Aktier givet som gaver til børn og børnebørn. Spørgsmål om erstatningsansvar for beskatning samt mistet folkepensionstillæg.
| Sagsnummer: | 195 /2003 |
| Dato: | 04-11-2003 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Anne Dehn Jeppesen, Erik Sevaldsen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
|
| Ledetekst: | Aktier givet som gaver til børn og børnebørn. Spørgsmål om erstatningsansvar for beskatning samt mistet folkepensionstillæg. |
| Indklagede: | Ringkjøbing Landbobank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede som følge af mangelfuld rådgivning om beskatning og konsekvenser for folkepensionstillæg i forbindelse med bortgivelse af aktier som gaver har pådraget sig et ansvar over for klageren.
Sagens omstændigheder.
Klageren i denne sag er født i 1910 og er kunde hos indklagede. Klageren har fire børn og ni børnebørn. Klagen er indgivet af klagerens datter A i henhold til fuldmagt fra klageren.
I midten af 1990'erne oplyste indklagede klageren om muligheden for at give afgiftsfrie gaver til børn og børnebørn.
I årene 1996-2000 gav klageren som gave hvert år 1.000 kr. til hvert barnebarn og henholdsvis 30.000 kr., 20.000 kr., 40.000 kr., 40.000 kr. og 1.000 kr. til hvert barn eller i alt 569.000 kr.
Indklagede har oplyst, at man på et tidspunkt i 2000 gjorde klageren opmærksom på, at hun burde tage kontakt til sin advokat for en nærmere drøftelse og planlægning af skattemæssige, formuemæssige og arvemæssige forhold.
Den 19. december 2001 underskrev klageren et dokument om overførsel af 75 stk. aktier i Ringkjøbing Landbobank fra sit depot hos indklagede til hver af børnene og børnebørnene. De i alt 975 stk. aktier havde en kursværdi på 585.975 kr. Aktierne var købt den 9. maj 1993, hvor de havde en kursværdi på 136.695 kr.
Om forløbet op til underskrivelsen af overførselsdokumentet har indklagede anført, at den årlige gave til børn og børnebørn blev drøftet med klageren i efteråret 2001. Klageren meddelte, at hun ikke ønskede at give kontante pengebeløb. Indklagede orienterede om muligheden for i stedet at give aktier. Klageren meddelte, at hun ville overveje dette og vende tilbage i december 2001. I begyndelsen af december 2001 meddelte klageren, at hun havde bestemt sig for at give et ikke nærmere bestemt antal aktier, hvorfor der skulle udarbejdes en overdragelsesanmodning. Den 19. december 2001 kontaktede klageren indklagede og meddelte, at gaveoverdragelserne nu skulle ekspederes. Klageren havde netop været hospitalsindlagt, hvorfor det blev aftalt, at den ekspederende medarbejder skulle besøge klageren på dennes bopæl samme dag. A var hos klageren, da mødet begyndte, men valgte at gå en tur under mødet, hvor klageren underskrev overdragelsesdokumentet.
Klagerens formue var pr. den 31. december 2001 inklusiv de bortgivne aktier på ca. 3,9 mio. kr., hvoraf ca. 2 mio. kr. var værdien af klagerens faste ejendom.
I sommeren 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede, idet hun nu havde konstateret, at gaverne havde udløst en beskatning på 187.415 kr. (28 % af 38.500 kr. og 43 % 410.780). Senere konstaterede klageren, at aktiegaverne endvidere medførte, at hendes folkepensionstillæg bortfaldt i et år, hvilket svarede til ca. 30.000 kr. før skat.
Indklagede betalte 5.863,52 kr. til klageren svarende til de meromkostninger, som klageren var blevet påført som følge af for sen indbetaling af restskat.
Parternes påstande.
Den 21. maj 2003 har klageren v/A indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 85.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
A har anført, at gaverne blev ydet på baggrund af indklagedes forslag herom. Indklagedes rådgivning om aktiegaverne var mangelfuld, idet klageren ikke blev orienteret om de skatte- og pensionsmæssige konsekvenser. Det forudgående forløb med kontante gaver og den efterfølgende kursudvikling på aktierne er sagen uvedkommende.
Klageren har aldrig beskæftiget sig med pengesager, som hendes nu afdøde ægtefælle alene tog sig af. Hun solgte dog for 15 år siden nogle bankaktier og blev da beskattet af fortjenesten. Hun har imidlertid aldrig tænkt over, at hun kunne blive beskattet af en gave. Hun var heller ikke bekendt med, at aktiegaverne ville få konsekvenser for hendes folkepensionstillæg. Hun ville ikke have givet aktier som gave, hvis hun havde været bekendt hermed, idet hun ikke ønskede at gribe så voldsomt ind i sin kontantbeholdning.
Indklagedes forslag i 2000 om henvendelse til advokat havde ingen sammenhæng med forslaget om at give aktier som gave. Klageren stolede fuldt ud på indklagedes rådgivning.
Den dag, hvor indklagedes medarbejder kom med papirerne til underskrift, var klageren netop hjemkommet fra sygehus, og hun var således både helbredsmæssigt og tidsmæssigt presset til at tage stilling.
Udover det mistede pensionstillæg på ca. 30.000 kr. mister klageren renteindtægten af skattebetalingen. Indklagede bør yde en kompensation herfor på 47.500 kr. svarende til 5 % i 5 år. Endvidere bør indklagede betale revisor- og advokatomkostninger på i alt 7.500 kr.
Indklagede har anført, at rådgivningen om gaver siden midten af 1990'erne blev ydet ud fra en helhedsvurdering af klagerens og hendes efterkommeres forhold, herunder klagerens alder og formue samt muligheden for at udnytte reglerne for at give afgiftsfrie gaver til børn og børnebørn. Klageren traf selv beslutning om gaverne. Indklagede har ikke haft nogen interesse i at presse klageren hertil.
Siden klagerens ægtefælles død for ca. ni år siden har klageren selv varetaget sine pengesager. Klageren virker åndsfrisk og klar over forholdene omkring sin økonomi. I 1995 solgte klageren uden forudgående rådgivning 70 stk. Ringkøbing Landbobank aktier, og hun blev dengang beskattet af fortjenesten. Klageren var således bekendt med beskatningen ved afhændelse af aktier.
Klageren traf selv beslutning om aktiegaverne og tog selv initiativ til at overførslerne blev ekspederet den 19. december 2001.
Aktieoverførslerne var en fordelagtig disposition. En overførsel af aktierne som arv ville udløse skat og boafgift på 247.199 kr., mens gaveoverførslen udløste en beskatning på 187.415 kr. Løsningen mere end opvejer derfor den mistede renteindtægt og det ene års mistede pensionstillæg. Ved i stedet at yde gaverne i form af kontanter havde klageren også mistet renteindtægter. Den gennemførte gaveoverdragelse har endvidere medført andre fordele eller givet mulighed herfor. Således har de af klagerens børn og børnebørn, der beholder aktierne i mere end tre år, og som totalt set ikke har en aktiebeholdning, der overstiger grænsen for skattefri afhændelse af børsnoterede aktier, mulighed for at afhænde deres aktiepost skattefrit. Kursudviklingen på aktierne har endvidere gjort dispositionerne endnu mere gunstige. Der er således blevet overført en aktiegevinst til børn og børnebørn, der på et senere afhændelsestidspunkt kan være skattefri, og som i tilfælde af klagerens fortsatte ejerskab ville have været skattepligtig. Kursudviklingen betyder samtidig, at der er sket en besparelse i den skat og boafgift, der skal betales ved klagerens død.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at indklagede burde have orienteret klageren om de skatte- og pensionsmæssige konsekvenser ved at give aktier som gave eller i hvert fald konkret have rådet klageren til at søge spørgsmålene besvaret ved henvendelse til en anden rådgiver f.eks. revisor eller advokat.
Det må lægges til grund, at klageren ikke ville have fulgt indklagedes forslag om aktiegaver, såfremt hun var blevet gjort opmærksom på, at hun herved ville miste sit pensionstillæg, og at beskatningen af aktieavancen ville blive udløst.
Ankenævnet finder derfor, at indklagede i overensstemmelse med klagerens påstand bør betale erstatning for det mistede pensionstillæg på 30.000 kr. og for mistet renteindtægt som følge af den fremskudte beskatning af aktieavancen. Klageren har opgjort rentetabet til 47.500 kr. svarende til ca. 5 % af skattebetalingen i 5 år, hvilket Ankenævnet finder passende. Indklagede har før indgivelsen af klagen godtgjort klageren dennes meromkostninger som følge af, at skatten ikke blev betalt rettidigt. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at dække klagerens udgifter til revisor og advokat.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger til klageren betale 77.500 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 21. maj 2003.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.