Indsigelse mod hæftelse for kredit og lån til brug for landbrug tilhørende klagerens daværende ægtefælle. Overtræk på fælles kredit.
| Sagsnummer: | 105/2020 |
| Dato: | 18-10-2021 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Jimmy Bak, Jacob Ruben Hansen, Finn Borgquist. |
| Klageemne: |
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse for kredit og lån til brug for landbrug tilhørende klagerens daværende ægtefælle. Overtræk på fælles kredit. |
| Indklagede: | Ringkjøbing Landbobank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for kredit og lån til brug for landbrug tilhørende klagerens tidligere ægtefælle.
Sagens omstændigheder
Klagerens tidligere ægtefælle, M, var kunde i Ringkjøbing Landbobank. I 2002 købte M en landbrugsejendom for 1.020.000 kr. Klageren har oplyst, at hun flyttede ind på ejendommen i april 2003, og at hun blev kunde i Ringkjøbing Landbobank i vinteren 2003/2004, hvor hun skrev under på M’s erhvervskredit -510. I marts 2005 blev klageren og M gift. Efter en brand på ejendommen i 2008 blev der opført et nyt stuehus.
I sagen er fremlagt aftaler om erhvervskreditten fra 2010, 2012, 2014 og 2018, hvori klageren og M var anført som debitorer. I 2010 blev kreditten forhøjet med 1.100.000 kr. til 1.200.000 kr., og banken fik sikkerhed for M’s og/eller klagerens gæld til banken i et ejerpantebrev på 1.200.000 kr. i ejendommen. Ejerpantebrevet respekterede to foranstående realkreditlån med hovedstole på 1.300.000 kr. og 2.220.000 kr. Klageren hæftede ikke for realkreditlånene i ejendommen, men tiltrådte i november 2014 som ægtefælle pantsætning vedrørende et realkreditlån med hovedstol på 1.320.000 kr. I oktober 2012 blev der indgået aftale om et kreditmaksimum på erhvervskreditten på 200.000 kr. Den 6. februar 2014 underskrev klageren og M som debitorer en aftale om erhvervskreditten med en trækningsret på 300.000 kr.
Banken har fremlagt sine notater vedrørende rådgivningsmøder med M og klageren i oktober 2014, august 2015 og maj 2016 vedrørende regnskab, kredit, drift af landbruget og parrets privatforbrug.
Den 17. april 2018 underskrev klageren og M som debitorer en aftale om erhvervskreditten med en trækningsret på 150.000 kr. og en variabel rente på for tiden 8,25 % p.a. Kreditten skulle genforhandles senest den 1. september 2018. Klageren og M havde som fælleskontohavere gensidig fuldmagt til at disponere over erhvervskreditten. Den 17. april 2018 underskrev klageren og M endvidere som debitorer et gældsbrev vedrørende et erhvervslån -656 på 1.225.000 kr. med en løbetid på cirka 15½ år og en variabel rente på for tiden 8,25 % p.a. Lånet skulle afvikles med et fast afdrag pr. kvartal på 20.000 kr.
I juni 2018 flyttede klageren fra ejendommen.
Den 29. juni 2018 kom erhvervskreditten i overtræk med en saldo på cirka -179.000 kr. Saldoen på erhvervslånet var -1.225.000 kr., og den samlede gæld på de to konti udgjorde således cirka 1.404.000 kr. den 29. juni 2018.
Klageren har anført, at banken blev bekendt med, at hun og M skulle skilles i juli 2018, hvor M og hans advokat var til møde i banken, og hvor M fik oprettet en konto, hvortil der blev overført 2.000 kr. Banken har bestridt dette. Den 1. august 2018 flyttede klageren adresse i CPR registret. Banken har oplyst, at den ikke fik meddelelse om dette.
Den 31. august 2018 overførte M 2.000 kr. fra erhvervskreditkontoen til en ham tilhørende konto -630. Banken har oplyst, at konto -630 blev oprettet i 1998.
I august 2018 blev ejendommen udbudt til salg. Banken har oplyst, at udbudsprisen var 4.450.000 kr. Klageren har oplyst, at udbudsprisen var 4.595.000 kr., eksklusiv løsøre.
Banken har anført, at den blev bekendt med, at klageren og M var flyttet fra hinanden den 20. november 2018. Den 20. november 2018 var saldoen på erhvervskreditten cirka -323.000 kr., saldoen på erhvervslånet var -1.185.000 kr., og den samlede gæld på de to konti udgjorde således cirka 1.508.000 kr.
Banken har oplyst, at genforhandling om trækningsretten vedrørende erhvervskreditten faldt på plads den 21. november 2018. Banken har fremlagt en nota af 22. november 2018 om bevilling af et midlertidigt overtræk på 200.000 kr. frem til den 1. maj 2019. Banken har oplyst, at klageren og M modtog notaen i deres netbank.
I januar 2019 søgte klageren skilsmisse. I februar 2019 blev parret skilt. Klageren har oplyst, at hun bidrog til den fælles økonomi frem til udgangen af januar 2019, hvor hun flyttede sin personlige konto til andet pengeinstitut. Banken kontaktede hende, og de aftalte, at hendes personlige udgifter blev overført til hendes nye bank. Klageren har endvidere oplyst, at hun i februar 2019 anmodede om at blive ”fritstillet som kautionist” på kreditten og lånet, men at banken afviste dette.
I juli 2019 skiftede M ejendomsmægler, og udbudsprisen for ejendommen blev nedsat til 4.300.000 kr. I september 2019 blev udbudsprisen nedsat til 4.000.000 kr. Den 20. september 2019 solgte M ejendommen for 4.000.000 kr., inklusiv inventar mv. for 112.000 kr. I forbindelse med salget indgik M en lejeaftale med køberen, og M blev boende på ejendommen som lejer. Den 21. oktober 2019 blev der indbetalt 950.000 kr. på erhvervslånskontoen vedrørende deponering.
I et brev af 21. oktober 2019 til klageren oplyste banken, at den havde underrettet hendes advokat om, at ejendommen var solgt, og banken anmodede klageren om at kontakte banken for at indgå aftale om afvikling af restgælden. Den 5. november 2019 sendte banken en kopi af købsaftalen til klageren og oplyste, at restgælden efter indfrielse af realkreditlån i ejendommen og nedbringelse af lånet med provenuet efter salget af ejendommen udgjorde cirka 685.000 kr., som klageren og M hæftede for. I et brev til banken af 21. november 2019 gjorde klagerens advokat indsigelse mod, at klageren stod som debitor på gælden til banken og indsigelse mod salgsprisen for ejendommen. I et brev af 26. november 2019 til klagerens advokat fastholdt banken, at klageren hæftede for gælden. Banken anførte endvidere, at stuehuset havde tjent som fælles bolig for familien, og at det økonomiske fundament var baseret på begge parters indkomst.
I et brev af 24. januar 2020 til klageren rykkede banken for betaling af en restance på erhvervslånet og inddækning af overtræk på erhvervskreditten. I et brev af 10. februar 2020 til klageren opsagde banken engagementet som misligholdt til indfrielse.
Den 20. marts 2020 indgav klageren klage til Ankenævnet
Banken har opgjort sit krav mod klageren pr. den 24. april 2020 til i alt cirka 725.000 kr. (erhvervskredit cirka 566.000 kr. og erhvervslån cirka 159.000 kr.).
Fra slutningen af juni 2018 til den 24. april 2020 var den samlede gæld således nedbragt med cirka 679.000 kr. Gælden på erhvervslånet var nedbragt med cirka 1.066.000 kr. (fra 1.225.000 kr. til cirka 159.000 kr.). Erhvervskreditten var overtrukket med cirka 416.000 kr. i forhold til det i kreditaftalen af 17. april 2018 angivne kreditmaksimum på 150.000 kr. Banken har udarbejdet en oversigt over ”Posteringer - fælles gæld og fælles bolig” på erhvervskreditten fra den 22. juni 2018, inden kontoen kom i overtræk, til den 24. april 2020 (beløb i tusind kr.):
|
Realkreditlån |
-177 |
|
|
Renter, erhvervsdriftskredit |
-83 |
|
|
Overført til erhvervslån |
-259 |
|
|
Udgift ejendomssalg, gebyr, øvrige |
-36 |
-555 |
|
Forbrugsudgifter samt div. indtægter til ultimo 2018 |
-115 |
|
|
Forbrugsudgifter samt div. indtægter efter ultimo 2018 |
-130 |
|
|
Landbrugsudgifter/indtægter |
-42 |
-287 |
|
Indtægter - Klager |
130 |
|
|
Overførsler til kontonr. -748 (klagers disposition) |
-62 |
68 |
|
Indtægter - M |
380 |
|
|
Overførsler til/fra M’s konto |
-31 |
349 |
|
|
|
-425 |
|
Saldo 22. juni 2018 |
|
-141 |
|
Opgjort 24. april 2020 |
|
-566 |
Fra den 20. november 2018 til den 24. april 2020 var den samlede gæld nedbragt med cirka 783.000 kr. Gælden på erhvervslånet var nedbragt med cirka 1.026.000 kr. til cirka 159.000 kr., mens gælden på erhvervskreditten var forøget med cirka 243.000 kr. til 566.000 kr. Banken har udarbejdet en oversigt ”Transaktioner på Erhvervsdriftskredit -510 som vedrører [klageren] eller begge ægtefæller” vedrørende betalinger fra erhvervskreditten efter den 20. november 2018. Oversigten omfatter blandt andet følgende poster (beløb i tusind kr.) på i alt 383.000 kr.:
- renter og afdrag vedrørende erhvervslånet frem til den 30. december 2019, 172.000 kr.,
- ydelse realkreditlån i M’s ejendom, 89.000 kr.
- renter på erhvervskreditten frem til den 24. april 2020, 70.000 kr.
- tinglysningsafgift og gebyrer til netbank, 27.000 kr.
- overført til fælles forbrugskonto -748, 25.000 kr.
Banken har oplyst, at betalinger fra den fælles forbrugskonto i overvejende grad blev foretaget med klagerens kort tilknyttet fra kontoen.
Klageren har fremlagt sine lønsedler for december 2019, januar og februar 2020 samt sin årsopgørelse for 2019.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal frafalde sit krav mod hende.
Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken, efter at hun var flyttet ind hos M i vinteren 2003/2004, satte hende på kassekreditten som debitor/kautionist uden nogen forklaring. Hun fik ikke den fornødne rådgivning af banken. Hun fik ikke ingen rådgivning om konsekvenserne. Hun var på det tidspunkt ikke klar over, at hun skrev under på en erhvervskredit/kaution, og at hun blev gjort ansvarlig for M’s kredit til hans virksomhed. Hun blev først klar over dette ved skilsmissen. Hvis hun havde vidst, at hun dermed hæftede for M’s gæld, ville hun aldrig have skrevet under. Banken er ikke kommet med en forklaring på, hvorfor banken satte hende som debitor på en erhvervskredit uden at forklare hende om de økonomiske konsekvenser. Hun fik ingen informationer om og havde ikke indsigt i M’s økonomi. Det er ikke korrekt, når banken skriver, at hun og M erhvervede ejendommen i fællesskab i 2002.
Kautionen er forældet.
Kautionen står i misforhold til hendes økonomi. Hendes årsindkomst udgør cirka 320.000 kr., og hun har ingen formue. På det tidspunkt, hvor hun underskrev, var hun voksenelev, og hendes indkomst svarede til understøttelse.
Hun havde godkendt udbudsprisen for ejendommen. Banken godkendte et salg til langt under udbudsprisen. Der var løsøre for mere end 300.000 kr. Hun tænker på, om ejendommen blev solgt billigt til en af M’s venner, så M derefter kunne indgå lejeaftale, drive gården og lade hende betale gælden. Hun blev først orienteret om salget, da køberen havde overtaget ejendommen. Banken oplyste telefonisk, at den var villig til at dele restgælden på 685.000 kr. i to. Hun er uforstående overfor, at hun skal hæfte for virksomhedens kredit. Der er tale om en urimelig situation, hvor banken gør hende ansvarlig for gælden samtidig med, at M bor til leje på og driver gården.
Banken vidste allerede i juli 2018, at de skulle skilles. M og hans advokat var i banken, hvor der blev oprettet en ny konto til M, hvortil der blev overført 2.000 kr. den 31. august 2018. Hun har ikke kendskab til denne konto.
Ringkjøbing Landbobank har blandt andet anført, at der er ikke tale om en kaution, men om en hæftelse som debitor. Spørgsmålet om fritagelse for kaution og eventuel forældelse er derfor ikke relevant.
Klageren har anført, at banken skylder hende en forklaring på, hvorfor hun er medtaget som debitor på gælden, og at hun ikke fik oplysning om konsekvenserne for hendes økonomi. Af lånedokumenterne fremgår, at klageren er låntager sammen med M, og at hun dermed hæfter for gælden vedrørende driftskreditten og lånet. Banken tager på det kraftigste afstand fra klagerens postulat om, at banken har ”sat” klageren på som debitor/kautionist. Klageren skrev under på aftalerne og på, at hun havde gennemlæst og modtaget dokumenterne. Af dokumenterne fremgik, hvilke konsekvenser en misligholdelse ville have for klageren.
Ejendommen blev erhvervet i fællesskab af klageren og M. Ejendommen tjente som fælles bolig for familien, og det økonomiske fundament var baseret på begge parters indkomst. At parret valgte, at alene M skulle stå på skødet som ejer, ændrer ikke på dette forhold, ligesom det er uden betydning, om klageren flyttede ind på ejendommen i 2002 eller 2003. Det fremgår af rådgivningsreferater fra møder med klageren og M, at klageren deltog i møder, hvor den fælles kredit og parrets forbrug blev drøftet. Klageren havde således et indgående kendskab til gælden.
Kreditaftalerne blev løbende fornyet i perioden fra 2010 til 2018, og klageren underskrev de fornyede kreditaftaler. Genforhandlingen af erhvervskreditten faldt på plads den 21. november 2018, og der blev bevilget et midlertidigt overtræk på 200.000 kr. frem til den 1. maj 2019. Klageren modtog nota herom via netbank og anfægtede ikke denne. Overtrækket opstod ved servicering af den fælles gæld.
Ejendommen blev solgt efter at have været udbudt til salg i cirka et år. Handlen blev gennemført mellem ikke interesseforbundne parter til den aktuelle markedspris. M hæfter også for den resterende gæld til banken og havde derfor også interesse i, at salgsprisen blev den højest mulige. Klagerens insinuationer om, at M skulle have haft andre motiver, er helt udokumenterede. Da klageren ikke har indhentet samtykke fra M, kan banken ikke oplyse om lejevilkårene eller fremlægge lejekontrakten.
Banken blev gjort bekendt med, at klageren og M skulle skilles den 20. november 2018, hvor klagerens tidligere rådgiver hos banken, R, noterede, at klageren og M havde oplyst, ejendommen skulle sælges, da de skulle skilles. R er ikke længere ansat i banken. Banken har ikke i sine systemer noteret oplysninger, der kan beskrive hvilken rådgivning, klageren modtog om spærring af konti i forbindelse med skilsmissen. Banken er ikke bekendt med, at der skulle have været afholdt et møde mellem banken, M og hans advokat i juli 2018, ligesom banken ikke er i besiddelse af notater herom. Der blev ikke oprettet en ny konto til M i juli 2018. Overførslen den 31. august 2018 på 2.000 kr. skete til en konto tilhørende M, der var oprettet i 1998.
Banken er berettiget til at fastholde sit krav mod begge debitorer. Pr. den 20. november 2018 var gælden cirka 1.508.000 kr. Pr. den 24. april 2020 var gælden nedbragt med cirka 783.000 kr. til i alt cirka 725.000 kr. Gælden blev nedbragt ved løbende indbetalinger fra M og ved salget af ejendommen. Gælden på erhvervslånet blev nedbragt med cirka 1.026.000 kr., mens gælden på erhvervskreditten steg med cirka 243.000 kr.
Betalingerne, der foretaget fra erhvervsdriftskreditten efter juni 2018 og efter, at banken blev bekendt med klagerens fraflytning den 20. november 2018, skete til at betale de fælles udgifter m.v., der var en del af klageren og M's løbende forbrug. Fra 2019 indbetalte M alene på erhvervskreditten til servicering af den fælles gæld og dækning af udgifter på ejendommen. Erhvervskreditten blev anvendt til at nedbringe gælden og til betalinger, der har medvirket til, at ejendommen kunne afhændes i fri handel, herunder servicering af erhvervslån, forbrugskonto og realkreditlån. Disse betalinger oversteg gældsforøgelsen på erhvervskreditten. Forbrugskontoen blev primært brugt af klageren. Klageren hæftede ikke for realkreditlånet, men havde tiltrådt pantsætningen som ægtefælle og var således vidende om gælden og afviklingen af denne. Klageren havde en interesse i afviklingen af realkreditlånet, idet nettoprovenuet fra salget af ejendommen medvirkede til at nedbringe hendes gæld.
Klageren hæfter for gælden, herunder også de betalinger, der blev foretaget fra erhvervsdriftskreditten efter slutningen af juni 2018, og som tjente til at nedbringe klagerens andel af gælden. Klageren blev ikke stillet dårligere ved de foretagne betalinger. Klageren og M har under deres samliv foretaget økonomiske dispositioner i fællesskab, og deres økonomi har således været kendetegnet ved et økonomisk fællesskab, herunder blev gælden til banken optaget af begge parter i forening. Ophøret af parrets samliv ændrede ikke på, at de begge hæftede for de dispositioner, herunder gældsoptagelse, der blev foretaget af klageren og M i forening under samlivet.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerens tidligere ægtefælle, M, var kunde i Ringkjøbing Landbobank. Klageren har oplyst, at hun flyttede ind på M’s landbrugsejendom i 2003, og at hun i den forbindelse underskrev på M’s erhvervskredit. Erhvervskreditten blev løbende fornyet i aftaler med klageren og M som debitorer. Den 17. april 2018 underskrev klageren og M som debitorer en aftale om erhvervskreditten med en trækningsret på 150.000 kr. og en variabel rente på for tiden 8,25 % p.a. Kreditten skulle genforhandles senest den 1. september 2018. Den samme dag underskrev klageren og M som debitorer et gældsbrev vedrørende et erhvervslån på 1.225.000 kr. med en variabel rente på for tiden 8,25 % p.a.
Ankenævnet finder, at klageren ved sine underskrifter den 17. april 2018 på gældsbrevet vedrørende erhvervslånet og på aftalen om erhvervskreditten på bindende måde påtog sig at hæfte for lånet og kreditten over for banken.
I juni 2018 flyttede klageren fra ejendommen. Fra slutningen af juni 2018 kom erhvervskreditten i overtræk.
Ankenævnet finder ikke, at banken har dokumenteret, at klageren bindende har accepteret at hæfte for træk på erhvervskreditten, som hun ikke selv havde foretaget, og som lå ud over kreditmaksimum på 150.000 kr.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har dokumenteret, at banken blev bekendt med hendes fraflytning, eller at hun og M skulle skilles, før den 20. november 2018. Ankenævnet finder, at banken, da den blev bekendt med dette, havde en forpligtelse over for både klageren og M til at rådgive om, hvordan de skulle forholde sig vedrørende fællesengagementet, herunder om muligheden for at få etableret/anvende separate konti og muligheden for spærring af erhvervskreditten. Det er uklart, om banken rådgav herom.
Den samlede gæld på erhvervskreditten og erhvervslånet udgjorde cirka 1.404.000 kr. (heraf erhvervskredit cirka 179.000 kr.) i slutningen af juni 2018, cirka 1.508.000 kr. (heraf erhvervskredit cirka 323.000 kr.) den 20. november 2018 og cirka 725.000 kr. (heraf erhvervskredit cirka 566.000 kr.) pr. den 24. april 2020. Den samlede gæld var således pr. den 24. april 2020 nedbragt med cirka 679.000 kr. fra slutningen af juni 2018 og med cirka 783.000 kr. fra den 20. november 2018. Gælden på erhvervskreditten oversteg kreditmaksimum på 150.000 kr. med cirka 416.000 kr. pr. den 24. april 2020 og var fra den 20. november 2018 til den 24. april 2020 steget med cirka 243.000 kr.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at der fra erhvervskreditten i perioderne fra slutningen af juni 2018, hvor kreditkontoen kom i overtræk, og fra den 20. november 2018, hvor banken blev bekendt med parret var flyttet fra hinanden, blev foretaget betalinger, som klageren hæftede for, eller som var i klagerens interesse, da der herved fremkom et større provenu ved salget af ejendommen. Ankenævnet finder, at det på baggrund af den fremlagte dokumentation må lægges til grund, at disse betalinger oversteg gældsforøgelsen på erhvervskreditten pr. 24. april 2020. Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at klageren blev påført et tab som følge overtrækket på kreditten, eller som følge af den manglende opdeling af økonomi og spærring af erhvervskreditten den 20. november 2018.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at banken i forbindelse med salget af ejendommen, der fandt sted efter en udbudsperiode på cirka et år, har pådraget sig et ansvar over for klageren, der kan medføre, at banken skal nedsætte sit krav mod klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af bankens opgørelser.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.