Afgørelse

Individuel renteforhøjelse.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører indklagedes forhøjelse af renten på klagernes lån.

Sagens omstændigheder.

Klagerne, der var kunder i indklagedes Aalborg Storcenter afdeling, flyttede i 1999 med deres to børn til en lejet bolig i Aabybro.

Den 11. december 2000 udarbejdede indklagede en økonomiberegning med henblik på klagernes køb af en bestemt fast ejendom i Aabybro til en købesum på 939.000 kr. Beregningen viste et rådighedsbeløb på ca. 7.000 kr. pr. måned.

Indklagede meddelte, at rådighedsbeløbet var utilfredsstillende, og frarådede klagerne at købe ejendommen.

Klagerne havde et lån hos indklagede med en restgæld på ca. 225.000 kr. i december 2000.

Ultimo december 2000 ansøgte klagerne om en låneforhøjelse på 26.000 kr., som blev bevilget af indklagede.

Den 4. januar 2001 underskrev klagerne et nyt gældsbrev vedrørende lånet med en restgæld på nu 251.456,10 kr. med variabel rente for tiden 13,50% p.a. og en månedlig ydelse på 3.500 kr.

Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser for privatkunder fremgår bl.a.:

Samme dag den 4. januar 2001 udarbejdede Nykredit en økonomiberegning med henblik på klagernes køb af ejendommen i Aabybro, som fortsat var til salg. Beregningen var baseret på en købesum på 850.000 kr. og viste et rådighedsbeløb på 9.025 kr. pr. måned.

Klagerne indleverede en kopi af beregningen til indklagede, som i februar 2001 meddelte, at man fortsat ikke ville medvirke til en finansiering af ejendommen.

Klagerne har oplyst, at de købte ejendommen den 28. februar 2001, og at handlen blev finansieret af Nykredit.

I foråret 2001 overførte klagerne deres løn- og budgetkonti til et pengeinstitut P's afdeling i Aabybro.

Den 9. juni 2001 fremsendte indklagede følgende skrivelse til klagerne:

"Idet jeg henviser til Jeres engagement med [indklagede], der bl.a. udgør et lån med en restgæld på kr. 246.356,00, er det med beklagelse jeg kan konstatere, at I ikke mere benytter os med lønkonti og budgetkonti. Herved er vi i den situation, at vi ikke har indblik i Jeres økonomiske situation, hvilket er en forudsætning for opretholdelse af et lån af ovennævnte størrelse.

Da I jo samtidig har valgt at købe fast ejendom, på trods af vor vores holdning hertil, og har fået denne ejendom finansieret af Nykredit, og da jeg kan konstatere, at der overføres kr. 3.500,00 hver måned fra [P] i Åbybro til ovennævnte lån, vil jeg anmode Jer om, at få flyttet Jeres samlede engagement til f.eks. et af de pågældende finansieringsinstitutter.

Sker dette ikke inden for 14 dage, vil jeg med hensyn til gældsbrevets almindelige betingelser, ændre rentevilkårene, således at renten øges fra i dag 13,25% p.a. til fremover p.t. 16,50% p.a.

Skulle dette betyde, at tilbagebetalingshorisonten forlænges til en uakceptabel længe, kan det blive nødvendigt at sætte ydelsen på lånet op tilsvarende, således at den nuværende tilbagebetalingstid opretholdes."

Ved skrivelse af 11. juli 2001 meddelte indklagede, at rentesatsen på lånet var ændret fra 13,25% p.a. til p.t. 16,25% p.a.

Parternes påstande.

Den 30. juli 2001 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde renteforhøjelsen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagedes beregning var baseret på en købesum på 939.000 kr., og at de blev frarådet at købe ejendommen, da rådighedsbeløbet var under 8.000 kr. pr. måned.

Med henblik på at afgive et bud på ejendommen på 850.000 kr. fik de Nykredit til at foretage en økonomiberegning baseret på denne købesum. Denne beregning viste et rådighedsbeløb på 9.025 kr. pr. måned. De indleverede en kopi af beregningen til indklagede, som imidlertid meddelte, at man ikke ville hjælpe dem med at købe ejendommen. Først herefter indgik de aftale med Nykredit om finansieringen i forbindelse med, at de faktisk købte ejendommen for 850.000 kr.

Baggrunden for, at de overførte deres løn- og budgetkonti til P's afdeling i Aabybro, var, at de forgæves havde forsøgt at få overført deres engagement fra indklagedes Aalborg Centerafdeling til indklagedes afdeling i Aabybro.

P ville ikke overtage lånet, hvorfor der blev indgået aftale om månedlig overførsel af ydelsen til indklagede.

Det er modstridende, at indklagede på den ene side mener at vide, at deres økonomi er blev væsentligt forringet, og på den anden side begrunder rentestigningen med manglende indsigt i deres økonomi.

De har ikke indgået nogen aftale med indklagede, der afskærer dem fra at anvende et andet pengeinstitut.

Indklagede har anført, at økonomiberegningen af 11. december 2000 viste et klart utilfredsstillende rådighedsbeløb, hvilket blev meddelt klagerne samme dag. I beregningen, der var baseret på en købesum på 939.000 kr., var der ikke medtaget børnefamilieydelse for klagernes to børn, idet det er indklagedes opfattelse, at denne indtægt kun dækker merudgifter til børnene. Såfremt børnefamilieydelsen var blevet indregnet, ville rådighedsbeløbet have været ca. 1.700 kr. større.

Børnefamilieydelsen var medtaget i Nykredits beregning.

Uanset prisreduktionen på ejendommen ønskede man ikke at forestå efterfinansieringen, idet det klart var indklagedes opfattelse, at ejendomskøbet kunne sprænge klagernes økonomi, der i forvejen var anspændt. Prisreduktionen medførte alene en forhøjelse af rådighedsbeløbet på ca. 400 kr. pr. måned.

Aabybro afdelingens afslag på at overtage engagementet var ikke ensbetydende med, at klagerne ikke kunne blive serviceret i afdelingen.

Det er indklagedes opfattelse, at klagerne allerede i begyndelsen af januar 2001 havde indgået en mundtlig aftale med Nykredit om finansiering af ejendomskøbet. Klagerne handlede illoyalt ved at undlade at oplyse herom i forbindelse med låneforhøjelsen på 26.000 kr.

I henhold til de almindelige forretningsbetingelser pkt. 4.5 kan renten for den enkelte kunde forhøjes, når de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelsen af kundens rentevilkår, har ændret sig.

Klagernes økonomiske situation blev betydeligt mere risikofyldt efter ejendomskøbet, og flytningen af klagernes løn- og budgetkonti medførte, at man ikke længere havde indsigt i klagernes økonomi, og således ikke længere havde mulighed for at reagere på ændringer f.eks. lønnedgang.

Ved en kreditvurdering af en kunde er det afgørende, at man har og vedblivende får indsigt i kundernes økonomi.

Betingelserne for at forhøje renten på klagernes lån var således opfyldt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

En adgang til at forhøje renten på et lån på grundlag af en vurdering af den enkelte låntagers forhold må forudsætte, at lånedokumentet indeholder hjemmel herfor. En sådan hjemmel indeholdes i pkt. 4.5. i indklagedes almindelige forretningsbetingelser, som er gældende for klagernes lån.

Ankenævnet finder imidlertid, at en renteforhøjelse på grundlag af den nævnte bestemmelse må forudsætte, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, hvilke forhold der individuelt blev lagt til grund ved den oprindelige fastsættelse af klagernes rentevilkår.

Der foreligger ikke for Ankenævnet oplysninger herom, og Ankenævnet finder derfor, at indklagede ikke har været berettiget til som sket at varsle og pr. den 11. juli 2001 at gennemføre den skete renteforhøjelse.

Som følge heraf

Indklagede skal inden fire uger frafalde den renteforhøjelse på klagernes lån, som blev gennemført den 11. juli 2001, og regulere restgælden på lånet i overensstemmelse hermed.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.