Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ophævelse af lån som følge af at ejerpantebrev fik retsanmærkning om udlæg.

Sagsnummer: 239/2001
Dato: 20-12-2001
Ankenævn: Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Mette Frøland, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne: Udlån - opsigelse
Ledetekst: Ophævelse af lån som følge af at ejerpantebrev fik retsanmærkning om udlæg.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes ophævelse af et lån begrundet i, at et ejerpantebrev håndpantsat til sikkerhed for lånet ved lysning fik retsanmærkning om et udlæg.

Sagens omstændigheder.

Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.

Klagerne har anført, at de i august 2000 rettede henvendelse til indklagede med anmodning om et lån på 50.000 kr., der skulle anvendes i forbindelse med M's forestående bogudgivelse. Lånet blev imødekommet. De rykkede for lånet i september og igen i oktober. Indklagede bestrider, at klagerne fik bevilget et lån i august 2000, men de kan muligt have forespurgt herom.

Den 16. november 2000 underskrev klagerne gældsbrev, hvorefter indklagede ydede et afdragsfrit lån på 53.200 kr., som skulle indfris den 31. december 2001. H underskrev samtidig håndpantsætningserklæring vedrørende pantsætning af et samtidig udstedt ejerpantebrev på 50.000 kr. med pant i H's ejendom. Samme dag afregnede indklagede lånet med 50.000 kr., idet der blev fratrukket 1.000 kr. i dokumentomkostninger og 2.200 kr. til tinglysningsafgift.

Den 24. november 2000 blev der på H's ejendom tinglyst et udlæg på 74.684 kr. efter begæring af Told og Skat ved Frederiksberg kommune.

Den 27. november 2000 tinglystes ejerpantebrevet på 50.000 kr. med anmærkning om udlægget til Told og Skat.

Den 4. december 2000 modtog indklagede ejerpantebrevet retur fra tinglysning og kontaktede samme dag klagerne om retsanmærkningen. Ved skrivelse af samme dag til klagerne anførte indklagede, at lånet var bevilget under falske forudsætninger. Indklagede anførte endvidere:

"Forinden oprettelse og bevilling her undersøger vi naturligvis bestående hæftelser i ejendommen. På det tidspunkt, hvor vort ejerpantebrev sendes til tinglysning, var nævnte udlæg ikke tinglyst.

D.v.s. tinglysningen af udlægget er sket i perioden efter afsendelse af vort ejerpantebrev men før samme indføres i tingbogen. Derfor må De helt klart have være bekendt med dette, da De modtog lånet her i forbindelse med underskrifter på dokumenterne.

Det er Sparekassens politik, at der skal være fuldstændig klare linier mellem os og vore kunder for at et normalt kundeforhold kan eksistere. Det fremgår klart af ovennævnte, at dette ikke har været tilfældet i deres sag.

Derfor kan vi ikke umiddelbart garantere Dem, at vi ønsker at gennemføre sagen selvom Frederiksberg Kommune ønsker at respektere ejerpantebrevet på kr. 50.000 til os. Dette vil blive vurderet, når svar fra dem foreligger."

Det fremgik af skrivelsen, at to konti tilhørende klagerne var spærret, herunder adgangen til at anvende checks og dankort.

Ved skrivelse af 4. december 2000 rettede indklagede henvendelse Frederiksberg Kommune vedrørende det tinglyste udlæg med forespørgsel, om dette ville respektere ejerpantebrevet. Ved skrivelse af 6. s.m. meddelte Frederiksberg Kommune, at en rykning ville være betinget af, at låneprovenuet til klagerne fremsendtes til kommunen.

Ved skrivelse af 7. december 2000 meddelte indklagede klagerne, at der samme dag var hævet 20.000 kr. fra konto -205 og 27.000 kr. fra konto -902, hvilke beløb var overført til lånet. Indklagede imødeså herefter indbetaling af restgælden på lånet inkl. renter, 6.351,58 kr., inden 8 dage, hvorefter klagerne ville modtage ejerpantebrevet.

Ved skrivelse af 29. december 2000 meddelte indklagede klagerne, at deres engagement med indklagede nu var ophørt, og at ejerpantebrevet på 50.000 kr. blev returneret.

Indklagede har fremlagt kopi af "Almindelige bestemmelser for lån og kreditter" hos indklagede, hvoraf fremgår:

"1. Opsigelse

Pengeinstituttet og kunden kan til enhver tid bringe kundeforholdet til ophør uden varsel.

Udlånsaftaler (kreditaftaler) kan dog kun opsiges af [ indklagede] med et varsel på 3 måneder, medmindre der foreligger misligholdelse eller anden forfaldsgrund. Hvis [ indklagede] opsiger udlånsaftalen, har kunden krav på en begrundelse.

…….

3. Modregning

[ Indklagede] kan uden forudgående meddelelse til debitor modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos debitor i ethvert tilgodehavende, som debitor har eller får hos [ indklagede] .

[ Indklagede] modregner dog ikke i den del af debitors løn eller offentlige ydelser m.v., som må anses for nødvendig til at dække debitors almindelige leveomkostninger.

…………

13. Misligholdelse og andre forfaldsgrunde

I følgende særlige situationer er Sparekassen berettiget til at opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:

………..

b

Hvis debitor udsættes for individuel retsforfølgning i form af udlæg eller arrest.

………..

f

Hvis debitor har givet urigtige oplysninger af betydning for aftalens oprettelse.


Særligt om pant

1. Forringelse af pantet

Hvis pantets værdi forringes væsentligt, kan Sparekassen stille krav om, at debitor enten ekstraordinært nedbringer gælden/maksimum eller, at debitor stiller yderligere sikkerhed, der modsvarer den skete forringelse, i modsat fald kan Sparekassen betragte aftalen som misligholdt.

Hvis Sparekassen har pant i ejerbolig, vil Sparekassen dog ikke ved forringelse af ejendomsværdien stille krav om ekstraordinær nedbringelse eller yderligere sikkerhed, med mindre forringelsen skyldes vanrøgt."

Parternes påstande.

Klagerne har den 5. juli 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre dem "tab i form af stempelafgift og ydelse til banken" med renter fra 7. december 2000.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de i september og oktober 2000 rykkede for etablering af lånet, der var imødekommet i august 2000.

I september 2000 blev de indkaldt af Told og Skat vedrørende en opstået skattegæld. Told og Skat gjorde opmærksom på muligheden for at tinglyse gældsforpligtelsen.

Lånet blev først effektueret i november 2000. På grund af denne forsinkelse fra indklagedes side opstod problemet i forhold til det foretagne udlæg.

Der var ingen grund til at foretage opsigelse af lånet, da der var sikkerhed for dette inden for ejendommen også uanset udlægget.

De stiller sig uforstående over for, at indklagede kunne foretage modregning i konto -205, da der var tale om hensatte midler modtaget fra fonde til M's bogudgivelse.

Hertil kommer, at indklagedes modregning synes i strid med indklagedes egne regler vedrørende modregning, hvoraf fremgår, at der ikke kan modregnes i beløb, som må anses for nødvendig til at dække almindelige leveomkostninger.

Indklagede har anført, at lånesagen først blev startet i november 2000, og at lånet blev bevilget og effektueret den 16. november 2000. Der foreligger intet materiale hos indklagede, der kan dokumentere klagernes påstand om, at sagen skulle være påbegyndt i august måned.

Ved lånets etablering og underskrift af dokumenter oplyste klagerne intet om det foretagne udlæg, som indklagede først fik kendskab til gennem retsanmærkningen.

Man fandt herefter, at lånet var givet på grundlag af forkerte oplysninger, idet indklagede ikke fik den tilsagte sikkerhed. Det var derfor berettiget at ophæve lånet og foretage modregningen som sket.

Særligt for så vidt angår konto -205 bemærkes, at denne var en særlig konto oprettet i M's navn. Man var ikke bekendt med, at beløbene på denne var beløb af særlig karakter, eller at der skulle være tale om udbetalte fondsmidler.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at effektueringen af lånet blev forsinket som følge af fejl fra indklagedes side.

Ankenævnet finder endvidere, at indklagede var berettiget til at ophæve låneaftalen, da det viste sig, at der efter låneaftalens indgåelse og lånets udbetaling den 16. november 2000 var tinglyst udlæg i ejendommen, som det til indklagede håndpantsatte ejerpantebrev måtte respektere.

Ankenævnet finder endelig, at klagerne selv måtte bære risikoen for, at omkostningerne ved lånets oprettelse og tinglysning herefter var spildt. Klagernes påstand om godtgørelse af disse omkostninger kan derfor ikke tages til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.