Tvist om inddrivelse af kautionsforpligtelse for selskabsgæld efter selskabs ophør.
| Sagsnummer: | 838/1994 |
| Dato: | 12-12-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Allan Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Kaution - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Tvist om inddrivelse af kautionsforpligtelse for selskabsgæld efter selskabs ophør. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I december 1992 ydede indklagede en kassekredit på 300.000 kr. til anpartsselskabet M. Klager A ejede en tredjedel af selskabets anpartskapital. Klagerne underskrev samtidig selvskyldnerkautionserklæring, hvorefter de kautionerede begrænset til 100.000 kr. excl. renter, provision og omkostninger for kassekreditten.
I januar 1994 afgav klager A og den anden deltager i anpartsselskabet kautionserklæring begrænset til 120.000 kr. for et erhvervslån på 120.000 kr. ydet til M af indklagede.
M blev lukket i maj måned 1994. Efter realisation af inventar og inkassation af udestående fordringer var kassekredittens saldo på ca. 270.000 kr. Erhvervslånets saldo var på ca. 61.000 kr.
Ved skrivelse af 19. august 1994 oplyste indklagede, at klagernes hæftelse over for indklagede var på 161.210,07 kr., som udgjorde kautionen på 100.000 kr. for kassekreditten samt restgælden på erhvervslånet. Indklagede foreslog, at der etableredes et boliglån med pant i klagernes faste ejendom med en afvikling på enten 10 eller 15 år svarende til en månedlig ydelse på enten 2.400 kr eller 2.000 kr. Klagerne rettede henvendelse til advokat, som i skrivelse af 29. august 1994 oplyste, at klagerne ikke var i stand til at betale 2.000 kr. månedligt, men at der var mulighed for at skaffe 70.000 kr. kontant til fuld og endelig afgørelse. Dette afslog indklagede.
Efter afholdelse af et møde foreslog klagerne, at de indbetalte 100.000 kr., medens restfordringen skulle afvikles med 1.000 kr. månedligt og til rente 9½% p.a. Som svar herpå meddelte indklagede, at man kunne acceptere indbetaling af de 100.000 kr. For restfordringen, for hvilken begge klagere skulle hæfte som debitorer, skulle der etableres et lån sikret ved et ejerpantebrev på 60.000 kr. med pant i klagernes ejendom. Renten på lånet ville være 9½% p.a.
Den 22. september 1994 meddelte klagernes advokat, at der ikke kunne etableres et ejerpantebrev med den ønskede prioritetsstilling, da der allerede var oprettet et ejerpantebrev, der var håndpantsat til Sydbank.
Den 28. september 1994 fremsendte klagernes advokat 100.000 kr. til dækning af klagernes kautionsforpligtelse for kassekreditten. Det meddeltes samtidig, at klager A ville afdrage den øvrige gæld med 1.000 kr. månedligt, første gang 1. oktober 1994. Indklagede meddelte herefter, at man ville foretage fogedforretning med henblik på opnåelse af udlæg i klagernes faste ejendom. Klagerne protesterede igennem deres advokat mod dette.
Ved skrivelse af 10. oktober 1994 meddelte indklagede, at man kunne acceptere at få noteret oprykkende sekundær pant i det ejerpantebrev, der var håndpantsat til Sydbank. Herudover skulle etableres nyt lånedokument i klager A's navn, og renten ville være den normale sats for privatlån, 15 ½ % p.a. Efter yderligere korrespondance accepterede klagerne ved skrivelse af 31. oktober 1994 fra klagernes advokat indklagedes forslag, hvorefter der den 8. november 1994 etableredes et gældsbrev med klager A som debitor på 61.269,07 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. Lånets rente var 15 ½ % p.a. Samtidig underskrev klagerne håndpantsætningserklæring, hvorefter ejerpantebrevet håndpantsat til Sydbank blev sekundært pantsat til indklagede.
Klager har indbragt sagen for Ankenævnet og påstået "noget af gælden afskrevet".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at i forbindelse med at de påtog sig de to kautionsforpligtelser, modtog de ikke rådgivning fra indklagede. Den anden deltager i selskabet M havde anden gæld til indklagede, hvorfor indklagede senere opgav at inddrive beløb hos denne. Indklagede krævede uberettiget, at klager B personligt skulle hæfte for lånet på ca. 61.000 kr., uanset at lånet skulle afvikle klager A's kautionsforpligtelse. Under trussel om overgivelse af sagen til inkasso med deraf følgende omkostninger tvang indklagede dem til at håndpantsætte ejerpantebrevet til indklagede.
Indklagede har anført, at man var bekendt med, at klagerne havde friværdi i en fast ejendom. Man fandt derfor, at klagerne burde stille sikkerhed i ejendommen i forbindelse med lånet på de 61.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Der ses ikke at være oplyst omstændigheder, der kan føre til at klagerne ikke var bundet af de kautionserklæringer, som de afgav i forbindelse med indklagedes kreditgivning til anpartsselskabet M.
Klagerne accepterede den 31. oktober 1994 et forslag fra indklagede om, at klager A til indfrielse af sin kautionsforpligtelse skulle underskrive et gældsbrev, og at begge klagere skulle give indklagede sekundær håndpant i et ejerpantebrev i klagerens ejendom. Det fremgår af sagen, at klagerne indgik herpå for at undgå, at indklagede gjorde udlæg i klagernes faste ejendom for klager A's gæld til indklagede.
Ankenævnet finder, at indklagede var berettiget til at stille klagernes accept af det beskrevne forslag som vilkår for at undlade at gøre udlæg i ejendommen.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.