Alskyldserklæring. Provenu af realisation af pant delvis anvendt til dækning af en af to pantsætteres særgæld.
| Sagsnummer: | 193/1996 |
| Dato: | 06-12-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Pant - omfang
|
| Ledetekst: | Alskyldserklæring. Provenu af realisation af pant delvis anvendt til dækning af en af to pantsætteres særgæld. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved gældsbrev af 4. oktober 1990 ydede indklagedes Christianshavns afdeling klagerens og dennes dalevende samlever et billån på 119.500 kr. Til sikkerhed for skadesløs betaling af, hvad klageren og samleveren til enhver tid måtte være eller blive indklagede skyldig, fik indklagede ved håndpantsætningserklæring af samme dato håndpant i et løsøreejerpantebrev på 110.000 kr. i klagerens og samleverens bil.
Ved håndpantsætningserklæring underskrevet af klageren den 28. november 1991 fik indklagede håndpant i klagerens værdipapirdepot til sikkerhed for skadesløs betaling af, hvad klageren og samleveren til enhver tid måtte være eller blive indklagede skyldig.
Ved gældsbrev af 5. marts 1993 ydede indklagede klageren og samleveren et nyt billån på 49.000 kr. Samme dato underskrev klageren og samleveren en håndpantsætningserklæring, hvorefter løsøreejerpantebrevet på 110.000 kr., som nu havde pant i klagerens og samleverens to biler, skulle ligge til sikkerhed for skadesløs betaling af, hvad klageren og samleveren til enhver tid måtte være eller blive indklagede skyldig.
Ved gældsbrev underskrevet af samleveren den 18. januar 1994 ydede indklagede samleveren et lån på 10.500 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.030 kr., første gang den 28. februar 1994. Indklagede har oplyst, at lånet blev anvendt til inddækning af overtræk på samleverens konto.
Den 15. juni 1994 døde samleveren.
Ved skrivelse af 20. september 1994 gav klageren indklagede fuldmagt til at realisere værdipapirdepotet og at anvende provenuet til nedbringelse af sin gæld til indklagede. Indklagede har oplyst, at realiseringen af depotet indbragte et provenu på 22.339,50 kr., som blev anvendt til nedbringelse af det ene billån.
Indklagede har oplyst, at klageren foranledigede bilerne solgt, hvorved der fremkom et provenu på 52.000 kr. Af dette provenu overførte indklagede 6.403,58 kr. til indfrielse af restgælden på det af den nu afdøde samlever optagne lån på opr. 10.500 kr., mens det resterende provenu på 38.684,92 kr. blev overført til billånene.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at overføre 6.403,58 kr. til nedbringelse af restgælden på billånene.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede ikke var berettiget til at anvende 6.403,58 kr. af provenuet ved bilsalget til indfrielse af samleverens særgæld. Hun var ikke bekendt med, at indklagede havde ydet samleveren lånet på 10.500 kr., hvorfor hun er uforstående over for, at hun er blevet pålagt at hæfte herfor. Indklagede burde i hvert fald have givet hende meddelelse om den udvidede hæftelse.
Indklagede har anført, at provenuet fra værdipapirdepotet ikke blev anvendt til dækning af samleverens særgæld, men i overensstemmelse med klagerens instruks blev overført til nedskrivning af det ene billån. Både samleveren og klageren havde håndpantsat løsøreejerpantebrevet med pant i bilerne til sikkerhed for alt mellemværende, hvorfor man var berettiget til at anvende en del af provenuet ved bilsalget til indfrielse af samleverens gæld.
Ankenævnets bemærkninger:
Løsøreejerpantebrevet på 110.000 kr. blev af klageren og dennes samlever håndpantsat til indklagede i forbindelse med, at indklagede ydede håndpantsætterne et billån. Uanset at det af håndpantsætningserklæringen fremgår, at håndpantsætningen skete til sikkerhed for, hvad klageren og samleveren til enhver tid måtte være eller blive indklagede skyldig, finder Ankenævnet, at klageren berettiget kunne forvente, at provenuet ved realiseringen af pantet forlods ville blive afskrevet på billånene. Ankenævnet finder herefter, at indklagede kun var berettiget til at anvende et eventuelt overskydende provenu efter indfrielsen af billånene til inddækning af samleverens lån. Idet Ankenævnet lægger til grund, at restgælden på billånene på tidspunktet for indfrielsen af samleverens lån oversteg 6.403,58 kr.