øvrigt har klageren mistet sin ret til at gøre indsigelse over for banken vedrørende en uautoriseret betalingstransaktion, idet han ikke har gjort indsigelse snarest muligt efter at have konstateret de omtvistede betalinger, jf. betalingslovens § 97, stk. 1, jf. fast praksis i Ankenævnet vedrørende forståelsen af ”snarest muligt”.
Herudover har klageren udvist retsfortabende passivitet.
Endvidere blev betalingerne til K enten foretaget af klageren selv eller med klagerens accept.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren har siden 2010 været kunde i Nordea Danmark, hvor han har en konto med et tilknyttet Nordea Pay kort. Klageren har ligeledes siden 2010 haft adgang til netbank.
Den 26. oktober 2020 indgav klageren en indsigelsesblanket til banken, hvor han gjorde indsigelse mod otte netbankoverførsler i perioden fra den 5. oktober 2016 til den 31. oktober 2016 på i alt 29.820 kr.
Af indsigelsesblanketten fremgik endvidere, at klageren havde opdaget, at beløbet var hævet den 1. november 2016, og at klageren havde politianmeldt forholdet.
Banken afviste at behandle klagerens indsigelse, idet overførslerne var foretaget i 2016, og klageren først havde gjort indsigelse i 2020.
Det fulgte af den dagældende lov om betalingstjenester § 63 (nu betalingslovens § 97), at indsigelser mod uautoriserede betalingstransaktioner skulle være udbyderen (banken) i hænde senest 13 måneder efter debiteringen af den pågældende transaktion. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor udbyderen har meddelt oplysning om transaktionerne eller stillet oplysninger til rådighed.
Henset til parternes modstridende opfattelse heraf finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at klageren henvendte sig personligt i banken i november 2016 vedrørende de ikke vedkendte overførsler. Da klageren først skriftligt gjorde indsigelse mod betalingstransaktionerne over for banken i oktober 2020, hvilket er mere end 13 måneder efter, at klageren den 1. november 2016 opdagede transaktionerne, finder Ankenævnet, at et eventuelt krav er bortfaldet, jf. den dagældende lov om betalingstjenester § 63 (nu betalingslovens § 97).
Et eventuelt krav mod banken vedrørende transaktionerne og den af klageren påståede personlige henvendelse til banken i 2016 må endvidere under alle omstændigheder nu anses for forældet, jf. forældelseslovens § 3, hvorefter forældelsesfristen er tre år.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.