Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om henstand og nedskrivning af gæld.

Sagsnummer: 272 /2016
Dato: 14-03-2017
Ankenævn: John Mosegaard, Flemming Pristed, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Anna-Marie Schou Ringive
Klageemne: Akkord - afslag
Udlån - ydelse
Ledetekst: Krav om henstand og nedskrivning af gæld.
Indklagede: Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om henstand og nedskrivning af gæld.

Sagens omstændigheder

I 2011 købte klageren en ejerlejlighed for 1.595.000 kr. Lejligheden blev finansieret ved et realkreditlån på 1.239.000 kr. i Nordea Kredit og et boliglån i Nordea Bank på 415.000 kr. Banken har oplyst, at der ved en fejl fra bankens side ikke blev tinglyst et pantebrev til sikkerhed for boliglånet.

Ved udgangen af 2015 var boliglånet nedbragt til 262.304,98 kr. Ifølge kontoudskrift pr. 31. december 2015 udgjorde renten på boliglånet 6,608 % p.a.

Med overtagelsesdag den 1. februar 2016 solgte klageren lejligheden for 1.625.000 kr. Realkreditlånet blev indfriet i forbindelse med salget, mens boliglånet ikke blev indfriet.

Den 7. maj 2016 oplyste klagerens ægtefælle, H, banken om, at lejligheden var solgt. H anmodede samtidig om henstand med boliglånet, da hun skulle overgå til kontantydelse. H oplyste endvidere, at parret havde solgt deres bil. I en e-mail til klageren af 19. maj 2016 anførte banken, at klageren ikke havde handlet i god tro i forbindelse med salget af lejligheden. Banken har efterfølgende beklaget dette udsagn overfor klageren. I en e-mail af 9. juni 2016 oplyste banken, at den ville arbejde på en løsning, hvor boliglånet blev omlagt til et forbrugslån. I en e-mail af 12. juni 2016 svarede klageren, at lånet var et boliglån og ikke et forbrugslån.

I e-mail til banken af 11. august 2016 anmodede klageren om en saldokvittering på lånet.

Den 26. august 2016 indgav klageren klage til Ankenævnet

Pr. den 30. september 2016 var lånet nedbragt til 246.363,77 kr.

Den 28. oktober 2016 tilbød banken efter at have modtaget økonomisk materiale fra parret, at boliglånet, klagerens forbrugslån og en kredit tilknyttet klagerens grundkonto blev samlet i et nyt lån på ca. 461.000 kr. med en variabel rente på for tiden 10,25 % p.a., en indledende henstand i seks måneder og en løbetid på 20 år, hvilket svarede til en månedlig bruttoydelse på ca. 4.300 kr. Klageren afviste tilbuddet.

Parternes påstande

Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige skal tilbyde ham midlertidig henstand med boliglånet og/eller en saldokvittering samt at Ankenævnet skal foretage en uvildig vurdering af forløbet.

Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at H efter at være blevet opsagt på grund af sygdom kom på offentlig ydelse, som ophørte den 30. november 2016. Som følge heraf var deres økonomi meget presset. De solgte derfor lejligheden og deres bil.

Provenuet ved salget af lejligheden blev brugt til ejendomsmæglersalær, istandsættelse af en tidligere lejelejlighed og indskud til deres nuværende lejebolig.

Banken tilbød dem ikke hjælp i deres udsatte økonomiske situation, men anklagede dem i stedet for ikke at handle i god tro. De modtog ikke nogen rådgivning eller hjælp fra banken. De var nødsaget til at flytte deres nemkonto til andet pengeinstitut. Banken kræver nu, at boliglånet omlægges til et forbrugslån.

Som følge af deres økonomiske situation er de ikke længere i stand til at overholde engagementet med banken. De har derfor brug for midlertidig henstand frem til 2017, hvor deres yngste barn har færdiggjort folkeskolen. De er ikke i stand til at overholde den af banken den 28. oktober 2016 foreslåede aftale.

Det er ikke rimeligt, at de skal hæfte for bankens fejl og mangler.

Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige har anført, at klageren ikke bestrider at hæfte for gælden i banken.

Banken har beklaget forløbet overfor klageren, herunder at klageren følte sig mistænkeliggjort i forbindelse med henvendelsen til banken i maj 2016.

Klageren har ikke krav på, at banken afskriver en del af gælden eller giver ydelseshenstand.

Banken har uden at være forpligtet hertil fremlagt et løsningsforslag, som indeholder en ydelseshenstand i seks måneder. Klageren har afvist løsningsforslaget.

Det falder udenfor Ankenævnets kompetence at pålægge banken at eftergive gæld eller give ydelseshenstand.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har ikke bestridt, at han hæfter for boliglånet, som han optog i Nordea Bank i 2011.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en nedskrivning af gælden eller at acceptere en bestemt afvikling af gælden.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnet lægger til grund, at banken ikke har opsagt eller omlagt boliglånet som følge af salget af lejligheden, og Ankenævnet har således ikke taget stilling til dette spørgsmål.

Banken har under klagesagen tilbudt, at boliglånet, klagerens forbrugslån og en kredit tilknyttet klagerens grundkonto blev samlet i et nyt lån med en variabel rente på for tiden 10,25 % p.a., en indledende henstand i seks måneder og en løbetid på 20 år.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.